Lige siden det blev annonceret for mere end to år siden har der været enorme forventninger til LittleBigPlanet. Vi skulle omsider få at se, hvad en fysiksimuleret spilverden kunne gøre for et platformspil, og ikke mindst skulle spillet bringe os ind i en æra, hvor spillerskabt indhold ville være af ligeså høj kvalitet som det indhold professionelle udviklere bruger årevis på at skabe. Nu er en noget omtumlet udgivelsesperiode overstået, og det er omsider tid til at se om forventninger kan indfries.
Lille stort spil
Media Molecule var nok et ukendt navn, da de tilbage i 2007 annoncerede LittleBigPlanet, men folkene bag er erfarne folk med en fortid hos blandt andet Lionhead. Deres vision var et fysikbaseret platformspil hvor flere kunne spille sammen – og ikke mindst skabe spilindholdet sammen.
Som udgangspunkt kan du dog sagtens spille LittleBigPlanet alene. Spillet har en historie bestående af syv kapitler. Den er umiddelbart dybt useriøs, men slutteligt har den alligevel et rørende budskab og nogle karakterer, der trods deres aparte fremtræden, er både sjove og elskværdige. Hvert kapitel indeholder cirka fem baner af vidt forskellig størrelse og udformning, og det tager omkring seks timer at gennemføre hele spillet afhængigt af, hvor dygtig man er. Nogle baner er rent logisk opgaveløsning, andre er korte kapløb eller opfindsom leg med fysikkens muligheder, men de fleste kan nu bedst betegnes som traditionelt 2d platformspil fra start til slut.
Sækkevæddeløb
Din hovedperson er en lille bamselignende fyr i et groft brunt stof – en sackboy. Han ligner nok mest en udstoppet sæk eller et tyggedyr til hunden, men det er i så fald ikke hø han fyldt med – det er liv. Han kan løbe, hoppe, gribe fat og vinke med armene – mere kan han ikke, og derfor er den grundlæggende kontrol hurtig at lære. Kunsten er at bruge mulighederne rigtigt, og at udnytte fysikken til at få det maksimale ud af dem. I starten vil det føles lidt som et sækkevæddeløb – din sackboy løber langsomt, hopper ikke særligt højt og bevæger sig lidt kluntet imellem de tre lag som spillet foregår i. Men efterhånden som du bliver fortrolig med fysikkens indvirkning på dine spring, så bliver styringen også mere tilfredsstillende. Det kommer aldrig til at føles helt naturligt at skifte mellem de tre lag, men heldigvis finder din sackboy ofte selv ud af hvilket lag det giver mening at løbe rundt i.
Der er en anden skavank, som ofte vil frustrere dig. Igennem banerne er der fordelt nogle checkpoints – hvis din sackboy dør, så vil han starte igen fra et checkpoint. Problemet er, at du kun har fire forsøg per checkpoint, og klarer du ikke det, så må du starte helt forfra på banen. Det er en gammeldags og ærgerlig måde at straffe spilleren på – det ville være langt bedre bare at tage point fra spilleren i stedet. Så ville nybegynderen kunne øve sig, indtil det lykkedes, mens eksperten ville blive belønnet med en høj score. Super Mario Galaxy havde et lignende problem, og selvom det ikke er noget stort kritikpunkt, så er det ærgerligt at selv spillet, der skulle revolutionere platformgenren, ikke har indset, at folk ikke er underholdt, når de tvinges til at genspille de trivielle passager, for at nå frem til de sjove og udfordrende områder.
Med det sagt, så er der heldigvis ikke mange passager, som ikke tåler at blive spillet om og om igen. Banedesignet sprudler af kreativitet og takket være fysiksimulationen sker der altid noget uventet når tingene kolliderer. Du vil konstant sidde og more dig over de uventede, men stadig fysisk troværdige, reaktioner og den energi designerne synes at have lagt i at opfinde både finurlige og ganske vanvittige mekanismer.
