Der har været en del snak om det specielle Wii Fit – blandt andet fordi det kombinerer fysisk aktivitet med computerspil hjemme foran fjerneren. Det er måske en modificeret sandhed, da man kan diskutere hvor meget regulært ”spil”, der er i Wii Fit – men under alle omstændigheder er det en anderledes oplevelse, der måske vil henrykke de mere aktive computerspillere.
Ud på gulvet med Wii Fit
Så hvad er Wii Fit for en størrelse? Sættet består af to dele – selve Wii Fit spillet og det batteridrevne Wii Balance Board, der er en badevægt-lignende plade, som man skal stå på for at styre begivenhederne på skærmen. For at komme i gang med de mange minispil og øvelser, der er i selve spillet, skal man først oprette en profil – her kan man vælge en eksisterende Mii, som man skal indtaste højde og fødselsdato for. Det værste er nok, at man samtidig bliver vejet og testet for balanceevne på Wii Balance Boardet og får udregnet sin BMI (og derefter får beregnet sin Wii Fit Alder, det vil sige sin krops alder – som de fleste her på redaktionen nok næppe vil prale med).
Når man så har fået at vide i hvor hæsligt forfald ens fedladne krop er, kan man lave et program for sig selv, hvor man indikerer hvor meget man ønsker at sænke sit BMI (Body Mass Index – hvilket er din vægt i kilo divideret med din højde i anden). For at sænke sit BMI skal man naturligvis tabe nogle kilo da det er ret svært pludseluig at blive 20 centimeter højere og det er her Wii Fit kan komme ind i billedet, hvis man ellers sørger for at udføre øvelser hver dag.
Wii Fit byder på en række forskellige øvelser inddelt i kategorier – nogle er traditionelle styrketræningsøvelser, aerobicsøvelser eller sågar diverse yogaøvelser, mens andre er mere underholdningsorienterede små balancespil, dog stadig med det sigte at an hele tiden får trænet sin balance. Fælles for alle spillene er, at man begynder med en lille kerne i hver kategori, der er frit tilgængelige, men efterhånden som man står og sveder foran skærmen hjemme i stuen låser man op for flere og flere af de andre spil – jo længere tid man motionere, jo flere spil kan man spille. Simpelt og et glimrende lokkemiddel for at blive ved.
Aerobics og styrketræningen (og for den sags skyld også yogaen) er ret traditionel – der er øvelser hvor man skal træde op og ned af sit Wii Balance Board, øvelser hvor man skal tage armbøjninger, maverulninger eller stå i perfekt balance på brættet. Det er sådan set meget fint og man kan få nogle gode instrukser med undervejs, hvis man har lidt svært ved at komme i gang eller holde motivationen oppe. Trænger man til et lille skub bagi for at komme i gang med at motionere, er Wii Fit sikkert rigtig godt til det, men personligt synes jeg at Wii Balance Boardet ofte er i vejen for øvelserne – men det er nok bare en tilvænningssag og der er da heldigvis nogle øvelser, der kan laves på gulvet og ikke på Balance Boardet (f.eks. jogging, hvor man skal løbe på stedet med en Wiimote i lommen).
Vil man ikke forsøge sig med yoga eller anden form for træning, kan man lege med de medfølgende balance-spil. Disse kontrolleres som regel alle ved at man står på sit Wii Balance Board og skal holde balancen på skærmen eller lave små afsæt (ved at læne sig fremad) på de rigtige tidspunkter. Således kan man for eksempel køre slalom på ski, heade til fodbolde, lave skihop, lege med hulahopringe (ved at bevæge hoften rundt i cirkler, hvilket ser totalt idiotisk ud), balancere på en line og så videre. Det centrale tema i spillene er let at gennemskue og der er da også tale om virkelige minispil i ordets absolut reneste forstand. De vil med andre ord næppe blive spillet i timevis, men de er god afveksling fra den mere målrettede og seriøse træning og det er helt klart minispillene man vil spille, når man har venner på besøg.
Visuelt læner Wii Fit sig kraftigt op af ”gamle” kendinge som Wii Sport og Wii Play. Med andre ord er grafikken simpel og yderst funktionelt indrettet. Da der optræder Mii’s i flere af spillene, skal man ikke forvente sig realistiske animationer eller fotorealistiske omgivelser – grafikken er simpel. Wii Fit handler tydeligvis ikke om grafik eller præsentation, men om vægttab og balanceevne – og så kan man jo diskutere hvad der er vigtigst af de ting (vi ved hvad vi går mest op i i hvert fald).
Wii Fit er forbløffende nok sjov underholdning og hvis det kan få folk op af sofaen og ud på stuegulvet til en gang motion i ny og næ, så er det jo meget godt. Jeg tvivler dog på at Wii Fit vil inspirere til en helt ny fitness-bevægelse indenfor hardcore gamere, men er man mere mainstream og kunne man tænke sig et lille spark bagi, så man kom lidt mere op og stå og blev lidt mere aktiv, så har Wii Fit måske lige den motiverende faktor, som man står og mangler.
Loading ...
