Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Er det årets mest ventede spil? Det kan du bide dig selv i banditten på at det er og det er der ganske god grund til, for Rockstar har gang på gang bevist at de ved hvad det er vi vil have. Grand Theft Auto IV handler ikke kun om action, biljagter og en fri verden, som man kan udforske. Det handler i høj grad også om indlevelse og interaktivitet - og på den konto leverer GTA IV varen bedre end sine forgængere.

Et stort skridt fremad

De fleste har nok gennemskuet, at Grand Theft Auto IV ville være meget mere af den samme velkendte skuffe, som de foregående og super populære spil. For selvom Rockstar virkelig har pumpet mange nye og interessante tiltag med i Grand Theft Auto IV, så kan vi ikke komme uden om de centrale temaer i spillet - nemlig action til fods og i/på en eller anden form for køretøj. Den del af spillet er efterhånden så velkendt, at den næppe er værd at beskrive i dybden. Til gengæld har Rockstar forstået hvordan man tilfredsstiller hungrende fans, der efter Grand Theft Auto: San Andreas næsten havde uopnåelige forventninger til efterfølgeren - man giver dem en mindre, men bedre udnyttet, verden, men samtidig også en verden der er betydelig mere interaktiv og strømlinet til spillets action. Ordet "strømlinet" er netop det ord, der bedst beskriver Grand Theft Auto IV, for de nye tiltag gør spiloplevelsen brugervenlig på en måde vi endnu ikke har oplevet i et Grand Theft Auto.

Spilleren styrer den østeuropæiske immigrant Niko Bellic, der lokkes til Liberty City (der nu er blevet radikalt bygget om siden vores sidste besøg) under forudsætningen af, at han skal besøge sin stjernerige fætter. Men da han ankommer viser det sig, som det så ofte gør med fjerne familiemedlemmer, at Roman (som fætteren hedder) måske har fået smurt lidt for tykt på omkring sin egen velstand. Han driver nemlig et lille usselt taxi-firma i det forfaldne Broker distrikt og den økonomiske succes er tydeligvis udeblevet.

Dog viser det sig at være så heldigt, at Niko ikke bange for nogen eller noget og generelt er han en rigtig hård banan, der har en lang række gruopvækkende krigsoplevelser med i bagagen - mens Roman er det man på godt gammeldags dansk kan kalde en svagpisser og det måske er grunden til hans manglende økonomiske succes. Niko har således hele den kriminelle underverden i Liberty City at slå sig løs i og det bliver der naturligvis en masse ballade ud af - præcis som man kender det fra de foregående spil.

Som nævnt er Liberty City blevet bygget om - men den er dog stadig fordelt på tre store øer (plus det løse) forbundet med en række broer og tunneller. Selve byen er samlet set noget mindre end området man kunne spille på i San Andreas, men til gengæld er der ikke mange kvadratmeter i Liberty City, der ikke skal bruges til noget, så spilområdet er ganske passende i størrelse. Byens forskellige kvarterer er alle fantastisk veldesignede, med masser og atter masser af detaljer i omgivelserne. Der er store beboelsesområder, grå og triste ghettoer, fabriksområder, store parker, villakvarterer, handelsområder med blinkende neonskilte (tankerne ledes hurtigt hen på Blade Runner). Byens vartegn i de enorme broer er naturligvis stadig til stede og det er lufthavnen også (selvom det ikke er muligt at flyve fly, men kun helikoptere). Der er blevet plads til nyheder såsom et tivoli - der ligesom så mange andre steder i spillet er baseret mere eller mindre på virkelige steder i USA. Tivoliet lugter lidt af Coney Island, mens det ikke er svært at se hvad Liberty Citys "Status of Happiness" er baseret på. En række andre kendte landmærker dukker op under andet navn fordelt på de øer, der tilsammen udgør Liberty City.

