Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Crash Bandicoot var som skabt til at være Playstations pendant til Mario - dog mere uciviliseret og anarkistisk. Nu har han kapituleret og overskredet konsollernes grænser, for denne jul gør Crash sin entre på samtlige platforme - og heldigvis er Nintendos Wii som skabt til pungrottens nyeste eventyr.

Pungrotten, den gale videnskabsmand og mutanterne

Crash, Crash, Crash! – den gale pungrotte skal åbenbart ligge under alle juletræer de kommende jul for spilproducenterne har varmet op til den store konkurrence. Uanset hvilken konsol familiens yngste har på værelset, så er Crash klar til sin entre. For nyligt anmeldte jeg Crash: Mind over Mutant på Sony’s håndholdte PSP - med et lidt skeptisk udfald. Nu er skiven kastet i den hvide Wii, men oplevelsen samt indlevelsen er af en helt anden karakter. Indholdet er det samme - et farverigt univers med gakkede idéer – men nu suppleret med et godt flow og intuitiv kontrol.

Nøj, det’ på dansk
Den gale videnskabsmand Cortex er sluppet løs med en ny opfindelse der gør søde sympatisk væsener til rablende mutanter. Men Crash Bandicoot og hans partner, Aku-Aku - den flyvende maske, er upåvirkede og sendes i stedet ud på en række lineære missioner. Basalt set går det ud på at hoppe gennem forhindringer, indsamle mojo, finde skjulte genstande og lege boksekamp med diverse fjender. Lige indtil Crash sætter sig på skuldrene af store mutanter og overtager deres egenskaber, hvilket giver anledning til lidt simple gåder – men ikke mere hardcore end at en 7-årige sagtens kan følge med.

Crash: Mind over Mutant er på flere måder et godt spil for yngre spillere. Simpelt, lige ud af landevejen og meget varierende. Endvidere er alle dialoger udført på dansk – en feature som PSP-udgaven ikke indeholdte. De danske stemmer kan de være stolte af, for replikkerne er morsomme, livagtige og godt integreret i spillets univers. Samtidig skal spilleren ikke fræses gennem lange loadetider, som jeg oplevede i PSP-versionen. De hurtige skift mellem spildelen og animerede sekvenser sikrer et højt tempo og flydende flow i spiloplevelsen. Sidst er Wii-moten som skræddersyet til at tøjle Crash Bandicoot. Kontrollen minder i særlig grad om Mario Galaxy, for med en ryste-bevægelsen går Crash i spin-mode og nedlægger alle omkringliggende fjender.

Crash: Mind over Mutant til Wii er ikke afsindigt innovativt, og vinder ingen priser for sin originalitet. Men det er et fermt spil som er godt afstemt for børnene i hjemmet. Kontrollen er god, intuitiv og kræver næsten ingen forklaring. Styringen hviler godt i hånden. Den danske tale er underholdende – selv for voksne. Og spillet er ikke mere udfordrende end at relativt uerfarne spillere kan overkomme hurdlerne. Mangler man et sikkert julegave-valg, som ikke giver børnene tidlige grå hår, så er Crash: Mind over Mutant en af de bedre titler man kan tage ned fra hylderne i landets spilsælgende butikker.

Om Torben Andersen