Det er kun på tide, at der kommer et børnespil som kan introducere de små poder til traditionelle RPG-regler – som eksempelvis det faktum at det tager længere tid at tage sin figur fra level 9 til 10, end fra level 2 til 3. Hvordan skal de ellers nogensinde lære at spille World of Warcraft?
Superhelte og superskurke
De yngste medlemmer af redaktionen har været travlt beskæftiget de seneste dage – blandt andet med at spille Flunkerne: Superskurke mens deres far kiggede på (og spillede med). Som i bøgerne handler det om at udforske en detaljeret verden fyldt med de tossede, gale og nogle gange lidt ondskabsfulde flunker. Spilleren styrer ved hjælp af piletasterne en maskeret flunk – en superhelt – rundt i de tre områder spillet består af. Styringen med superhelten er umiddelbart simpel, men desværre går han meget langsomt og kan nogle gange hænge fast i forhindringer han bare brude glide forbi. Det lærer man at acceptere, men det er ærgerligt, at den helt grundlæggende kontrol ikke føles god.
I hvert område gemmer der sig nogle superskurke – i alt 13 – og en helt masse småting der skal findes for at blive stærk nok til at slå dem. Det er her RPG-elementet kommer ind første gang, for til at starte med kan man ikke slå alle superskurkene.
For at blive stærk må man løse forskellige opgaver. Primært skal man samle ting – f.eks. fem pølser, fire broccolibørn eller seks usynlige flunker. Når hele opgaven er løst, så får man erfaringspoint – XP. I starten går det hurtigt med at blive stærkere, men efterhånden bliver der længere og længere vej til næste level – præcist som det kendes fra f.eks. World of Warcraft. Superhelten har i alt 20 levels, og vil man op og ringe på den øverste, så skal der investeres en del timer i spillet. Særligt hvis man ikke er så gammel og nyder bare at gå omkring og se på alle de skøre ting i spillet. Det er i bund og grund en god ting, for når opgaverne hurtigt bliver trivielle – de samme opgaver gentages nemlig igen og igen – så er det fint at man kan gå omkring og have det sjovt med bare at udforske den livlige grafik.
Kampene mod superskurkene er spillets højdepunkt. Som var det World of Warcraft gives spilleren adgang til en række ikoner der hvert svarer til et angreb. Nye angreb vindes når en superskurk besejres, og hver superskurk er særligt sårbar for ét af angrebene. Det handler derfor ikke kun om at være stærk nok til at slå en superskurk, men også om at bruge de rigtige angreb. Den superskurk, der leger med ild, er det f.eks. en god idé at vente med at slå til man har besejret isflunken og fået dens isangreb – eller også var det omvendt. Konceptet er godt og så tilpas simpelt og tilgivende implementeret, at selv de yngste kan være med. Er barnet f.eks. ikke gammel nok til at se forskel på om et angreb har gjort skade for 125 point eller 521 point, så kan det i stedet lytte til kampkommentatoren, der altid gør spilleren opmærksom på hvornår det rigtige angreb er blevet brugt. Kampene er i øvrigt trækbaserede, så der er god tid til at pege musen over på det rigtige angreb, og der er ingen grund til at trykke vildt på knappen.
Det er klart, at sammenlignes flunkerne med mange andre spil så er produktionskvaliteten lav. Grafikken er simpel, men som nævnt livlig og spændende alligevel, og sådan noget som menuer ser ud til at være lavet på fem minutter. For børnene betyder den slags dog ikke altid så meget, så at ressourcerne er brugt på at gøre spilverdenen livlig er både forståeligt og fornuftigt. Flunkerne: Superskurke har nogle svagheder der gør at det aldrig kan få en høj karakter, men det er stadig et rigtigt godt spil til målgruppen. Det er måske værd at bemærke, at der er tale om et spil, og ikke et stykke læringssoftware ligesom mange af de andre ting Krea har lavet. Dermed ikke sagt at børnene ikke lærer noget, for selvfølgelig gør de det – bare ikke lige det de alligevel kommer til at lære i skolen.
Loading ...