Space Siege

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Chris Taylor, manden som gav os Dungeon Siege serien, er klar med et nyt spil. Denne gang er han rejst til fremtiden, men grundelementet fra hans tidligere spil har han taget med, hvilket titlen, ”Space Siege”, også antyder ret kraftigt. Vi udforsker rummet og fælder dom over spillet.

Space Siege

Da Dungeon Siege udkom for snart en hel del år siden, var det tydeligt, at der var skelet en hel del til Diablo’s succes. Spillet havde dog sine egne idéer og formåede at slippe for mærkatet ’Diablo-klon’. Hvilket spil Chris Taylor har skelet til denne gang er det lidt sværere at vurdere. Vel først og fremmest Dungeon Siege, men det virker også som om System Shock har været en del af inspirations-kilden. Faktisk så meget, at jeg vil gå så langt at kalde spillet en kloning mellem System Shock og Dungeon Siege. Og det lyder da ikke umiddelbart som en ringe blanding for et action-rollespil.

Historien i Space Siege lyder som noget vi har hørt før. Menneskeheden er truet og du er den person, der kan redde den. Jorden bliver invaderet af aliens opsatte på at udrydde menneskeheden, og en række af koloni-skibe fyldt med mennesker forsøger at slippe væk fra ødelæggelserne. Kun ét skib slipper bort, og det befinder du dig på. Under flugten fik I nogle aliens med ombord, og du må nu tage kampen op mod dem og redde de sidste mennesker i Universet, nemlig de mennesker, der er ombord på rumskibet. Det kan godt lyde lidt plat, men det er faktisk en ret spændende historie, som Gas Powered Games får sat sammen her. Til at hjælpe dig i kampen mod rumvæsnerne er der skibets computer, samt de andre overlevende, som du støder på undervejs. Du bliver stillet overfor nogle svære beslutninger og moralske valg undervejs, hvor du virkelig må gøre op med dig selv, hvor meget du vil ofre for at redde menneskeheden.

Historien bliver fortalt i små in-game cutscenes og radio-samtaler undervejs, når du render rundt og slår rumvæsner ihjel. Ud over disse ting, som fortæller hovedhistorien, ligger der også data-pads rundt omkring, som løfter sløret for hvad der er sket med de mennesker der har været her før. Det vækker minder om System Shock, og den klaustrofobiske fornemmelse man havde, når man rendte rundt i et næsten mennesketomt rumskib med fjender på udkig efter sig, er til dels genskabt her. Uhyggen er ikke helt den samme, da man i Space Siege render rundt med nogle ret heftige våben til at forsvare sig med, og det føles derfor aldrig rigtig farligt, men det giver altså et ekstra lag til historien som gør, at man lever sig lidt mere ind i hvad der sker omkring én.

Rumskibet er stort, rigtig stort og det bliver tydeligt vist i spillet. Du rejser mellem de forskellige områder ved hjælp af et togsystem, som forbinder alle områder i skibet. I hvert område er der en opgave eller to der skal løses, inden du så bliver sendt et nyt sted hen. Banerne er temmelig ensrettede, forstået på den måde, at der ofte kun er én vej igennem dem og man bliver stille og roligt ledt fra punkt A til B, mens man kæmper mod fjender. Har man spillet Dungeon Sige kan det ikke komme som nogen overraskelse, da det også var gældende i det spil. Banerne er ofte i flere niveauer og er opbygget så man kan se flere etager op eller ned, og det er med til at understrege hvor stort skibet egentlig er. Det er faktisk ret imponerende lavet, da det får de rimelig små baner til at virke større end de egentlig er. Banerne er fyldt med eksplosive genstande; nogle gange virker det lidt for søgt, som for eksempel når tønder med kemiske stoffer og kasser med eksplosiver befinder sig i en kantine, men det giver dig masser af muligheder for at bruge dem mod de grumme rumvæsner og andre ting, som er ude efter dig. Fysikken hvad angår disse ting er godt lavet. Skyd på en tønde med benzin, og den vælter omkuld og triller væk fra dig mens der går ild i den. Få sekunder senere eksploderer den, og alt hvad der er i nærheden bliver slynget omkring i et sandt inferno, som ofte antænder andre eksplosioner og forårsager masser af ødelæggelser. Det ser faktisk ret godt ud.

Efterhånden som du kæmper dig igennem fjenderne og historien udvikler sig, får du indsamlet nyt udstyr. En af de første ting du finder er en robot, som så efterfølgende vil være din trofaste kompagnon i resten af spillet og kæmpe ved din side. Men ellers finder du nye våben og udstyr til dig selv og din robot. Til forskel fra for eksempel Diablo serien, så finder du ikke oceaner af forskellige våben eller udstyr. Der er en begrænset antal våben, og du indsamler så dele, som du kan bruge til at opgradere disse våben med. Det betyder, at du ikke pludselig vil falde over et supervåben, men langsomt vil udvide dit arsenal af våben og deres styrke. Ud over våben kan du også finde cyborg-dele. Altså kunstige arme, ben og lignende som du kan installere for at gøre dig selv bedre. Nogle våben vil endda kun være tilgængelige hvis du installeret en bestemt cyborg del. Det giver et interessant moralsk valg; for hvor meget af din menneskelighed vil du ofre for at redde menneskeheden? Du bliver også selv bedre med tiden og lærer nye færdigheder. Du tjener skillpoints, som du selv kan bruge til at blive bedre til de ting du syntes passer til din spillestil. Der er to ’træer’ med færdigheder at vælge imellem, som har fokus på enten dine egne kampfærdigheder eller dine mekaniske egenskaber, så dit udstyr og din robot kan blive bedre. Det er et system, som efterhånden er standard i action-rollespil nu om dage.

Space Siege leverer ikke noget nyt og spændende, men det formår alligevel at skille sig ud fra mængden. Gameplayet er forholdsvist simpelt: Man render fra A til B mens man udrydder fjender og indsamler udstyr, en gang i mellem får man lidt skillpoints at fordele på sin karakter, og så følger man ellers historien. Men Space Siege formår alligevel at drage én ind i den gode historie og holde én fanget. Jeg havde egentlig troet at der skulle mere énd et så simpelt gameplay til at holde mig fanget flere timer af gangen foran skærmen, men det har Space Siege så modbevist. Simpelt virker i dette tilfælde, og ender op med at være et ret vanedannende spil, hvor man lige skal løse den næste opgave inden man lukker det ned. Er man træt af at vente på Diablo 3 og mangler lidt action at fordrive ventetiden med, så er Space Siege et rigtig godt bud på en god investering. Man får ikke et banebrydende spil, men godt solidt håndværk, som er underholdende på trods af det lidt monotome gameplay.

Om Frank F Pedersen