Skabertrang
Det er ikke kun udviklerne selv, der må være opfindsomme, for LittleBigPlanet giver alle mulighed for at skabe indhold til spillet. Det selvsamme banebyggeværktøj som udviklerne har anvendt, er nemlig en central del af spillet. Med det kan du lave næsten hvad som helst og gøre det tilgængeligt for alle andre – allerede nu er der lavet flere baner, der er ligeså gode som de, der følger med spillet, og en helt masse som demonstrerer den utrolige frihed, der er til at udtrykke skabertrang. Der er lavet musikbaner, der er lavet basketball, der er lavet pinball, der er lavet en Buzz-quiz og selveste ICO er endda blevet genskabt på fantastisk vis. Der er tilsyneladende ikke mange grænser for, hvad det er muligt selv at skabe, og det gør bestemt op for den ellers ret korte spilletid, som de medfølgende baner giver. Desværre er banerne udsat for en betydelig censur, sådan at baner, der eksempelvis indeholder andre varemærker eller ting nogle vil finde anstødeligt, simpelthen bliver slettet. Det er ærgerligt, for det sætter en betydelig begrænsning for folks kreativitet. En anden uheldig begrænsning sættes af søgefunktionerne, for det er nemlig ikke muligt at få præsenteret en sorteret liste over de tilgængelige baner – man må søge på noget, og så bare håbe at der dukker noget godt op.
Selve banebyggeværktøjet er ualmindeligt lettilgængeligt, når det tages i betragtning hvilke muligheder det giver. Alligevel så er det ikke alle, der vil kunne bygge noget godt, og det tager meget lang tid – jeg har brugt længere tid på at bygge én ny bane end på at gennemføre alle de eksisterende baner. Det er dog sjovt, når det lykkedes, og endnu sjovere er det at bygge baner sammen – både fordi man hurtigere finder på nye skøre ting, og fordi det går hurtigere at være to, tre eller fire – én kan eksempelvis stå for konstruktionerne, mens en anden kan male dem med klistermærker. Indtil videre, så er det kun muligt at bygge baner med andre, hvis man sidder i samme sofa, men senere skulle det blive muligt at gå online og finde en at bygge med.
Fællessang
Det er da også netop, når man er flere sammen om at spille, at LittleBigPlanet for alvor viser sit værd. Det er fantastisk sjovt at klare banerne sammen, selvom begrænsningen med fire liv bliver endnu mere irriterende – man deler nemlig om dem. Alle de eksisterende baner kan sagtens klares af én spiller, men der er sideområder som kun kan spilles af to, tre eller fire spillere – og her bliver det selvfølgelig for alvor sjovt at arbejde sammen.
Om man spiller online eller lokal multiplay har selvfølgelig en betydning, og medmindre man spiller online med nogle, man kender, så er sidstnævnte klart sjovest. Det er irriterende at spille med nogen, der ikke helt vil det samme som en selv – både fordi det koster liv, og fordi kameraet ikke er helt godt til at følge to uenige spillere. Det til trods, så kan det også sagtens være underholdende at spille med en tilfældig – særligt på de banerne, der handler om duel eller kapløb mere end om samarbejde. Den spillerskabte basketball-bane er for eksempel ret sjov at spille mod hvem som helst på, mens jeg ikke havde succes med at spille musikbanerne med andre – måske det havde fungeret, hvis de andre havde nøjes med at synge i deres mikrofoner, og overladt musikken til mig.
Papmaché
Man kunne skrive en masse om spillets unikke audiovisuelle stil, men se hellere en trailer og bedøm selv – spillet ser ud og lyder i praksis mindst ligeså godt som reklamerne længe har lovet. Stemningen er anderledes, positiv og ualmindelig behagelig – og det er ikke fordi spillet på nogen måde har en specielt børnevenlig stil – det er muntert og positivt på en moden facon – skønhed i papmaché. De spillerskabte baner har selvfølgelig, med få undtagelser dog, ikke den samme visuelle æstetik, men det gør nu ikke noget, for det betyder ikke at kvaliteten nødvendigvis er lavere.
Det er klart, at LittleBigPlanet ikke får sin topkarakter, fordi det er et perfekt spil. Det er det langtfra. Det får sin topkarakter for at bidrage med noget nyt, noget positivt og noget hvor alle kan være med – samme tid og på lige fod. Endda på lige fod med udviklerne selv. Det er fantastisk med et platformspil der har fysiksimulation som et helt centralt element, det er befriende at se et voksent spil med en så gennemgribende positiv stemning og det er vidunderligt med et spil der i den grad lader spillerne om at være de kreative. Så betyder nogle irriterende checkpoints og en smule censur altså meget lidt.
Loading ...
