Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

”Det er gratis”, lokkede redaktøren med, da han forsøgte at overtale mig til at sætte mig i en spinkel, men hurtig bil, og fræse gennem en bane, der virkede til at være udtænkt af en sadistisk 7-årig knægt opsat på at ødelægge så mange af hans biler som muligt. Det er et kraftigt argument at bruge over for en jyde, så de sidste par dage er brugt på at køre gratis ræs i TrackMania Nations Forever.

TrackMania Nations Forever

Er det realisme man ønsker sig af et racerspil, så er det nok ikke TrackMania fra udvikleren Nadeo, man skal downloade og give sig i lag med. TrackMania drejer sig om at fræse rundt på mere eller mindre bizarre baner i små, hurtige racerbiler. Et spil, hvor realismen fuldstændig bliver ignoreret til fordel for hvad der er sjovt. Og loops og kæmpehop er altså sjove. Det eneste, som TrackMania tager rigtig alvorligt er tiden. Det er nemlig det bærende element i spillet. I hvert eneste løb gælder det om at barbere ned på tiden, så man til sidst kan stå med den lukrative guldmedalje man får for at klare banen inden for en bestemt tid.

Umiddelbart lyder det måske ikke så ophidsende, men TrackMania har et hemmeligt våben, som andre spil af denne type ikke har: Instant restart. Kører man galt, eller kommer man bare lidt for langt ud i svinget, så man ved at den 1/10 sekund man manglede ikke kommer i denne omgang, så kan man med et hurtigt tryk på ’Backspace’ være tilbage ved start og prøve forfra. Det går så stærkt, at man knap lægger mærke til at man er startet helt forfra på banen. Det er skønt... al unødvendig ventetid er væk og man kan tilbringe flere timer med konstant ræs uden nogen pause over hovedet... hvis man altså kan klare at drøne igennem den samme bane nogle få hundrede gange i træk uden at blive svimmel og køresyg.

Nu indledte jeg anmeldelsen med redaktørens ord om at det er gratis, så hvad får man egentlig i TrackMania Nations Forever? Man får 65 baner at blæse igennem på 5 forskellige sværhedsgrader. Ikke alle baner er låst op fra starten, men skal låses op ved at vinde medaljer på allerede åbne baner. Nadeo har designet nogle djævelske baner, hvor det lige er tilpas nemt at vinde en bronze-medalje til at alle kan gøre det i første eller andet forsøg, mens guldmedaljen ofte er så svær at køre hjem, at det kræver en hel del træning og gennemkørsler af banen inden den er i hus. De har ramt en magisk formel, hvor man hele tiden synes man er tæt nok på til, at man lige skal prøve en gang til. Og inden man får set sig om, har man brugt 45 minutter på at køre igennem en 45 sekunders strækning rigtig mange gange - uden på noget tidspunkt at begynde at kede sig. Imponerende!

En stor del at TrackManias succes skyldes deres online del. Alle ens tider bliver uploadet til en central database, og man kan dermed hurtigt se hvordan man placerer sig i forhold til alle andre TrackMania kørere i hele verden, eller Danmark, hvis man hellere vil se det, eller eventuelt blot i sammenligning med sine venner, som man kan oprette som buddies i spillet. Man kan spille helt alene og blot nøjes med at uploade sine tider, eller man kan spille i multiplayer. Der er ikke den store forskel på de to, andet end at i multiplayer kan du se de andre kørere. Man kører ikke direkte imod dem, men konkurrerer stadig om at sætte den bedste tid indenfor en afgrænset tidsperiode. Lidt lige som tidskørslerne til Formel 1. Der er altså ikke direkte ræs mod modstanderne, og man kan da heller påvirke hinanden ved at køre ind i hinanden. Man kører på nøjagtig samme måde, som hvis man var alene på banen - fuldstændig uden hensyn til andre.

Der følger også en bane-editor med i TrackMania Nations Forever, så man kan designe sine egne baner. Det er der også en vis fornøjelse i, da der stort set ikke er grænser for hvad man kan udsætte de små hurtige biler for. Men jeg brugte nu ikke så meget tid på denne del. De 65 baner der findes i forvejen gav mig rigeligt at lave, og jeg har nok ikke det kunsteriske (eller sadistiske) element der skal til for at designe sjove og underholdende baner.

Grafikken og lyden er ganske fin. Det er simpel grafik, forstået på den måde at man på ingen måde overdænges med detaljer, men det formår stadigvæk at se ganske pænt ud. Ofte har man også så travlt med at holde øje med den perfekte kurve ind i et sving, at der ikke er tid til at kigge på detaljer, og så er der jo ingen grund til at Nadeo bruger tid på designe dem. Og hvis de manglende detaljer er prisen for ’instant restart’, så er den bestemt værd at betale. Musikken i spillet kan godt gå hen og blive lidt triviel. Efter 65 omgange på den samme bane (jeg manglede kun lige 2/10 sekund), så trængte jeg virkelig til at høre noget andet musik, men desværre er der ikke mulighed for at sætte sin egen musik på, hvilket ellers ville have være oplagt her.

Jeg ved faktisk ikke helt hvad der følger med i de udgaver af TrackMania der koster penge, så jeg kan heller ikke udtale mig om, hvad man går glip af i denne gratis udgave. Det er jeg egentlig også lidt ligeglad med, for der er masser af underholdning i spillet, som det er. 65 vane-dannende baner og automatisk prale-rettighed over for resten af verden, er da ikke ringe for 0 kr? Den eneste ulempe jeg kan komme i tanke om, er at det er så vanedannende at man føler trang til at investere i den ’store’ udgave af spillet. Men det kommer man sig nok oogså over. TrackMania Nations Forever er i hvert fald god reklame for Nadeo og deres TrackMania serie.

TrackMania Nations Forever er et rigtig godt gratis spil. Det ville faktisk også være et ganske godt spil, hvis det havde kostet lidt penge, for Nadeo har altså ramt en rigtig formel med dette koncept. Instant restart er en genialitet parret med medalje-systemet, som gør at man lige skal prøve én gang til, for at se om man ikke lige skulle kunne få den forbistrede guldmedalje, så man kan blære sig med den over for sine venner (som man selvfølgelig også har lokket til at spille TrackMania Nations Forever). Gratis underholdning fåes ikke meget bedre end det her.

Gamesector Anbefaler

Om Frank F Pedersen