Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Sex

Det her er svært. Rigtig svært. Hvordan pokker kan man blive ved med at finde noget spændende at skrive om Sony´s forsøg på at skabe en uendelig spilserie? Singstar spil vælter ud af træværket og vi havde i vores stille sind håbet på at muligheden for at downloade numre i PlayStation 3 udgaverne af SingStar måske ville dæmme lidt op for strømmen af PlayStation 2 udgivelser – men ak nej.

Pigerne mod drengene

Boybands vs. Girlbands byder på små 30 numre, der alle er inspillet af enten boybands eller girlbands. Man skal ikke lade sig snyde af titlen, for selvom den måske lægger op til at der er en form for konkurrence eller dyst imellem drengebands og pigebands, så er der ikke kommet nye spilmodes eller funktioner med i spillet – så det bliver altså ingen battles mellem drengene og pigerne udover dem man aftaler hjemme i sofaen.

Problemet med Singstar serien er at den ikke rigtig udvikler sig spilmæssigt. Spil på spil bliver udgivet, men de byder alle på stort set de samme modes som det originale Singstar. Dermed bliver eneste argument for at investere i et nyt Singstar spil den liste på omkring 30 sange hvert spil indeholder. Der er altid et par kendte ”klassikere” imellem som alle kan synge med på (i denne udgave er det f.eks. Spice Girls som alle bør kunne nynne med på) og så er der en række numre, der befinder sig lidt i en gråzone.

I Boybands vs. Girlbands får man flere kendte numre end i flere af de foregående udgivelser (i hvert fald efter min fattige mening). Heldigvis er det ikke kun moderne boy- og girlbands der er repræsenteret i spillet, der er også blevet plads til klassikere som The Bangles, The Supremes og Bananarama. Faktisk er der en del gode gamle 1980' er numre i spillet – men desværre må vi så undvære danske numre i denne omgang. Den samlede trackliste er:

Bananarama - Cruel Summer
Bananarama - Love In The First Degree
Boyz II Men - I'll Make Love To You
Boyzone - Love Me For A Reason
Bros - I Owe You Nothing
Busted - Air Hostess
Busted - What I Go To School For
East 17 - Let It Rain
East 17 - Stay Another Day
En Vogue - Free Your Mind
Five - Everybody Get Up
Five - Keep On Movin'
Girls Aloud - The Show
Hanson - Mmmbop
Jade - Don't Walk Away
McFly - All About You
McFly - 5 Colours In Her Hair
Mel & Kim - Showing Out (Get Fresh At The Weekend)
Mis-Teeq - One Night Stand
New Edition - Candy Girl
Pussycat Dolls - Stickwitu
Sister Sledge - He's The Greatest Dancer
Spice Girls - Say You'll Be There
Sugababes - About You Now
The Bangles - Eternal Flame
The Shangri-Las - Leader Of The Pack
The Supremes - Stop! In The Name Of Love
Westlife - Flying Without Wings
Westlife - Swear It Again
Wilson Phillips - Hold On

Problemet med Boybands vs. Girlbands er det samme som med mange af de foregående Singstar spil. Det er et spil man finder frem fra skabet sammen med resten af Singstar spillene, når man har fest og der er kommet er par drinks indenbords. Derefter voldspilles de hele natten og når festen er forbi pakkes de væk indtil man får gæster igen. Det er med andre ord ikke rigtig et spil man bare spiller en almindelig grå mandag eftermiddag – det er der simpelthen ikke spil nok i Singstar til. Derfor kan det diskuteres hvor mange Singstar spil man egentlig har behov for.

Sony trænger til at komme ind i kampen og præsentere nogle Singstar spil med ny funktionalitet eller i det mindste bare præsentere nogle tracklister der er utraditionelle eller har et twist, der skiller dem ud fra mængden. Et spil som Singstar Boybands vs. Girlbands er blot endnu et søm i ligkisten for PlayStation 2 udgaverne af Singstar. Sagt med andre ord, så har du dybest set slet ikke brug for dette spil, hvis du allerede ejer en stak Singstar spil og hvis du slet ikke har Singstar, så bør du begynde at købe det til PlayStation 3 i stedet.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).