Alan R. Moon’s populære brætspilsucces, Ticket to Ride, får nu sin debut på Xbox 360. Det har intet som helst med Beatles at gøre – til gengæld har det en hel del at gøre med strategi og togruter. Med bl.a. en række vellykkede bræt- og kortspilskonverteringer på Xbox Live Arcade er der bestemt noget at leve op til, hvis ikke Ticket to Ride skal drukne i de efterhånden mange titler, der har set dagens lys på Microsofts populære online-service.
Ticket to Ride
At kort- og brætspil er god underholdning skal der ikke herske tvivl om, men denne meget sociale form for underholdning fordrer dog som regel, at man er flere til stede end blot sig selv, hvilket ikke altid er tilfældet, når lysten melder sig. Dette er en af grundene til, at vi har Xbox Live Arcade, som tidligere har budt på glimrende konverteringer af bl.a. Reiner Knizia’s Lost Cities, Klaus Teuber’s Settlers of Catan eller Klaus-Jürgen Wrede’s Carcassone, hvoraf sidstnævnte sågar er blevet anmeldt i vores brætspil-sektion. Nu er tiden så kommet til endnu en moderne klassiker, Alan R. Moon’s strategispil Ticket to Ride, som vi i øvrigt også har en glimrende anmeldelse af i vores nye brætspil-sektion.
”Did you bring the cards?…”
I Ticket to Ride skal du kort fortalt forsøge at bygge togruter mellem en række nordamerikanske byer i slutningen af det 19. århundrede. Ruterne er markeret med forskellige farver samt et antal streger, som angiver, hvor mange togvogne af den pågældende farve, der kræves for at lægge en rute. Kortene, som repræsenterer de togvogne, man har til rådighed for at lægge ruterne, trækker man fra en bunke, hvor man kan vælge at trække blandt de fem allerede viste kort eller alternativt prøve lykken fra bunken, hvis ingen af de fem viste kort passer ind i strategien. For hver tur skal man enten trække kort, lægge en rute eller vælge flere rutekort. I forhold til brætspil-versionen er Ticket to Ride en meget nøjagtig konvertering, og interface-mæssigt fungerer spillet virkelig godt. Når spillet når sin afslutning, dvs. når en af spillerne næsten ingen togvogne har tilbage, skal der tælles points, og her belønnes man for at have klaret så mange ruter, som muligt samt for at have den længste rute, og minuspoints får man for at have rutekort på hånden, som man ikke nåede at klare.
Lyder dette forvirrende, har spillet en glimrende tutorial, hvor man hurtigt lærer spillets mekanismer at kende, og man finder hurtigt ud af, at Ticket to Ride er endnu et af den slags spil, som er nemme at lære, men som er svære at mestre. Det er i Ticket to Ride kun muligt at spille på Nordamerika-kortet, men yderligere tre annoncerede achievements (foruden de 12, spillet kommer med som standard) vidner dog om, at en kommende udvidelse også vil tillade at spille på et Europa-kort, hvilket vi bestemt vil se frem til!
”I think I’m gonna be sad…”
Et kritikpunkt, der må være væsentligt i bedømmelsen af Ticket to Ride, må retfærdigvis siges at være spillets AI. Her har udviklerne desværre ikke gjort deres arbejde helt så godt, og selv på den højeste af spillets tre sværhedsgrader, er det en nogenlunde overkommelig affære at besejre maskinen. Det skal dog siges, at en sejr ikke altid er givet, så er man ikke en strategisk haj, kan det godt kræve et par forsøg, før AI’en er knækket. Ofte bruger AI’en nemlig beskidte tricks og forsøger bl.a. at spærre for de ruter, som man lige troede, man skulle til at placere sine togvogne på. Dette formår den dog ikke at gøre lige godt altid, så ikke desto mindre ville en højere sværhedsgrad ihvertfald have været medvirkende til at forlænge spillets levetid i endnu højere grad. Men så er det jo godt, at vi har multiplayer!
Multiplayer bedst
For multiplayer er virkelig en af spillets styrker. Her kan du spille mod tre kammerater (+ evt. en AI-modstander) lokalt, og op til fire modstandere har du mulighed for at dyste mod online. Ulempen ved lokal multiplayer er naturligvis, at de andre deltagere kan se dine ruter og dine kort, så her er det bestemt at foretrække at spille online. Online-delen fungerer upåklageligt, helt uden lag, og der er indtil videre som regel nogen at spille med, hvilket også vidner om, at nyheden om denne glimrende konvertering er nået ud til de mange, der havde købt brætspillet i forvejen.
Grafisk er Ticket to Ride ikke specielt flot, men hvad vigtigere er, så fungerer det! Stilen fra det rigtige brætspil er holdt, og der er ikke for meget forvirrende ”glimmer”, så man kan koncentrere sig om spillets strategiske elementer uden at blive forstyrret. Lydmæssigt er spillet forholdsvist neutralt og musikken består af forholdsvis stille western-agtig musik med enten guitar, klaver eller mundharpe, der sammen med nogle ganske få lydeffekter på rimelig effektfuld vis formår at skabe en behagelig stemning.
Glimrende konvertering
Ticket to Ride er alt i alt en glimrende konvertering, som interfacemæssigt fungerer godt, og hvor online-delen er det allerbedste ved spillet. Ticket to Ride er som brætspil virkelig gennemtænkt og sjovt at spille. Spillet er ret hurtigt at gennemføre og er derfor velegnet som en ”casual” XBLA-titel, og til trods for, at spillets AI kunne være bedre, kan spillet varmt anbefales.
Loading ...