Monopoly

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

Monopoly, herhjemme oftest benævnt Matador, har siden 1935 været blandt de mest populære (og mest langtrukne) brætspil i verden, så selvfølgelig skal vi da også kunne spille det på Xbox 360. EA står lidt overraskende bag denne brætspilskonvertering, men spørgsmålet er, om ikke det kendte og jantelovsinficerede ordsprog ”Skomager bliv ved din læst” burde være læst højt for EA, før de gav sig i kast med at udvikle Monopoly. For noget er da i hvert fald gået helt galt for dem.

MONOPOLY!

Hvem kan ikke tænke tilbage på alle de timer, man har brugt i selskab med venner og familie over et spil Matador, der ofte kunne strække sig til ud på de sene nattetimer. Monopoly er det oprindelige navn, og EA står bag denne Hashbro-licencerede titel. Jeg havde håbet på et velpoleret gameplay og muligheden for at banke mine online-venner sønder og sammen, men hvor skulle jeg dog blive skuffet.

Monopoly er opbygget præcist som det originale brætspil, og reglerne er enkle. Mellem 2 og 4 spillere bevæger hver sin figur rundt på et bræt ved hjælp af terningekast med 2 terninger. Felterne man lander på, repræsenterer for det meste grunde, som man kan købe og bygge huse og hoteller på. Lander dine modstandere på disse grunde, skal der betales afgift, afhængigt af, hvor godt udbyggede dine grunde er.

Foruden grundene, som udgør de fleste af spillepladens felter, er der også et fængsel og en række chance-felter, som giver dig mulighed for eksempelvis at tage en valgfri grund fra en modstander eller modtage en sum penge. Andre felter har negativ effekt, og her skal du eksempelvis betale skat eller aflevere en grund til en modstander.

Alt dette er velkendt, og konverteringen af selve brætspillet er egentlig lykkedes meget godt for EA. Der er endda mulighed for at indstille hvor mange penge, man begynder spillet med, hvor mange penge man får, når man passerer start og så videre. Der hvor spillet halter, er i gameplayet og i selve interfacet.

For det første ledsages slagets gang af en irriterende mandsperson, der mest af alt minder om den gamle John Hammond fra Jurassic Park men endnu mere irriterende er, at næsten enhver handling ledsages af en lille animation, som ikke kan skippes, så efter meget kort tid føles spillet simpelthen alt for langsomt og stiller høje krav til tålmodigheden, og desværre er der ingen indstillingsmuligheder til at afhjælpe dette problem. Indstillingsmuligheder er generelt en mangelvare i Monopoly, og det føles som om, at spillet er udgivet uden tanke på, at det også skal være en fornøjelse at spille.

Når man lander på et nyt felt, som man aldrig har landet på før, får man et pas, og når man har samlet et PASsende (sorry) antal af disse, får man mulighed for at spille på en ny af de i alt 9 forskellige tematiserede spilleplader, som Monopoly indeholder. Der er ingen variation i gameplayet på disse brætter, så det er kun grafik og lyd, der ændrer sig.

New Look
Brætspillet Matador husker mange tilbage på som både underholdende men også ekstremt tidskrævende. EA forsøger med den nye spillemode, Richest, at komme dette til livs. Her spiller 4 spillere enten 6, 9 eller 12 hurtige runder, som indledes med, at der kastes 4 terninger. Herefter skal spillerne igennem et af 12 forskellige minispil af virkelig ringe kvalitet (eksempelvis skal man bevæge højre stick hurtigt frem og tilbage for at få en mand op i en ambulance, eller man skal smide nogle julegaver op i en julesok), og vinderen får lov til at vælge terning først. Herefter fordeler man det antal spillebrikker, som terningen viser, på tilfældige felter på brættet, og i starten, hvor der ikke er uddelt grunde, er det naturligvis en fordel at vælge så højt et tal som muligt, men efterhånden som der kommer mange modstandergrunde på brættet, bør man være mere forsigtig med, hvad man vælger. Desværre har denne del af spillet et alt for højt element af tilfældighed, så det eneste man kan gøre er at sidde og håbe på, at man lander på nogle ufarlige felter. Idéen er grundlæggende ganske udmærket, men det virker simpelthen ikke ordentligt gennemtænkt, og man sidder tilbage med fornemmelsen af at deltage i et lotteri.

Ingen online
En ting, som kunne have gjort spillet blot en smule bedre, var muligheden for at spille online. Dette er desværre på ingen måder muligt, så multiplayer-delen skal foregå lokalt, hvor man kan spille med op til 4 controllers. Det er langt de færreste spil – især på Xbox 360 - som i dag ikke indeholder muligheden for at spille online, så dette må siges at være en stor skuffelse.

Det samme kan man sige om spillets grafik. Selve spillepladen er såmænd pæn nok og holdt i friske farver, men de grafiske effekter er nærmest pinligt ringe udførte, og animationerne virker også som om, de er et par år for sent på den. Lyden er der heller ikke gjort meget ud af, og især bliver ”John Hammond”-kommentarerne hurtigt meget irriterende. Teknisk set må MONOPOLY derfor betragtes som ikke-tilfredsstillende med pil ned.

En-to-tre-fire-fem-seks-syv-ot-te
Monopoly burde være en XBLA-titel. Indholdet er simpelthen for ringe til at man bør betale fuld pris for denne titel. Dets langsomme gameplay uden mulighed for at skippe irriterende animationer, samt det dårlige interface er det absolut værste ved spillet, og de manglende online-muligheder samt de ligegyldige mini-games og det høje tilfældighedselement i den hurtige Richest-mode gør ikke sagen bedre. Teknisk set er spillet langt fra godkendt, grafikken er uhyre simpel, og man opnår på intet tidspunkt next gen-fornemmelsen i Monopoly. Det’ en ommer, EA!

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.