Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Battlefield er traditionelt set en af de store PC-titler, men knap så store konsoltitler. Modern Combat var dog et godt forsøg en konsolversion, der om ikke andet viste, at serien har masser af potentiale til at gøre sig godt på konsol. Bad Company skal så være det endelige skridt ind i topstriden mellem Xbox 360’s mangfoldighed af online first person shooters.

Denne gang med rigtig kampagne

Modsat Modern Combat, så har Bad Company en komplet narrativ singleplayer-del med faste figurer, man følger gennem en kampagne, der endda er længere, end jeg havde forventet. Med andre ord får man to sammenhængende spil i et, og Bad Company kan for så vidt godt købes for den ene del alene. Omvendt giver det naturligvis bedst valuta for pengene, hvis man udnytter begge dele.

Først kampagne

Du tager rollen som Private Preston Marlow, der er ny i den specielle afdeling af den amerikanske hær, der kaldes B-kompagniet – eller Bad Company. Du indgår i en gruppe af fire soldater. Udover dig er det sergenten (”Sarge”) og de to andre menige Haggard og Sweetwater. I løbet af spillets mange, men heldigvis korte, cutscenes lærer man gruppen at kende, og der kører en lidt farce-agtig dialog, som står i kontrast til spillets ellers alvorlige setting i nogle opdigtede ex-sovjet-stater, hvor gruppen går bag fjendens linjer. Spillet fungerer dog reelt set som singleplayer, selvom de andre tre kumpaner render rundt og kommer med kommentarer i ny og næ. De skyder ikke rigtig noget, men er udelukkende med for historien. Co-op glimrer ved sit fravær.

Banerne er store, og selvom gameplayet er helt normalt fps, så føles det alligevel anderledes, fordi man kan gøre så god brug af diverse køretøjer, der findes rundt omkring på banerne. Netop fordi banerne er store med høje broer, søer og floder (med kanonbåde naturligvis), store skove, øde bebyggelser (hvor der ligger collectibles, hvilket giver achievements at samle) føles spillet spændende. Især fordi man i de fleste tilfælde selv kan vælge, hvordan man manøvrerer rundt på banerne. Hvis man ikke gider køretøjer, kan man i princippet stort set skippe dem og i stedet bevæge sig til fods. Det går langsommere og er sværere, men det er på alle måder muligt. Er man vild med køretøjer kan man ikke bare køre rundt, men også foretage en hel del af kampen fra køretøjerne, der næsten alle har monteret kraftige våben – her er golfvognen dog en undtagelse...

Modsat trenden i konsol-shooters, regenererer man ikke automatisk energi, når man går i dækning. I stedet medbringer man en ordentlig kanyle, der kan bruges ca. hvert femte sekund til lige at give en kraftig cocktail af narko, så man kan lidt igen. Visse steder får man brugt den en hel del. Det er hverken mere eller mindre realistisk end Vegas og Gears of War, og det fungerer godt.

Spillets motor hedder Frostbite og er udviklet af DICE selv. Der er lagt vægt på, at man skal kunne ødelægge miljøerne totalt, hvis man har våbnene til det. Det er også en succes et langt stykke hen ad vejen. Træer fældes, hegn falder og husvægge splintres. Der er opstillet diverse olietønder, dynamitkasser og brændstofbeholdere overalt (lidt for meget på en måde), så man får virkelig sprængt noget i luften. Så vidt jeg kan bedømme (jeg er ved kampagnens næstsidste bane, som jeg ikke når inden deadline), tegner der sig dog et mønster efter et lille stykke tid. Der er ikke tale om dynamisk ødelæggelse af husene, men snarere fastprogrammerede steder, hvor de kan gå i stykker af et givent våben. Det understøttes også af, at der kan være mere skrøbelige ting end husmure, der snildt overlever et tank-bombardement. Det ændrer nu ikke på, at man morer sig med at sprænge ting i luften, og det er fedt, at når en fjende gemmer sig i et hus, giver man det et par raketter og piller ham ned, i stedet for at skulle ind i huset.

