Lost Odyssey

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Med stærke titler som eksempelvis Final Fantasy-serien, Chrono Trigger, Vagrant Story og Blue Dragon i bagagen, kan det ikke undre, at det var med store forventninger, at vi modtog 45-årige Hironobu Sakaguchis seneste værk. Er du til lettere melankolske japanske rollespil, en yderst velskrevet historie og turbaserede kampe en masse, så skynd dig at læse videre!

Lost Odyssey

Tænk at have den egenskab ikke at kunne dø. Det må vel være en blandet fornøjelse at kunne leve evigt samtidigt med at skulle se sine kære gå bort en efter en, mens man selv står uforandret i en evighed, der ingen ende synes at tage. Det er de kolde kendsgerninger for vores tusindårige helt, Kaim Argonar, der foruden at lide denne tort også lider af et mystisk hukommelsestab. Som en vigtig brik i et til tider overraskende og velskrevet rævekagebefængt politisk spil, hvis komplekse omfang naturligvis ikke skal afsløres i detaljer i denne anmeldelse, er Kaim Argonar altid på farten - uden at kende sin skæbne og uden at kende sin fortid.

På sin vej stifter Kaim Argonar bekendtskab med en række spændende karakterer, såvel udødelige som dødelige. Der er eksempelvis den udødelige, smukke og viljestærke tidligere pirat Seth eller den dødelige kvindebedårer Jansen, der ikke står af vejen for en vittig bemærkning. Modsat den mislykkede karakter Jar Jar Binks fra de nye Star Wars-film virker Jansen som comic relief dog ganske godt. Alle disse personligheder er tilsammen en af spillets største styrker og medvirker godt til opfattelsen af, at man har at gøre med et yderst velskrevet og gennemtænkt spil, og det er da også den prisbelønnede japanske forfatter Kiyoshi Shigematsu, der har sat sit store præg på historien. Historien, og de forskellige drømme, hvorigennem Kaim Argonar, stifter bekendtskab med sin fortid, er nerven i Lost Odyssey og det, der gør, at man har lyst til at følge spillet til ende.

Gameplaymæssigt giver Lost Odyssey også god valuta for pengene. Det er solidt men dog ikke en milepæl inden for genren. Man styrer et party bestående af op til flere forskellige karakterer, og uden for kampene (hvoraf random encounters på sædvanlig vis udgør en stor del) styrer man som regel hovedpersonen Kaim. Der har altid været delte meninger om random encounters. I Enchanted Arms, også til Xbox 360, forekom de alt for hyppigt, men i Lost Odyssey har udviklerne fundet et passende leje, hvor det ikke føles alt for besværligt. Dertil har udviklerne også strøet med gavmild hånd hvad angår save points, så selv hvis uheldet skulle være ude, er der aldrig særlig mange kampe, man behøver gentage.

Kampsystemet er naturligvis turbaseret og fungerer mindst lige så godt som de fleste andre spil i eks. Final Fantasy-serien. Der er lagt en del vægt på effekten af, hvordan man opstiller sine karakterer i formationer, og selve spell-systemet er opbygget logisk, hvor de stærkere spells tager op til flere runder at effekturere. Et stort minus ved kampene er dog, at de indledes med en flot men ligegyldig filmsekvens, som det på forunderlig vis ikke er muligt at springe over. Da kampe, såvel random encounters som boss battles, udgør en væsentlig del af Lost Odyssey, må dette ganske enkelt betragtes som en klar fejl ved spillet og noget, som er medvirkende til, at spillet ikke ryger helt i top karaktermæssigt.

Efter hver kamp belønnes man med diverse objekter samt erfaringspoint, hvormed man hele tiden udvikler sine karakterer. Og netop denne karakterudvikling, et af de vigtigste elementer i ethvert rollespil, virker da også solidt og gennemarbejdet. Nye skills skal de udødelige karakterer lære af de dødelige ved at linke til disses egenskaber. Efter et stykke tid og nogle kampe har man lært en ny egenskab. Et simpelt system, der dog ikke bidrager væsentligt til spillet. Men generelt set følger karakterudviklingen så mange andre rollespil, hvor man, efterhånden som man skrider frem i spillet, lærer sig nye færdigheder og spells.

Spillets grafik er et kapitel for sig. Ikke fordi det er noget grafisk mesterværk men mere pga. omfanget. Baggrunde, effekter og karakteranimationer er såmænd ganske flotte men dog set pænere i andre titler på Xbox 360. Til gengæld er de 4 DVD-skiver, som spillet fylder, smækfyldt med flotte in-game sekvenser og prerenderede mellemsekvenser, som alt i alt strækker sig over flere timer. Disse mellemsekvenser er en vigtig del af spillets spændende historie og bør derfor ikke springes over. Lydmæssigt er Lost Odyssey en kæmpe oplevelse. Foruden lydeffekter og tale, der generelt virker helt perfekt, er spillets soundtrack en perle blandt computerspil, og komponisten Nobuo Uematsu kender vi da også fra andre musisk storslåede titler som eks. Final Fantasy VIII.

Hironobu Sakaguchi beviser med Lost Odyssey, at han er kongen, når det gælder japanske rollespil. En velfortalt og udfordrende titel, der stiller krav til tålmodighed og snilde, kombineret med en flot in-game grafik, lækkert gameplay og flotte (og mange) mellemsekvenser fordelt over hele 4 DVD-skiver bringer Lost Odyssey op blandt de bedste japanske rollespil i nyere tid. Loade-tider og en delvis mangel på muligheden for at skippe introer til de mange random encounters trækker ned i karakteren, men overordnet set er Lost Odyssey bestemt anbefalelsesværdigt. Har du 50-100 timer tilovers, bør du derfor ikke tøve et sekund med at investere i denne lækre titel!

Gamesector Anbefaler

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.