A Vampyre Story

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI FearPEGI Violence

Savner du de gode gamle Monkey Island dage? Dengang der virkelig var adventurespil til og dengang adventure-puzzles gav grå hår på hovedet og søvnløse nætter? Så skal du læse med her, for William V. ("Bill") Tiller, der tidligere har arbejdet på netop Monkey Island serien og Full Throttle, og Dave Harris, der bl.a. har arbejdet på klassikeren The Dig, har begået lidt af en lækkerbisken for alle adventurefans.

At være eller måske ikke være Vampyr

A Vampyre Story foregår i det fjerne land Draxylvania, hvor vi møder spillets hovedperson - operasangerinden Mona De Lafitte, der er blevet kidnappet fra sit elskede Paris og nu befinder sig i vampyren Shrowdy von Kieffer's varetægt i slottet Warg. Mona, der efter lange overvejelser til sidst må komme til den erkendelse, at hun nok også selv er blevet en vampyr, ser efter et års fangeskab endelig sit snit til at flygte fra slottet. Men det er naturligvis ikke let at flygte fra en vampyrs borg og den lokale befolkning ser måske ikke helt velvilligt på blodsugere som Mona.

Heldigvis har Mona sit sidekick i form af flagermusen Roderick, der undervejs igennem spillet kommer med gode råd, kritiske bemærkninger og fra tid til anden en hjælpende hånd (klo?). Efterhånden som det går op for Mona, at der måske er noget om snakken - at hun efter al sandsynlighed ikke bare står rigtig rigtig sent op om morgenen og derfor aldrig ser dagslys, at hun ikke kun sover i en jordfyldt kiste fordi det er lettere end at gå op af trappen til soveværelset og det hun drikker ikke er salt tykflydende Merlot, men derimod blod, låser spillet langsomt op for en række klassiske vampyr egenskaber. Disse skal naturligvis bruges til at løse nogle af spillets senere puzzles. I starten må Mona dog tage sig til takke med evnen til at forvandle sig til en flagermus.

A Vampyre Story er et virkelig klassisk point-and-click adventure, præcis som man husker dem fra de glade SCUMM dage. Spillets første kapitel foregår udelukkende på slottet Warg, der er befolket af en lang række specielle væsner, som Mona skal interagere med for at løse de puzzles spillet byder på. I traditionel adventure-stil skal alt, der ikke er boltet fast til omgivelserne samles op og er tingene for store til at være i Monas inventory, får man i stedet blot en notits i sin inventory om at hun har fundet noget stort hun måske skal bruge senere - for eksempel hendes ligkiste, der viser sig at have en glimrende flydeevne. Det er en sjov ide, men man kunne lige så godt have ladet Mona proppe alle tingene direkte i sine lommer.

Andet kapitel i spillet foregår i terrænet omkring Shrowdy von Kieffer's slot. Her bliver spillet mere frit, omgivelserne større og spillets fjerne slægtskab med Monkey Island spillene meget mere tydeligt. Især spillets fantastiske humor leder tankerne tilbage til de glade Monkey Island dage. Der er nemlig masser af referencer, både dialog og i omgivelserne, til klassiske vampyrfilm, referencer til kultfænomener, politisk humor og generelt bare gakkede personer at snakke med - det er som at være tilbage i de tidlige 1990'ere og hold da kæft hvor det holder. For at give et par eksempler kan nævnes en stammende og stofmisbrugende statue ved navn Ozzy, en ravn ved navn Edgar, rotter der har svært ved at få deres ven Remy til at holde op med at læse i en kogebog, flittige referencer til tentaklerne fra Day of the Tentacle og en bemærkning om at Satan selv står sammen med sin ven ”George”.

Spillets puzzles er i den svære ende af skalaen, men man har sjældent ret mange ting i sin inventory, så det er muligt at prøve sig frem. Dog er der så mange ting at interagere med i hvert rum, at det kan virke lidt uoverskueligt, hvis man ikke har en basal ide om hvor og hvilken genstand man skal bruge. Så det kan tage lang tid at knække nogle af de mere gakkede puzzles. Men det er blot en del af spillets charme - i hvert fald hvis man kan lide de gamle klassiske adventures fra LucasArts. Desuden skal spillet have ros for masser af shortcuts - højreklikker man på en udgang hopper man automatisk videre til næste rum og holder man TAB nede vises alle de ting i omgivelserne, som man kan interagere med - hurtigt og effektivt.

Visuelt minder spillet meget om nogle af de sidste store LucasArts adventures. Grafikken er farverig og yderst detaljeret, men samtidig også lun og hyggelig, selvom spillet skal forstille at foregå på bl.a. et hjemsøgt slot midt i det iskolde Draxylvanien. Der er noget bekendt ved grafikken og den har den samme lune charme som andre af Bill Tiller's spil. Animationerne og spillets mellemsekvenser er glimrende, men der er desværre enkelte fejl og glitches i grafikken og loadtiderne imellem forskellige områder i spillet er lige lange nok - men det er på småtingsniveau. Generelt er A Vampyre Story nemlig et smukt adventure, som deler visse visuelle elementer med Tim Burtons dukkefilm og de omkring 50 forskellige håndtegnede locations i spillet er alle i topklassse.

Stemmeskuespillet i A Vampyre Story, som der er rigtig meget af, leveres primært af den næsten helt ukendte Rebecca Schweitzer, der bl.a. er stemmen til Mona. Hun gør et solidt stykke håndværk og leverer en spinkel kvindestemme med kraftig fransk accent. Resten af stemmerne leveres af omtrent lige så ukendte folk, men kollektivt gør de det ganske godt. Musikken er en traditionel omgang stemningsmusik, der næppe er værd at dvæle ved ret længe.

A Vampyre Story er et tilbageblik på de gammeldags dyder - gode puzzles, humor, interessante personer og locations og et spildesign, der på intet tidspunkt tager sig selv alt for højtideligt. Det er med andre ord så tæt på de klassiske LucasArts SCUMM adventures man kan komme, uden at tigge sig til en bagsædeplads hos Marty McFly på en tur til 1990'erne. Men præcis som sex med en spilanmelder, så er A Vampyre Story desværre slut næsten før det begyndte. Det er et kort spil og en velbevandret adventurefan bør kunne gennemføre det på en aften eller to. Men det er næsten også det eneste, der trækker seriøst ned i bedømmelsen af A Vampyre Story, der forhåbentlig vil markere adventuregenrens genfødsel. Vi krydser i hvert fald fingre.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).