I det hele taget er Bad Company et udendørs spil med store afstande, og man kommer ikke ret meget ind i små korridorer. De mange køretøjer giver afveksling og valgmuligheder. At man ofte kan tage delmål i vilkårlig rækkefølge giver et ekstra plus i min bog. Om kampagnen vil jeg bare lige nævne to ting til. Den første er, at når man dør respawner man straks, men sat et stykke tilbage rent geografisk. Alle fjender man har dræbt fortsætter med at være døde, så med ihærdighed kan alle altså gennemføre på selv den svære sværhedsgrad. Den anden er, at jeg ikke er så vild med selve aim’et. Synes det virker lidt u-tight, men det bliver bedre, når man får sin første sniper.

Allerede når man har spillet første bane igennem, vil man under alle omstændigheder være bedre rustet til at klare multiplayeren, og i det hele taget hjælper det meget, at spille kampagnen igennem, inden man går online – selvom det selvfølgelig ikke skal afholde nogen fra at springe direkte ud på det dybe vand, hvis det er det, de lyster.

Så multiplayer
Battlefield-serien er mest kendt for en Conquest spilvariant, hvori to hold kæmper om punkter på et map. Denne variant optræder ikke i Bad Company. Faktisk er der kun én spiltype til onlinespil: Gold Rush. Det er en type, hvor forsvarerne forsvarer et punkt, som angriberne skal detonere. Alle kan detonere, så man skal heldigvis ikke til at slæbe bomber eller lignende rundt. Når punktet er sprunget i luften arbejder man sig videre ind i fjendens territorium indtil alle punkter er sprængt. Battlefield har aldrig været serien med syvtusind spilvarianter, og selvom én spiltype og otte maps lige er det mindste, skal det retfærdigvis nævnes, at den er meget veldesignet og balanceret – samt at man i Modern Combat reelt set altid endte med at spille Conquest på to-tre forskellige maps. DICE og EA har meldt ud, at Conquest-spilvarianten bliver tilgængelig som download inden for overskuelig fremtid, men den burde nu have været med på skiven.

Til dem, der har prøvet beta’en (og alle andre), kan jeg sige, at den fulde udgave af Bad Company heldigvis kører rigtig godt og stabilt. Vi har typisk været omkring 20 spillere i de spil, jeg har spillet, og jeg har ikke oplevet lag. Man finder også spil lynhurtigt; det lader til, at der er mange, der spiller det.

Et system ikke ulig det, man finder i Call of Duty 4, hvor man løbende optjener credits, der kan bruges til at låse op for flere våben, optræder også i spillet. Jeg anbefaler, at man køber kanylen fra kampagnen, når man har tjent den første credit. Irriterende er det, at man skal forlade spillet helt for at shoppe. Man kan ikke købe ind mellem runderne i lobbyen.

Bad Company fylder primært den niche ud, der hedder store slag med masser af køretøjer. Halo er bedre til de små kampe, og Call of Duty 4 tager sig af mediumstørrelsen. Når man sidder på en fuld server med 24 spillere, fornemmer man, hvad det er, der har gjort Battlefield-væremærket til det, det er. Fem forskellige balancerede klasser, man frit kan vælge imellem, når man spawner afhængig af, hvad situationen lige påkræver, virker naturligt og selvfølgeligt, men det er netop Battlefield-spillenes særpræg. Der ligger virkelig mange timers spil i online-delen.

Grafik & lyd
Grafikken er slet ikke ambitiøs nok til en titel, der gerne vil spise kirsebær med de store. Bevares, den er ikke dårlig, men helt og holdent på det jævne. Fjendernes animationer når de skal ud og ind af køretøjer eller bliver skudt ud af sådanne er også decideret ringe. Overordnet set fungerer det dog, og både stemningsmæssigt og størrelsesmæssigt føler man sig virkelig hensat til de store østeuropæiske skovområder. Lyden er bedre end grafikken. Kugler, der fyger, og eksplosioner lyder rigtig godt, når man skruer op for volumen. Som nævnt er spillets dialog og dermed også stemmeføring lidt overdrevet.

Sjusket og sjovt
Diverse sjuskeri betyder, at man sagtens kunne argumentere for et syvtal til Battlefield: Bad Company, men spillet vinder simpelthen en karakter ved basalt set at være sjovt. Desuden er der en større grad af frihed i kampagnen, end man er vant til, og det er jo noget, jeg ofte efterlyser. Så er jeg jo ligesom også nødt til at belønne det, når jeg endelig får det. Bedre grafik, dynamiske eksplosioner, flere multiplayer-varianter og et lækrere aim er nogle af de ting, der dog skal til, hvis Battlefield-serien skal helt op på siden af Call of Duty 4.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.