Vi har ventet længe på Fallout 3. Rigtig længe. Vi har været både artige og tålmodige, men ventetiden har virket næsten uoverkommelig. Flere af anmelderne her på GameSector.dk har fordrevet den lange ventetid ved at støve deres gamle Fallout 2 af og gennemført det igen, for at få ventetiden til at virke kortere. Nu er det så endelig kommet og vi kan ånde lettet op – det har nemlig været ventetiden værd.
Kandidat til årets spil
Helt tilbage i 1988 skabte Interplay spillet Wasteland. Et rollespil, hvor spilleren skulle overleve i den radioaktive ødemark, der var tilbage efter at USA havde været udsat for atomangreb. Spillet blev en enorm succes og fik flere priser, dengang for 20 år siden. I midten af 1990´erne skabte Interplay et udviklingsstudie, der siden skulle blive berømt under navnet “Black Isles Studio”. Et af de første spil dette firma udviklede var Fallout – et omfattende rollespil, der på mange måder var den spirituelle efterfølger til gode gamle Wasteland. Resten er, så at sige, historie, for Fallout blev også en kæmpe succes og allerede året efter var Black Isle Studios klar med en efterfølger, der på alle måder overgik det originale Fallout. Men så blev der pludselig stille og bortset fra de middelmådige Fallout Tactics og actionrollespillet Brotherhood of Steel, har Fallout-sagaen ligget i dvale.
Indtil nu. For nu er Fallout 3 endelig udkommet og vi kan lige så godt være ærlige – det her spil holder 100%. Det er præcis lige så fantastisk, som vi havde forestillet os et Fallout, produceret i 2008, skulle og kunne være. Men hvordan anmelder man overhovedet et spil, der er så episk i omfang, skala og handlefrihed? Ja, man begynder vel ved begyndelsen.
En eftersøgning vokser i skala
Er du ikke bekendt med Fallout-serien, er det måske på sin plads, at fortælle lidt om spillets setting. Fallout-spillene foregår i USA efter at en verdensomspændende atomkrig engang i en alternativ 1950´erne eller 1960´erne har forvandlet landet til en rygende radioaktiv ruinhob. Nogle mennesker var så heldige eller rige, at de kunne skaffe sig en plads i gigantiske underjordiske “Vaults”, der fungerede som beskyttelsesrum og samtidig også var så store som små underjordiske landsbyer. I disse Vaults ventede de på at den værste radioaktivitet, atomvintre, syreregn og alskens andet sjov, der følger i hælene på nukleart holocaust passerede. Da de første mennesker vovede sig udenfor deres Vaults opdagede de en verden, der ikke var totalt ødelagt – nogle mennesker og dyr havde overlevet atomkrigen og levede nu en forhutlet tilværelse i ruinerne – radioaktivt bestrålet, syge, sultne og usle.
Det er i denne verden, fyldt med mutanter, slavehandlere, røvere, banditter og lovløse, at man træder ind i starten af Fallout 3. I starten af spillet skaber man en karakter, der er født og opvokset i Vault 101 – og havde det ikke været fordi der pludselig en dag skete noget uforudsigeligt, så havde man sikkert levet et langt og kedeligt liv Vault 101. Men en dag sker der det mystiske, at din far, en videnskabsmand i Vault 101, flygter ud af den ellers hermetisk lukkede Vault og du beslutter dig for at drage ud i ødemarken udenfor for at finde ham. Undervejs i dine rejser igennem det, der engang for længe siden var den travle storby Washington D.C. afsløres historien om din far langsomt. Det fortælles hvad han havde lavet tidligere og spillets plot tager en drejning fra at være en simpel eftersøgning på et forsvundet familiemedlem til et episk opgør med lokale magthavere.
Fantastisk setting
I modsætning til de gamle Fallout-spil præsenteres Fallout 3 som et førstepersons spil (med mulighed for at skifte til 3. persons synsvinkel) og det gør omgivelserne meget mere troværdige end den isometriske grafik, der blev anvendt i de foregående spil. Hele Fallout 3 foregår i og omkring Washington D.C., hvor en lang række landemærker stadig eksisterer – for eksempel the Washington Monument, Arlington Library og Jefferson Memorial, der midt i ruinerne udgør spændende lokaliteter, du skal udforske. Resten af byen er i større eller mindre grad i ruiner – ikke bare sådan “Vollsmose-ikke-rigtig-vedligeholdt-ruiner”, men rigtige ruiner med bilvrag på gaderne, affald i store dynger og masser af rustent skrot. For at komme rundt i selve Washington skal man primært bevæge sig igennem de gamle Metro-tunneller, der forbinder spillets områder, men der er masser af små smutveje og lokaliteter at opdage ved at udforske ruinerne. En stor del af spillet foregår desuden i oplandet til Washington omkring Potomac-floden. Der er, som altid i et Fallout-spil, masser af detaljer at opdage og finde i terrænet – hvad enten det er en købmandsbutik, man kan plyndre eller det er en gammel drive-in biograf, så er det en fryd at udforske terrænet og det er i sig selv en stor del af fornøjelsen ved spillet.
