Løst baseret på afdøde Robert Ludlums The Bourne Identity og den tilhørende populære biograffilm, kommer nu action-spillet Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy. Spilmatiseringer lykkes sjældent særligt godt, men det ved udviklerne High Moon Studios heldigvis ikke noget om.
Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy
Det er efterhånden snarere reglen end undtagelsen, at et spil, der udgives til Xbox 360, også skal indeholde muligheden for at kunne spille multiplayer. Det er i princippet også helt i orden, men det betyder ofte, at de kræfter, der er brugt på singleplayer-delen, har været for få, og derfor er det altid ekstra interessant, når udviklerne har satset 100% på at give os en god singleplayer-oplevelse. High Moon Studios, der tidligere har givet os Darkwatch til den gamle Xbox, har haft mere end 100 mand i sving, og det er der bestemt kommet mange gode ting ud af.
Intens action fra start til slut
Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy er et tempofyldt actionspil, hvor du i rollen som Jason Bourne agerer såvel den jagende som den jagede. Spillet holder derved fast i bøgernes og filmenes lidt paranoide stemning, hvilket lykkes ganske fint, og lighederne mellem spillets og filmenes koreografi er da også tydelige.
En traditionelt third-person shooter kan man vel ikke helt kalde spillet, hvis vellykkede actionsekvenser veksler fint mellem skuddueller, nærkampe og de efterhånden obligatoriske quick time events. Spillet er nok et af de mest lineære, vi har set længe og fokuserer stort set udelukkende på ovennævnte actionscener, hvilket på sin vis er ærgerligt men samtidig er det også medvirkende til at give os en af mest intense actionoplevelser, vi endnu har set på Xbox 360.
For det meste handler spillet om til fods at kæmpe sig frem til næste waypoint på de i alt 11 baner, hvoraf en enkelt dog udspiller sig som en hæsblæsende biljagt i Paris’ gader og stræder.
Undervejs skal Jason Bourne nedkæmpe sine fjender med et våbenarsenal, der indbefatter såvel små pistoler og lidt større rifler og automatvåben. Ikke et imponerende udvalg men rigeligt til den del af spillet. Skuddueller bliver ofte afbrudt af intense 1 mod 1 nærkampe, hvor man ved hjælp af X- og Y-knapperne uddeller lussinger og spark til sin modstander. Samtidigt er Jason Bourne beriget med en adrenalin-måler med 3 niveauer, og for hvert niveau, hvortil man har opsparet adrenalin, har man mulighed for med B-knappen at udføre et såkaldt takedown, som absolut er noget af det mest gennemførte ved spillet. Trykker man på B, udfører Jason Bourne automatisk sit takedown, som indbefatter, at fjenden smadres på særdeles spektakulær vis i en cinematisk scene, hvis koreografi straks leder tankerne hen på filmene. Der er stort set ikke det, som vores helt ikke kan bruge til at smadre sin fjende med, og man bliver faktisk overrasket over hvor mange forskellige takedown-scener, spillet indeholder.
Udfører man sine takedowns på niveau 2 eller 3 (dvs. at man derved kan nedlægge 2 eller 3 fjender på samme tid) involverer udførelsen også en såkaldt quick time event. Fjender har også mulighed for at udføre takedowns på dig, men disse kan afværges – igen med en quick time event. Takedowns kan ikke kun udføres i nærkampe men også i skuddueller, hvor ellers besværlige snigskytter med et enkelt tryk på B-knappen efterfulgt af en lille quick-time event nemt kan uskadeliggøres.
Quick time events spiller således en større rolle i spillet, og undervejs i spillet vises en række virkelig flotte cinematiske mellemsekvenser, som ofte involverer en serie af quick time events. I modsætning til mange andre titler er brugen af quick time events i The Bourne Conspiracy ganske vellykkede og medvirkende til, at man ofte føler det, som om man deltager i en film.
Sigter godt men rammer skidt
Skudduellerne er vel nok spillets svageste punkt rent actionmæssigt. I det store og hele fungerer det såmænd fint, men spillets sigtesystem viser desværre nogle svagheder hvad angår præcision, hvor det ofte ikke ser ud til, at skuddene rammer der, hvor man egentlig sigter. Det er dog ikke mere frustrerende end at man bare skyder lidt i vildskab på og omkring fjenden – så plejer han at lægge sig! Dækningssystemet, hvor Jason Bourne har mulighed for at gå i dækning er ganske godt, om end langt fra så gennemarbejdet, som man kan se det i andre lignende action-titler, men da denne titel mest af alt er baseret på den første af de tre Robert Ludlum-romaner om Jason Bourne, kan vi derfor håbe på, at udviklerne opper sig endnu mere, såfremt de (forhåbentligt) beslutter sig for at udvikle flere spil med den gode Jason Bourne i hovedrollen.
Jason Bourne er jo som bekendt en agent med mange seje egenskaber, og en af disse er Bourne Instinct, en slags 6. sans, hvormed Bourne kan spore det næste waypoint samt fjender og objekter på den bane, han befinder sig på. På den laveste af spillets 3 sværhedsgrader kan man bruge Instinct så meget, man har lyst til, men på de 2 højeste sværhedsgrader koster det adrenalin at bruge.
Der er ikke meget at undersøge og finde i spillet, bortset fra våben og ammunition samt nogle pas, der ligger spredt rundt omkring på de fleste af banerne. Finder man disse, udløser de såvel achievements som muligheden for at afprøve de forskellige boss-kampe igen og igen. Sværhedsgraden er middel, og selv på højeste sværhedsgrad kan man i hvert fald efter et par forsøg klare selv de mest genstridige af spillet boss-kampe. Engang imellem byder skudduellerne på rimeligt pæne udfordringer, men spillet er heldigvis udstyret med et save-system, der gemmer ofte, så man ikke i frustration skal starte helt forfra, skulle man blive besejret af fjenden.
Flot grafik og feeeed lyd
Grafisk set leverer Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy et vellykket stykke arbejde, hvor karakterer, animationer og omgivelserne er pænt over gennemsnittet, og hvor de interaktive mellemsekvenser af nærmest filmisk kvalitet er rosinen i pølseenden. Lydmæssigt virker lydeffekter også ret godt til den intense action, men det er soundtracket, der virkelig rykker, og brugen af musikken til at skabe den specielle Bourne-stemning lykkes på forbilledlig vis og er vel på dette område noget af det bedste vi har oplevet på 360eren.
God underholdning – så længe det varer
Sammenlagt får vi med Bourne Conspiracy 5-6 timers underholdende action og et gameplay, som klart er et af de mest intense, der har set dagens lys på Xbox 360. Teknisk set er spillet også til dels helt i top men desværre lidt for hurtigt at gennemføre, og sigtesystemet virker ikke altid helt, som det burde, hvilket trækker ned i den samlede bedømmelse. Et lækkert soundtrack og gode lydeffekter, velproducerede og flotte mellemsekvenser samt en in-game grafik, der befinder sig i den bedre ende af skalaen, er bestemt med til at højne oplevelsen, som desværre ikke er helt så meget værd efter blot en enkelt gennemspilning. Tre sværhedsgrader er dog medvirkende til at give spillet i hvert fald en smule ekstra levetid, og er du til rå action, bør du absolut overveje at stifte bekendtskab med Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy.
Loading ...
