Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

OK, vi har en tilståelse. Vi har ikke spillet Romance of the Three Kingdoms XI igennem fra den ene ende til den anden. Hvis vi skulle gøre det ville vi formentlig tidligst være klar til at begynde på en anmeldelse omkring påske. Alligevel har vi brugt mere tid på spillet end vi har på langt de fleste af de spil vi har haft gennem hænderne.

Kulturstuderende kan starte her

Spillet er bygget på romanen ”San guo zhi yanyi” som er det ældste af fire litterære hovedværker i den kinesiske kultur. Oversat til dansk, betyder titlen noget i retning af ”Beretningen om de tre kongedømmer”, men bogen er (så vidt vi kan finde ud af) aldrig blevet oversat til dansk. Den er skrevet engang i løbet af 1300-tallet og foregår i årene 169 til 280 under det kinesiske Han-dynasti. For asiatere i al almindelighed og for kinesere især, er romanen en vigtig del af deres kulturelle identitet og en historie som alle kender lige så godt som vesteuropæere kender historien om den grimme ælling.

Den japanske spiludvikler Koei har siden 1985 haft historien om kongedømmerne under kærlig behandling i deres serie af turbaserede strategispil ”Romance of the Three Kingdoms” (Eller Sangokushi som spillet hedder på japansk) og med udgivelsen af Kingdoms XI er vi nu nået op på hele 11 spil i rækken. Hver af de 11 udgivelser har i princippet genfortalt den samme handling og der er dermed ikke tale om nogen sammenhængende serie, men mere om nyere og nyere versioneringer af præcis samme spil, med nye lag af kompleksitet og funktionalitet lagt til fra gang til gang.

Når introduktionen bliver et spil i sig selv
Og denne lange indledningssmøre skulle blot til for at fortælle dig, at for japanere eller kinesere, der har fået historien ind med babymælken og som har spillet version efter version af computerspillet, er Kingdoms XI muligvis nogenlunde at gå til. For os på denne side af kloden, hvor Kingdoms ikke er udkommet i PC-version siden år 2000 (spil VII), så er spillet nogenlunde lige så let at gå til, som det er at stå baglæns på rulleskøjter op af Mount Everest i snestorm. For Kingdoms XI er uhyggeligt svært blot at komme i gang med. Ikke fordi spillet gør et dårligt job med at fortælle dig hvad du skal, men simpelthen fordi det er så ufatteligt detaljeret og kompliceret at selv spillets tutorial tager det meste af en uge at komme igennem.

Meget mere af det du kender
Du starter i det simple som hersker af en lille by og skal herfra bygge dit rige stort og mægtigt, for du til sidst kan ende som enehersker over hele Kina. Romanen som spillet er bygget på følger dig (vist nok) som en rød tråd undervejs, men viser sig tydeligst ved de sparsomme små animerede filmsekvenser der dukker op undervejs. Mekanikken i spillet minder meget om det du kender fra tonsvis af spil lige fra Civil War Generals over Civilization til Age of Empires. Men hvor andre spil giver dig en håndfuld eller to af ting du skal tage stilling til, så smider Kingdoms XI hele batteriet af mulige og umulige elementer i sylten på dig - og det er lige før din succes ender med at afhænge af, om du har husket at sende dine generaler tidligt i seng aftenen før et afgørende slag. Vi nævner bare i flæng at du skal: Udnævne generaler, bygge huse, opdyrke land, samle ressourcer, omfordele ressourcer mellem byer, opkræve skatter, sørge for lov og orden, bygge fælder, træne soldater, danne alliancer, vælge strategier, debattere, duellere, fremstille våben, udstyre soldater, sikre forsyninger... Læg så et rollespils element oven i alt dette, hvor du skal håndtere, udvikle eller undertrykke dusinvis af generalers personlige egenskaber og du har et spil hvor du enten kan føle dig i fuldstændig kontrol over hver en lille detalje i dit rige, eller du kan knække sammen af stress og forvirring over de tusindvis af ting der foregår omkring dig.

Tre kongedømmer set fra oven
Langt det meste af spillet foregår på den samme strategiske spilleplade, hvor du ser hele Verden i fugleflugtsperspektiv. I hver tur har du et antal af ”Action Points” du kan spendere på nogle af de førnævnte forhold eller på mange som vi slet ikke har nævnt. Når du er tilfreds med dine dispositioner i en tur, afslutter du turen og starter forfra igen i næste tur. På denne facon foregår al styring af økonomi, industri, militær og så videre. De eneste afvekslinger kommer når dine generaler skal duellere eller debattere med fjendtlige generaler, hvor spillet skifter til små minispil hvor du ser personerne helt tæt på. De to minispil er også turbaserede og i begge gælder det om at nedkæmpe modparten med enten våben eller argumenter. I overensstemmelse med resten af spillet, er reglerne forholdsvis omfattende og komplicerede og vi vil ikke pine dig med dem i detaljer her.

Grafik og lyd i spillet giver en glimrende asiatisk stemning og spillets tegneserieagtige akvarelstil er en forfriskende afveksling for det vi kender, hvis man da ikke ligefrem hører til dem der absolut vil have at alting skal se næste fotorealistisk ægte ud. Især spillets animerede sekvenser, inklusive introen, er lavet i flot japansk ”rispapir stil”. Men sammenlignet med det vi ellers kender er der ikke noget revolutionerende over hverken grafik eller lydsiden i spillet. På den tekniske udførelse kan man til gengæld se at Japansk spilindustri er kommet meget lang siden den legendariske undersættelse af spillet Zero Wing tilbage i 1991. Der er ikke noget ”All your base are belong to us” i dette spil, hvor det ikke lykkedes os at finde en eneste grammatisk eller sproglig fejl i oversættelsen. Spillet kørte desuden også 100% stabilt og fejlfrit.

En svært tilgængelig perle
Det ville være det letteste i verden at sable Kingdoms XI ned på grund af sin utilgængelighed, sin kompleksitet, sin næsten lodrette indlæringskurve eller for sin fremmedartethed i forhold til vestlig kultur. Og det skal da indrømmes at vi havde vores problemer med at komme ind under huden på spillet, mens stakken af andre spil der venter på anmeldelse begyndte at tårne sig op. For de der bare ønsker at blæse igennem deres spil med 240 km. i timen for at se den letpåklædte heltinde nedlægge superskurken i den flotte finale, så er Kingdoms XI et spil man skal holde sig meget langt fra. Men for de derude, der ikke bare ser et spil som en del af vores ”brug og smid væk” kultur, udfolder der sig et væld af nuancer og muligheder i spillet og en dybde vi ikke mindes at have set længe, i noget spil produceret på vores halvkugle. Vi vælger at se bort fra utilgængeligheden og vurderer spillet ud fra det væld af kvalitet og detalje der er lagt i det. På det grundlag er der meget lidt at kritisere det for. Vi kunne godt have tænkt os et lidt mere logisk og intuitivt interface og spillets kampagner har en tendens til at blive ensformige i længden. Bortset fra det, er spillet en sjælden perle der fortjener al mulig succes fordi det tør satse på dybde og indhold frem for overfladisk tilgængelighed. Desværre er chancen for at du vil syntes om spillet ikke særlig stor, med mindre du ikke har planlagt at spille andre spil end Romance of the Three Kingdoms XI i de næste 8-9 måneder.

Gamesector Anbefaler

Om Jesper Søtofte