Udforskning er ikke kun noget man gør for sjov eller for at løse missioner. En vigtigt del af spillet er at finde ting man kan sælge eller bytte væk. Alting er stort set en mangelvare efter 3. verdenskrig, så det gælder om at være grundig, når man roder gamle ruiner igennem for at finde al den ammunition eller de medicinske forsyninger, som man kan slæbe med sig derfra. Som noget nyt går din rustning og dine våben langsomt i stykker ved brug og de kræver således også reservedele. Her kommer din “repair” skill ind i billeder – den var også med i de foregående Fallout-spil, men blev kun brugt i begrænset omfang. Nu er den pludselig en nødvendighed for at kunne vedligeholde og reparere både våben og udstyr. Men det kræver, at man har de nødvendige reservedele, så for at vedligeholde f.eks. et jagtgevær, skal man have et andet jagtgevær, som man kan skille ad for at finde de nødvendige reservedele. Et smart system, der betyder, at man har behov for at oprette lagre af ting, som man efterfølgende kan bruge til reparationer. Desuden kan man kombinere nogle af de mere mystiske ting, som man finder rundt omkring, til supervåben, hvis man ellers har den rigtige tekniske vejledning. Så selvom man måske ikke lige står og kan se den store idé med at gemme en hospitalskrykke, et drænrør eller en trykkoger, så kan det være, at man senere får behov for dem, til at lave et nyt våben.
Rollespil til trods for vinklen
Til trods for at Fallout 3 måske ligner et first-person shooter, så er spillet stadig et rollespil. I starten af spillet skaber man en karakterer efter det specielle SPECIAL-system (det er en forkortelse af spillets stats: Strength, Perception, Endurance, Charisma, Intelligence, Agility og Luck), som man også brugte i de to foregående Fallout-rollespil. Efterhånden som man stiger i level får man point, som man kan placere i færdigheder og på hver level får man desuden muligheden for at vælge en “perk” – en form for ekstra potent fordel, der f.eks. kan give ekstra skade i kamp, give betydelig bonus på færdigheder eller gør dig immun overfor nogle af de mange radioaktive strålekilder i ødemarken.
Det der mest tydeliggør at kampene i Fallout 3 stadig er opbygget som i et klassisk rollespil, dog tilsat enkelte FPS elementer, er anvendelsen af VATS (Vault-Tec Assisted Targeting System). Et tilsvarende system eksisterede i de to foregående rollespil og det går i al sin enkelthed ud på at man i kamp opbygger Action Points – når man har nok kan man aktivere VATS og sigte efter en bestemt kropsdel på fjenden – for eksempel skyde fjenden i benet for at stoppe hans bevægelser eller måske skyde ham en kugle for panden for at dræbe. Systemet er ganske smart implementeret og rammer man med sine skud eller slag belønnes man med bloddrybbende “bullet-time-agtige” slowmotion sekvenser, hvor man i mindste detalje bliver vist effekten af skuddet, der f.eks. får en fjendes hoved til at eksplodere som en overmoden melon. Blodigt, meget voldsomt, måske endda overflødigt – men hamrende fedt.
Fornemmelse af frihed
En stor del af Fallout 3 tilbringes på at løse missioner, som man får i de forskellige bebyggelser og landsbyer man støder på rundt omkring i Washington D.C. området. Der er det centrale plot, hvor man i starten af spillet halser lige et skridt bag farmand, men der er også en solid mængde sidemissioner, som man kan og bør tage for at stige i level, så man kan klare de noget sejere og tungt bevæbnede fjender man måtte møde i nogle af spillets senere områder. Sædvanen tro har de fleste missioner i Fallout mere end en løsning – så det er op til spilleren selv at planlægge hvilket løsning man vil vælge – faktisk er der ofte både åbenlyse og knapt så åbenlyse løsninger, så det kan også betale sig at observere lidt, før man begynder at løse en mission.
Et eksempel på spillets store grad af frihed til at løse missionerne kunne være hvordan man skal få en vigtig kode fra en robot – man kan forsøge at bruge sin ”speech” færdighed til at overtale den til at hoste op med koden, man kan tilbyde at skaffe den det objekt den gerne vil have og så bytte sig til koden eller man kan gribe sit oversavede jagtgevær og dekorere rummet med resterne af robottens hoved. Det er op til dig hvad du gør – men vælger du den ”onde” løsning på missionerne, mister du karma og bliver snart kendt som en kynisk og sadistisk skid i hele ødemarken. Det påvirker naturligvis måden nogle af spillets karakterer interagerer med dig.
