Japanske Chunsoft er måske ikke så kendte på disse breddegrader, men i Japan er de kendt for en lang række klassiske konsolrollespil. I 2006 udkom deres første Pokémon Mystery Dungeon spil i vesten og det blev ganske godt modtaget af Pokémon fans. Nu er der så kommet to (næsten identiske) efterfølgere – nemlig Explorers of Time og Explorers of Darkness.
Eventyr i Tid og Mørke
Har du allerede skimmet vores anmeldelse af Pokémon Mystery Dungeon: Explorers of Darkness, så er der vist ingen grund til, at du bruger mere tid på denne anmeldelse af Explorers of Time. Vi kan nemlig afsløre af de to spil er stort set identiske, bortset fra fem unikke Pokémon i hver titel.
Som i de to forgængere, henholdsvis Red Rescue Team og Blue Rescue Team, spiller man i Pokémon Mystery Dungeon en Pokémon (eller en dreng forvandlet til en i hvert fald). Ved at gennemgå en lille test i starten af spillet bestemmes det hvilken af de små krapyler man skal spille og derefter kan man vælge sin “makker-Pokémon” ud fra en afgrænset liste. Når det er ordnet, går det løs i klassisk rollespilsmaner, med et mindst lige så klassisk rollespilsplot, hvor den ondeste af de onde skal stoppes og til trods for en række twists og drejninger i plottet undervejs, er handlingen aldrig rigtig overraskende, men den er bestemt værd at følge med i og bedre end man kunne forvente af et spil med små nuttede tøjdyrs-dimser på pakken. Plottet fortælles flittigt igennem cut-scenes og et til tider overdrevent brug af flashbacks, men det fungerer fint og meget bedre end man kunne forvente.
Selve gameplayet har ikke rokket sig mange millimeter fra de foregående Mystery Dungeon spil. Man skal igen gennemføre den ene enorme (og tilfældigt genererede) dungeon efter den anden i en stil, der næsten leder tankerne tilbage på de 20+ år gamle spil som Larn og Net Hack eller det noget nyere, men oversete, Azure Dreams til PlayStation. Man traver de store (og tilfældigt genererede) dungeons tynde, møder og banker fjender i form af andre Pokémon og er man heldig vil disse langsomt slutte sig til dit team. Som i alle andre rollespil, skal der findes skatte og værdifulde genskatde, som man senere kan/skal bruge for at besejre nye fjender eller de bosses man måtte rende ind i. Det er et så traditionelt gameplay, at det næsten er retro – dog med den gimmick, at det er Pokémon i hovedrollen i stedet for mere traditionelle helte og monstre.
Som i det klassiske Azure Dreams er spillet udenfor hulerne inddelt i dage og hver gang man træder ind i en dungeon spilles denne også som i Azure Dreams, nemlig i træk. Hver skridt i en given retning tager et træk, så der er god tid til at planlægge sit næste træk, hvis der pludselig dukker en fjendtlig Pokémon op i det fjerne. De Pokémon man har med i sit “team” traver trofast bag spilleren træk efter træk, så det bliver som regel dig selv det går ud over i de første par træk i kampene indtil dine venner kan komme rundt om dig og angribe fjenden. Desværre er de AI-styrede venner i din gruppe ret sløve i optrækket og det kan være frustrerende, at de ikke altid får placeret sig korrekt under en kamp.
Faktisk er kontrollen over dine team-Pokémon en stor del af spillets taktik (selvom de fra tid til anden opfører sig som hovedløse høns). Efterhånden som man stiger i level kan man lære nye kommandoer og måder at kontrollere sit hold på. Hvordan man sammensætter holdet er naturligvis en taktisk faktor, men de ordrer man kan give dem til angreb og formation er et helt andet aspekt, der fylder en del i spillet.
Men selv med det meget actionfokuserede dungeon-crawling gameplay, som både Explorers of Darkness og Explorers of Time har, så er spillet stadig et Pokémon-spil og det betyder, at der stadig skal identificeres og indsamles Pokémon til den helt store guldmedalje. Forskellen på de to udgaver er da også primært hvilke typer af Pokémon man kan finde og samle – Pokémon Mystery Dungeon: Explorers of Time har fem eksklusive Pokémon i form af Celebi, Combee, Lucario, Pachirisu, og Riolu.
Gameplaymæssigt er der ikke sket alverden siden de foregående spil – der er kommet nyt plot, nye dungeons og så videre, men spillet går som udgangspunkt ud på det samme som sine to farvede forgængere. Så har du ikke fået stillet din lyst til at udforske huler, banke monstre og samle Pokémon, så er Explorers of Darkness lige et spil for dig. Har du ikke spillet det første, så vil jeg nok anbefale, at du starter med et af dem, idet det nok kan findes til en noget lavere pris nu.
Grafikken i Explorers of Time er forbløffende frisk og venlig. Spillet ses oppefra og der er masser af farver og detaljer i omgivelserne. De enkelte Pokémon, som der er masser af i spillet, er let genkendelige for gamle fans af serien. Skærmene anvendes ganske effektivt til henholdsvis at vise kort og vise spillets forskellige interaktionsmuligheder. Alt i alt gennemført og det er cirka det samme man kan sige om lydsporet, der byder på en bred vifte af lydeffekter og ganske stemningsskabende musikstykker.
Samlet set har anden omgang af Pokémon Mystery Dungeon spillene lige fået et ekstra pift på alle pumperne. De første to spil i serien var måske ikke helt i topkvalitet og der var visse problemer med ensformigt gameplay, men nu er der blevet strammet op på alle møtrikker i designet og det kan heldigvis mærkes og ja disse to nye spil i serien er bedre end forgængerne. Når det så er sagt skal det understreges, at de næppe vil gå over i historien som de mest innovative eller interessante Pokémon spil – men de er stadig absolut en investering værd for fans af Pokémon-fænomenet, men også for mere mainstream rollespilsfans.
Loading ...
