Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

James Bond er tilbage på den store skærm, og i modsætning til hans forrige film, så følges der denne gang op med et spil. Vi har kigget på Quantum of Solace til Xbox360 og ser hvordan 007 klarer springet fra biografen til en spillekonsol.

Quantum of Solace

Titlen på dette spil burde faktisk ikke have været Quantum of Solace. Langt størstedelen af handlingen er taget fra den forrrige James Bond film Casino Royal. Jeg havde læst mig til at Treyarch ville bringe sekvenser ind fra den film (som underligt nok ikke blev fulgt op med et spil), men troede ærlig talt at størstedelen af handlingen ville være fra den nyeste film. Det er altså ikke tilfældet. Der er 15 kapitler i spillet og de 14 har direkte forbindelse til begivenheder i Casino Royale, så vidt jeg lige kunne tælle mig til.

Quantum of Solace er lavet med den samme game engine som Call of Duty 4. Det bærer spillet tydeligt præg af, for det føles som et ganske almindeligt shooter spil det meste af tiden. Til forskel fra Call of Duty spillene, så kan James Bond bruge dækning, ganske som det sker i Gears of War spillet, men det virker ikke helt godt denne gang. Det er nemt at gå i dækning, det gøres blot med et tryk på knappen når man er i nærheden af noget der er værd at gå i dækning bag. Men at komme væk igen er et problem, da man skal bevæge joysticket væk fra dækningen og det registreres åbenbart ikke helt så nemt som blot et tryk på knappen, for det gør ofte galt. Fjenderne er rimelig intelligente, så når du går i dækning vil de forsøge at snige sig rundt om dig eller kaste en granat ind til dig. Og så er det ofte nødvendigt at komme hurtigt ud af dækning igen, og så er det frustrerende at skulle slås med joypad’et. Når du går i dækning er du også bundet til den side hvor du gik i dækning. Står du bag en søjle og skyder venstre om søjlen, så kan du ikke bare reagere på at fjenden kommer på din højre side og skifte derover mens du bliver i dækning. Du må forlade din dækning og så straks gå i dækning igen mens du denne gang dækker den højre side af søjlen. Mildest talt noget besværligt. Så er det noget nemmere blot at gå i Rambo mode og skyde alt og alle omkring dig så hurtigt som muligt og undlade at bruge hele systemet med dækning. Trist for det er faktisk en ganske god ide, den er blot ikke udført særlig godt.

Nu har jeg nævnt Rambo, så lad mig blot fortsætte i den dur. Der er ikke meget hemmelig agent over James Bond mere. Spillet er fyldt med fjender der skal skydes og ting der eksploderer. Det får spillet til at virke som ethvert andet skydespil på markedet, og bestemt ikke som noget specielt. Hele 007 stemningen mangler og det er en skam, for det er den spillet skulle bruge til at hæve sig over masserne. Bevares, der er lidt agent over James Bond når han skal åbne låse eller de-aktivere kameraer, men de virker som nogle ting der blot lige er klistret på som en dårlig undskyldning for at kalde hovedpersonen James Bond og ikke Rambo.

At spillet er bygget med Call of Duty motoren kan, ud over at spillet er meget action-præget, også ses ved at der følger en multiplayer del med. Spiltyper som DeathMatch, Team DearhMatch , Domination, Golden Gun og Bond Versus sikrer at man kan knibe en del mere underholdning ud af spillet end de 6-8 timer, som singleplayer delen tager. Det er fin underholdning, men igen er der ikke noget her som ikke er set i mange andre spil, og heller ikke noget som ikke er set i en bedre version. Så heller ikke en online-del formår at redde spillet fra en middelmådig karakter.

Grafisk set er Quantum of Solace en ganske pæn titel. For dem der har set Call of Duty 4 kommer det næppe som en overraskelse. Banerne er meget varierede og alle er de fyldt med små detaljer, som er med til at give et rigtigt godt helhedsindtryk. Når så karakterne, lige fra James Bond selv til skurkene, er meget vellignende så kan man bestemt ikke klage over grafikken. Som prikken over i’et er der så det faktum at man kan få lov at skyde de flotte baner i stumper og stykker. Stort set alt kan gå i stykker og gør det også i løbet af spillet. Desværre er eksplosionerne og ilden ikke så imponerende som jeg kunne have ønsket, men helhedsindtrykket ender alligevel med at være rigtig fint. Lyden er et andet område, hvor Quantum of Solace gør det rigtig godt. Skuespillerne fra filmen er blevet kaldt ind i studiet for at indtale replikkerne til spillet og det gør de ganske godt, selv om deres replikker, især i briefing-sekvenserne, er ret lave og overdøves af musikken, så man virkelig skal anstrenge sig for at høre dem. Musikken er ren James Bond stil som vi kender det, og netop musikken er faktisk det mest genkendelige James Bond i hele spillet. Når den starter kan man pludselig høre at man sidder med et 007 spil i hænderne. Det kunne man ellers godt være i tvivl om uden musikken. Lydeffekterne er larmende, klare og tydelige, ganske som vi efterhånden er vant til fra diverse FPS, så dem er der ingen grund til at komme nærmere ind på.

Quantum of Solace er i bund og grund et ganske middelmådig FPS. Der er ikke meget James Bond over det, hvis man da lige ser bort fra skuespillernes replikker og så musikken. Det er ærgerligt at vores alle sammens hemmelige agent er blevet reduceret til en geværsvingende vildmand og det faktum gør at spillet skuffer. Fans af FPS genren vil kunne finde bedre spil af denne type på markedet, og fans af James Bond vil nok være skuffet over hvor lidt James Bond der egentlig er i dette spil. Det er ok til nogle timers underholdning, men så heller ikke mere.

Om Frank F Pedersen