Kun få ridser i lakken
Spilmæssigt er Fallout 3, som du måske allerede har gættet, en kæmpe oplevelse. Mængden af detaljer og den store handlefrihed, som spilleren får er mere end nok til at gøre Fallout 3 til en klokkeklar kandidat til titlen som årets spil. Dertil kommer at spillet er utroligt veldesignet og hele interfacet er velfungerende og smart designet. En smart feature ved spillet er din PIP-boy 3000 – en minicomputer som spilleren har på armen. Denne kan altid kaldes frem og pauser eventuelle kamphandlinger, således, at man i ro og mag kan studere kort, bruge healing eller checke sine objektiver, ammunition, skifte våben og så videre og så videre. Det hele er nemt og smart samlet i denne PIP-boy, der faktisk formår at gøre et gigantisk spil som Fallout 3 relativt let at overskue og agere i.
Skal man virkelig klage over noget ved Fallout 3, så er det spillets stabilitet. Vi har oplevet enkelte crashes her og der – ikke nok til at ødelægge oplevelsen, men bestemt ikke noget der hjælper på humøret. Desuden kan det virke lidt mærkeligt at områderne i Washington D.C. er isolerede fra hinanden og stort set kun kan tilgås ved at rende rundt i metroen, når nu områderne udenfor Washington er et stort åbent landskab. De mange metro-ture bliver lidt kedelige i starten, men så snart man har opdaget et nyt område kan man automatisk rejse dertil via verdenskortet i sin PIP-boy, så man slipper for alt for megen backtracking.
Smukt design
Visuelt er Fallout 3 virkelig imponerende. Spillet er udviklet af Bethesda, der også har lavet det kritikerroste The Elder Scrolls IV: Oblivion og det er naturligvis samme Gamebryo spilmotor de har brugt til Fallout 3. Faktisk er der flere lighedspunkter i spildesignet mellem Oblivion og Fallout 3 og det er bestemt positivt ment. At beskrive alle detaljerne og de mange facetter i grafikken i Fallout 3 ville i sig selv tage flere sider, så jeg vil blot slå fast, at spillet er hamrende flot, med helt utroligt smukke omgivelser, der i stor grad er en del af spillets sjæl.
Det fantastiske og fantasifulde design, som man måske kender fra de foregående spil, er heldigvis bibeholdt i Fallout 3, der blandt andet byder på en hel by af ghouls, der har bosat sig i et gammelt museum og et grundstødt hangarskib, der nu er blevet omdannet til en travl handelsby. Det er fantastisk at udforske og opleve, ikke mindst fordi den sunde og meget sorte Fallout humor er drysset rundt i hele spillet med gavmild hånd. Fallout-spillene har altid gjort grin med en lang række popkultur-fænomener og netop denne satiriske humor er velbevaret i Fallout – lige fra de klassiske Nuka-Cola over de bøger, som man kan finde med titler som ”Lying – Congressional Style” og ”US Army: 30 Handy Flame Thrower Recipies” til nogle fantastisk humoristiske dialoger.
Når vi nu er ved dialogen, så er al tale i spillet indtalt af stemmeskuespillere og der er ikke sparet på talenterne – stjerner som Ron ”Hellboy” Pearlman, Liam Neeson, Malcolm McDowell og Heather Marie Marsden er at finde på rollelisten. Det er bestemt ikke amatører vi har med at gøre her og det kan virkelig høres og mærkes i spillet. Som noget nyt, kan man via sin PIP-boy også høre nogle af de forskellige radiostationer, der sender i ødemarken – det virker lidt som i Grand Theft Auto, hvor en studievært laver nyheder, interviews og jokes, samtidig med at de spiller noget ganske stemnigsskabende musik fra 1940´erne, f.eks. The Ink Spots med ”I Don’t Want To Set The World On Fire”. Mens resten af soundtracket og talen er rigtig god, så er der næppe nogen, der har spillet Fallout 3, som ikke vil give mig ret i at de skrattende musikstykker i radioen er suverænt det bedste ved hele lydsporet.
Jeg kunne blive ved og ved med at hive små brudstykker af Fallout 3 frem og skamrose dem til softwaren rødmede. Jeg har f.eks. slet ikke nævnt minispillene, når man prøver på at dirke en lås op eller det lille Mastermind-lignende spil, når man forsøger at hacke en computer. Jeg har ikke nævnt mulighederne for at få computerstyrede spillere med på slæb eller nævnt at Dogmeat, hunden fra de første to Fallout-spil, også dukker op i treren. Der er bare så overvældende mange detaljer ved Fallout 3, at man kan blive helt svimmel og forpustet (i hvert fald hvis man er en spilanmelder, der er kritisk ude af form) ved at prøve at fortælle om dem alle.
Derfor er det kun en ting tilbage at sige – nemlig at du skal og må købe Fallout 3. Du må ikke snyde dig for det mest interessante og omfangsrige computerspil, der er udkommet i år. Fallout 3 bliver det spil, som vi alle komme til at snakke om med vores venner i mange måneder, hvis ikke år, fremover. Så med mindre du vil være udenfor og kedelig, så bør du straks få købt Fallout 3 – det vil du ikke fortryde. Det lover vi!
Loading ...
