Fremragende – det var min kommentar til dette års version af FIFA fra EA Sports. Det sætter fra start pres på Konamis Pro Evolution Soccer 09. Et faktum som ikke bliver mindre klart af, at sidste års PES mildest talt var en skuffelse. Heldigvis har de samlet handsken op, og de giver konkurrenterne kamp til stregen.
De vindende elleve
Fodbold er nu en dejlig sport. Selv om der altid er styrkeforhold, så er spillet alligevel af og til så uforudsigeligt. Tag eksempelvis de danske drenges indsats i Portugal, hvor vi på en håndfuld gyldne minutter gik fra at blive kørt over til pludselig at være overraskende sejrsherrer og nationalhelte. Det er situationer som disse, der gør sporten smuk. Pro Evolution Soccer har været lidt inde i samme omgang. Fra at være genrens ukronede konge, blev serien ramt af en tilbagegang, hvor sidste års noget ærgerlige udgivelse var den endelige skuffelse. I år har Konami dog taget sig sammen, og bagud på mål serverer de et flot comeback.
Et af tidligere tiders store problemer med Pro Evolution Soccer har været indpakningen. Det har virket som om, at man har været så selvsikker grundet overlegen spil på banen, at man lidt har glemt at udvikle produktet. Det har blandt andet medvirket, at man ikke har hevet licenser i hus. Sidste år var det første spæde spadestik, hvor enkelte hold var hevet ind, og i år tager man så næsten skridtet fuldt ud. Langt flere hold er inkluderet – heriblandt danske FCK og Brøndby – flere musiknumre fylder baggrunden ud og Champions League er med i alt dens storhed. Uanset hvad man siger, så ønsker hovedparten af os, at deltage i noget vi kan genkende og relatere os til. Der er en unik stemning, når titelmelodien fra Champions League toner ud i højttalerne, og man sidder og gør sig klar til en kamp.
Generelt er menusystemet også blevet shinet op, selv om der stadig er de uhyre irriterende synthlyde når man klikker rundt i menuen. Det er uhyre japansk og arcadespils-agtigt, men irriterer altså bare når man i timevis sidder begravet i et spil. Baggrundsmusikken er dog blev lidt mere international – heldigvis da. Under selve menuen gemmer der sig – ud over den glimrende tilføjelse af en komplet omgang Champions League – en række andre nyheder. En af disse er navnkyndige ”Become a Legend”, der giver mere end et lille nik til ”Be a Pro” i FIFA. Konceptet er i bund og grund det samme. Skab en spiller fra bunden, som blot 17-årig kommende talent og byg hans karriere op. Er du dygtig nok kan du gå hele vejen til landsholdet. Man starter op på et fuldstændigt ukendt mandskab, hvilket står lidt i kontrast til eksempelvis FIFA, hvor man eksempelvis kunne ind på et hvilket som helst mandskab i superligaen.
Alt taget i betragtning så kan Pro Evolution Soccer stadig ikke kæmpe med FIFA, når det kommer til indpakningen. Det kan hverken Champions League, Become a Legend eller den klassiske Master League ændre på. Første oplevelse på plænen ændrer ikke meget på den oplevelse. Den umiddelbare grafiske oplevelse er nemlig ikke fantastisk. Detaljegraden er ikke videre imponerende og selv om spillerne kan genkendes er de utroligt firkantede i deres udtryk. Det er dog noget man glemmer, når først spillet fløjtes i gang. Sjovt nok satser Pro Evolution Soccer 09 på et område, hvor Fifa tidligere excellerede – nemlig fart. Omvendt har FIFA efterhånden sat tempoet ned på et niveau som de tidligere PES titler. Det er da nærmest skæbnens ironi.
Men som sagt er tempoet på banen højt. PES 2009 er et konstant pres- og pasningsspil, hvor opgørene er yderst intense og tempofyldte. Modsat sidste år, så er balancen denne gang ramt bedre, og selv om spillet måske vægtes mod de arcadeagtige, er det stadig vigtigst af alt sjovt. I kampens hede lægger man også mærke til at bevægelserne er blevet mere flydende, og at alt er garneret med gode små animationer. Det gør begivenhederne meget levende samt medrivende. Selv om taktisk spil selvfølgelig kan lade sig gøre er det stadig ens timing og forståelse af løbemønstre der er afgørende. Det betyder at spillet i modsætning til eksempelvis FIFA ikke nødvendigvis bliver så midtbanefokuseret.
Pro Evolution Soccer 2009 er et klart skridt i den rigtige retning efter sidste års lidt ærgerlige udgivelse. Hele debatten omkring realisme kontra arcade har taget en lidt sjov retning, hvor PES umiskendeligt er begyndt at vægte mere på det hurtige arcadeagtige præg. Det fjerner dog ikke det faktum, at PES 2009 er et rigtigt sjovt spil, hvor man ved øvelse kan lave noget ganske enkelt spektakulært fodbold. Spillet er ikke så taktisk bundet, men er i stedet givet mere fri, og det åbner op for en flot flydende og underholdende gang bold. Tag dog endelig ikke fejl af, at det stadig kræver øvelse at mestre til trods for den tilgængelige overflade. Et flot comeback fra Konami.
Loading ...
