Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence

Antallet af gode RTS-titler til konsollerne kan velsagtens tælles på én hånd. Den sparsomme kamerakontrol og controllerens beskedne anvendelsesmuligheder gør, at man med det samme savner mus og keyboard, og det er meget sjældent at udviklerne overhovedet tager højde for disse begrænsninger – og hvis de gør, bliver det som regel på bekostning af dybde. Når et spil som Warhammer: Battle March således dukker op, og oven i købet fungerer som en port af et to år gammelt PC-spil… ja, så kan man ikke lade være med at blive en smule skeptisk.

Prepare for the Battle March Invasion!
Xbox 360-versionen af Warhammer: Battle March er altså en spilpakke bestående af det oprindelige Warhammer: Mark of Chaos og udvidelsespakken Warhammer: Battle March. Det er udviklet af ungarske Black Hole Entertainment, der ligeledes er udviklingshuset bag Armies of Exigo, og udspiller sig i det velkendte Warhammer-univers der er splittet af stridigheder og dømt til en evighed i krig. Og lad det være sagt med det samme: Black Hole har intet gjort for at forbedre den i forvejen forældede formel fra PC-versionen, og det er alarmerende tydeligt, at udvikleren ikke har skænket platformen en reel tanke.

’Campaign’ lader spilleren vælge imellem tre ’fraktioner’ med hver deres kampagne, Empire, Orc og Chaos, og hver enkelt indledes af en utrolig flot og stemningsmættet CGI-intro, der ikke kan andet end knytte store forventninger til det egentlige gameplay. Skuffelsen er derfor stor når man bliver ført videre til en pinagtig ingame-cutscene, hvor man bliver bekendt med situationens alvor. Dette ligner et nydeligt PS2-spil, og det spiller ligesådan. Battle March går på det kraftigste Total War-serien i bedene, og fokuserer således udelukkende på en militær offensiv. Dette betyder, at der ikke skal tænkes på at bygge base og administreres ressourcer i forbindelse med dette, og i stedet skal man blot opbygge og udvikle sit krigsmaskineri. For at kompensere for ensidigheden og den manglende dybde, kan man opgradere sine hære med bedre våben og beskyttelse, mens spillets helte (en art hærfører) ligeledes kan styrkes med forskellige eliksirer og egenskaber. Dette overfladiske leveling up-system hjælper til at give gameplayet et niveau yderligere end ved første øjekast. Dine enheders moral spiller også en stor rolle, og kan betyde forskellen på sejr eller nederlag, da den påvirker spillerens kontrol med enhederne og hvor megen skade de tager.

Selve scenarierne udspilles ikke tilnærmelsesvist ligeså taktisk som man kunne forvente. De fjendtlige enheder er altid placeret på samme måde og har de samme bevægelsesmønstre på en given slagmark, og reagerer først så snart de er indenfor spillerens rækkevidde på kortet. Dermed bliver det blot et spørgsmål om trial & error. Mislykkes en opgave prøver man blot igen, denne gang med en lidt anden tilgang, og mislykkes dette, forsøger man sig på en ny måde; fjenderne skal nok vente på dig. Efter en række forsøg er det taktiske aspekt fuldstændig elimineret.

Mit største problem med spillet er dog (naturligvis, fristes man til at notere) styringen. De basale kommandoer som at rykke med sine enheder, fungerer som udgangspunkt udmærket. Her stopper det simple dog også. Warhammer: Battle March kræver nemlig nogle yderst ulogiske knapkombinationer, og ikke sjældent vil man opleve at skulle holde både en trigger og en knap på D-paddet inde, mens man navigerer med højre analog – bare for at udføre en spell eller et andet form for angreb med sin helt. Kompleksiteten virker unødvendig høj for et spil, hvor man kun skal varetage militære interesser, og styringen er både træg og svær at gennemskue. Det kan derfor på det kraftigste anbefales at gennemgå spillets tutorial, der fungerer som et udmærket udgangspunkt, selvom man ikke bliver introduceret til alle kommandoer. Kameraet er heller ikke videre medgørligt, og man vil ofte føle sig desorienteret på trods af slagmarkernes beskedne arealer

Før hvert slag har man mulighed for at bestemme, hvilke tropper man ønsker at sende i kamp, og det at sammensætte sin hær fungerer som spillets mest tiltalende værktøj. Der er et utal af forskellige enheder alt efter hvilken race man vælger (der er 18 forskellige fordelt over 6 fraktioner, hvoraf mange af disse kun kan spilles i skirmish og onlineplay), og disse er delt op i fire sektioner – helte, enheder, belejringsenheder og lejesoldater. Dine enheder vil med tiden vokse sig stærkere og stærkere igennem erfaring, mens dine helte ligeledes udvikler sine færdigheder for til sidst at kunne tage kampen op med fjendtlige enheder alene. Omfanget er imponerende og kombinationerne talrige.

Udover kampagnen er der mulighed for skirmish og onlineplay, og i kraft af hovedkampagnens uinspirerede historie og udformning, er dette også de to mest interessante gamemodes. Skirmish lader spilleren udkæmpe et enkelt slag mod AI-modstanderen, hvor det er muligt selv at vælge map, spiltype og antal spillere samt at justere i enkelte indstillinger såsom friendly fire og om hvorvidt helte og lejesoldater er tilladte. Herefter bliver spilleren tildelt en mængde guld til at sammensætte sin hær, opgradere våben osv. Her er der stor mulighed for at udforske spillets mange facetter, og det var også i denne gamemode jeg fandt størst fornøjelse. Onlineplay fungerer på nogenlunde samme måde. Der kan vælges mellem quick match, custom match og create match, og også dette fungerer som et udmærket alternativ til kampagnerne. Det er dog ofte lidt for effektivt at gå kamikaze og angribe med alt man har, da det ofte er langt mere effektivt end at agere taktisk.

Udover de førnævnte CGI-intros er der absolut intet ved præsentationen der imponerer. Omgivelserne er skræmmende intetsigende og farveløse, og de forskellige enheder, om end tro mod universet, er kantede og uden detalje (lad for guds skyld være med at zoome helt ind på dine tropper mens de er i kamp!). Det er ganske tydeligt, at Warhammer: Battle March er baseret på et to år gammelt PC-spil, der allerede dengang så dateret ud. Både stemmeskuespil og underlægningsmusik er imidlertid fint, og formår effektivt at skabe en truende og glædesløs stemning.

Jeg skal ikke kunne afvise, at rendyrkede Warhammer- og RTS-fans vil finde en vis fornøjelse i Warhammer: Battle March. Personligt synes jeg, at Black Hole har gjort stort set alt forkert i deres forsøg på at udvikle en RTS-titel til Xbox 360, og når både koncept, styring og præsentation fejler, er det svært at anbefale et spil til trods for enkelte opvejende elementer. Tørster man som konsolejer efter et godt RTS, vil jeg i stedet anbefale at man venter til udgivelsen af Tom Clancy’s EndWar, da vi her har en udvikler, der i det mindste forsøger på noget nyt.

Om Lars Grubak Larsen