Valkyria Chronicles

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Valkyria Chronicles, der er kendt som "Battlefield Valkyria: Gallian Chronicles" i Japan, er noget så sjældent, som et trækbaseret taktisk rollespil. Spillet er ikke for alle og enhver, men det har bestemt sin charme og masser af kvaliteter for fans af genren. Er man til spil i den tunge ende, så er Valkyria Chronicles årets hit. Bag spillet står nemlig Sega's Overworks studie (det gamle AM7), som tidligere har udviklet det kritiker roste rollespil Skies of Arcadia.

Alternativ Verdenskrig

Valkyria Chronicles fortæller historien om et lille land ved navn Gallia, der befinder sig sådan cirka lige der hvor de baltiske stater er på et rigtigt Europa-kort. Finten er bare, at Valkyria Chronicles ikke foregår i Europa, men i en form for fiktiv udgave af 1930'ernes Europa, hvor en ny verdenskrig er brudt ud mellem en koalition af østbloklande (de onde) og vesten (de gode). Landene og koalitionerne hedder noget andet, men krigen foregår på et kort, der ligner et almindeligt Europakort. Midt i denne konflikt bliver lille fredelige Gallia invaderet og befolkningen samles i militser for at stoppe den frembrusende røde horde og deres kampvogne. Det er cirka her du kommer ind i billedet, slentrende ned af en grusvej.

Man spiller den unge studerende Welkin Gunther (ja det kan han jo ikke gøre for at han hedder), der er søn af en berømt Galliask general. I starten af spillet kastes han ud i de indledende træfninger med de invaderende styrker omkring en landsby, men han bliver hurtigt forfremmet og får kommandoen over sin egen deling i den Galliaske hær. Det viser sig naturligvis også hurtigt, at de invaderende styrker har en hemmelig dagsorden, der går ud over at indtage Gallia for at komme til landets rige forekomster af det værdifulde stof "ragnite".

Hele historien om krigen, om ragnite og om den mystiske race af Valkyrians, fortælles i form af en bog, hvor nye kapitler gradvist bliver befriet efterhånden som man gennemfører slag. Der er en hel del af mellemsekvenser mellem slagene, der fortæller spillets centrale plot og ikke mindst en masse sekvenser, der udbygger forholdet mellem de mest fremtrædende soldater i Welkins enhed. De mange filmsekvenser og de lange dialoger mellem soldaterne trækker tempoet ud af spillet og det kan nogle gange virke lidt overvældende - men Valkyria Chronicles var nu ikke et tempofyldt spil til at begynde med.

Imellem kampene kan man besøge sit hovedkvarter, hvor man for de penge og erfaring, som man tjener i kamp, kan købe nye og bedre våben til sine tropper, udbygge kampvogne eller træne de forskellige typer af soldater man har. Soldaterne er nemlig inddelt i en håndfuld forskellige klasser (såsom spejdere, snigskytter, ingeniører osv.), der hver især har en specialist funktion på slagmarken. I stedet for at træne et individ op i level træner man i Valkyria Chronicles hele klassen op, således at alle soldater af den klasse automatisk har den samme level. Dog er soldaterne ikke nødvendigvis ens fordi de er af samme klasse - de har nemlig forskellige stats og ikke mindst en række fordele eller særheder – nogle kan godt lide hinanden, andre kan måske ikke tåle at slås i en ørken, mens andre igen har gode lederevner. Der er således masser af ting at holde øje med når man sammensætter sin deling.

Kampene det bærende element
Til trods for masser af filmsekvenser og rigeligt med muligheder for at opgradere sin deling, så er det naturligvis de taktiske kampe der er det bærende element i spillet. Kampene er ret store og kan let tage flere timer at komme igennem. Men det gør ikke voldsomt meget, for der er utroligt mange taktiske facetter og muligheder for at prøve strategier af.

Man begynder med at vælge hvilke tropper man vil have med i kamp og hvor på kortet disse skal starte. Dine tropper skal naturligvis være en blandet flok af de forskellige klasser, der kan støtte hinanden og dine kampvogne. Derefter aktiverer man den enkelte soldat eller kampvogn ved at bruge et af sine sparsomme Action Points (AP). Når det sker skifter spillet fra et simpelt 2D oversigtskort til nydelig 3D grafik, hvor man selv styrer soldaten rundt i terrænet. Her kan man bevæge soldaten, søge dækning bag sandsække eller i skyttegrave, kravle op på hustage, gemme sig i højt græs og naturligvis angribe fjenden med skud eller granater. Når man er færdig med den enkelte soldat vender man tilbage til oversigtskortet og aktiverer en ny soldat indtil man løber tør for Action Points. Det er muligt at aktivere den samme soldat flere gange i et træk, hvilket giver nogle spændende taktiske muligheder, for eksempel kan man lave dybe gennembrud af fjendens linjer med en kampvogn ved at antikvere den igen og igen

Udover at kommandere rundt med sine tropper kan man også bruge sine AP på at tilkalde forstærkninger, der kan erstatte de næsten uundgåelige tab samt bruge AP på at afgive generelle ordrer, såsom at helbrede en enhed eller give en soldat et boost i angreb eller forsvar. Mulighederne er mange, men man har ikke uanet tid til at prøve dem alle - for missionerne skal gennemføres på et vist antal træk. Dog er der ikke tid på de enkelte træk. Men man føler sig ofte presset til at begynde og vedligeholde en offensiv, også selvom man tager tab. Heldigvis kan tab hurtigt erstattes med forstærkninger, så man kan bibeholde presset på fjenden, der nemlig også er i stand til at indkalde forstærkninger.

Visuelt er Valkyria Chronicles et ganske nydeligt spil. Især mængden af filmsekvenser, der viser spillets hovedpersoner, er overvældende og den specielle lidt tågede og slørede visuelle stil giver indtrykket af film fra 1930'erne. Enhederne og kampvognene er nydelige, med glimrende animationer og en tydeligt manga-inspireret streg, selvom spillet foregår i Europas. I det hele taget er den grafiske stil meget speciel og falder i den kategori, som man enten kommer til at elske eller hade. Omgivelserne er desværre lidt kedelige, men det er ikke rigtig noget man bemærker, når man først er i kamp. Samlet set er Valkyria Chronicles et af de spil, hvor totalen langt overstiger værdien af de enkelte dele - således kan man påpege de lidt tomme omgivelser i kampene og de statiske baggrunde i hovedkvarteret, men ser man på grafikken som et hele, så er den nydelig og velfungerende.

Lyden i spillet består primært af militært inspireret musik og ikke mindst af en masse dialog. Denne er indtalt af nogle af branchens sværvægtere, såsom Dave Wittenberg, der har lagt stemme til over 100 computerspil og mangaserier og Colleen O'Shaughnessey, der er "kendt" for sit arbejde med Naturo tegneserien og spillene.

Valkyria Chronicles er et tungt spil, hvor enkelte fejltrin hurtigt kan koste spilleren dyrt. Det er også et spil, der kræver, at man fordyber sig i en hel del tekst og regler, så det er bestemt ikke for alle og enhver. Men har man en interesse i taktiske rollespil og kan man lide denne form for meget typiske japanske konsolspil, der tilbyder en meget stor dybde i gameplayet, så kan man ikke gå galt i byen med Valkyria Chronicles. Man skal dog væbne sig med tålmodighed, for det er et svært spil at komme i gang med, men det bærer belønningen i sig selv at bruge tiden på at blive god til spillet. Det er nemlig rigtig underholdende, når man først har fået styr på de grundlæggende funktioner. Så giv det et chance, hvis du ikke er blevet helt afskrækket!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).