Mobil-innovation
Der hvor Grand Theft Auto IV viser sig fra den mere innovative side er når man ser på de mange nye muligheder spilleren har fået til rådighed. Den mest fremtrædende er nok Niko's mobiltelefon. Som i virkeligheden giver mobiltelefonen adgang til en lang række personer og tjenester. Man kan, ligemeget om man går eller kører, ringe folk op, rapportere om missioner, ringe til sine venner og bestille lidt hjælp (f.eks. en taxi eller en leverance af våben) eller bruge mobiltelefonen til at hoppe direkte til en mission. Der er en lang række ekstra funktioner, man altid kan tilgå via sin mobiltelefon og det gør hele gameplayet meget mere brugervenligt - gider man ikke ase og mase sig hele vejen igennem byen, så ringer man efter en taxi (eller pifter af en der kører forbi) og vupti, så kan man komme derhen hvor det sner. Smart.

En anden innovativ og ganske morsom ting er at spillet kommer med sit eget internet. Fans af tidligere Grand Theft Auto spil ved jo nok, at Rockstar nyder at opfinde humoristiske hjemmesider for personer eller produkter de nævner i spillet. Denne gang har de taget konceptet til nye højder og introduceret et helt internet i selve spillet. Internettet i spillet kan tilgås fra Nikos hjem eller fra forskellige hotspots på caféer og lignende rundt omkring i Liberty City. Som mobiltelefonen er internettet et strømlinet redskab til at få missioner, hente informationer om ting og personer eller bare more sig over de mange humoristiske hjemmesider, der popper op i løbet af spillet.

Klassisk, men forbedret, action
Til trods for de mange fine kommunikations-tiltag, så er og bliver Grand Theft Auto er spil om action og her skuffer Grand Theft Auto IV ikke. Der er kommer en række rigtig gode tiltag i denne del af spiller - især i missionerne til fods, der gør spillets action meget mere underholdende. Jo, der er stadig nogle frustrerende svære missioner, men med den nye Gears of War-agtige (eller Army of Two for den sags skyld) mulighed for at søge dækning bag ting (biler, mure, kasser og så videre), så bliver ildkampene lidt lettere at håndtere og faktisk meget federe at være med i. Et kraftigt forbedret sigtesystem, der er let at bruge, men samtidig er så detaljeret at du kan pløkke en panser i knoppen eller invalidere ham på livstid med en bønne i hver knæskal gør spillets action ypperlig underholdende (ja, vi er pixel-sadister og vi er stolte af det).

Bag rattet er der også sket en masse. Er man af den voldelige type, og det antager vi som udgangspunkt alle der spiller grand Theft Auto er, så kan man nu smadre sideruden i bilen og skyde både fremad, bagud og til siden - så længe man altså samtidig kan holde bilen på vejen. Skadesmodellen for bilerne lader til at være betydeligt udbygget og det samme kan man sige om omgivelserne, hvor der nu er et hav af staffage man kan køre ind i og ødelægge. Skudhuller og effekterne af en eksplosion kan sågar ses længe efter ildkampene har fundet sted så man kan forvandle nogle byområder til det rene Beirut - dog kan man ikke ødelægge selve husene (for så var der ikke meget Liberty City tilbage kan vi godt afsløre).

Selve missionerne har ikke ændret sig meget. Der er stadig gangstere at myrde, banker at røve, biler at stjæle, personer at dræbe og politibetjente at flygte fra. Det tager omkring 15 timers spil at låse op for samtlige øer i Liberty City (måske lidt mindre hvis man er meget målrettet, men det er svært at være i en så interaktiv og levende by) og til den tid har man virkelig fat i spillets mange forskellige bander og kriminelle der bekriger hinanden. Igen er der masser af humor i dialogerne med gangsterne og det er helt klart de velskrevne missioner og den sprudlende dialog, der bærer en stor del af spillets charme.

Det hjælper også at missionerne ikke virker så uoverkommelige. Det var godt nok ikke så galt i San Andreas, men flere af missionerne i Vice City var irriterende og segmentsopdelte og langvarige affærer, der endda kunne være ret svære. Man har forbløffende god kontrol over Niko og de nye muligheder for at gå i dækning gør missioner, hvor man skal nedkæmpe horder af gangstere, lidt lettere at håndtere. Skulle du gå hen og dø - og det sker jo desværre fra tid til anden i Grand Theft Auto, så skal man ikke være så ked af det, for nu beholder man sit arsenal. Så længe man ikke bliver arresteret, så kan man beholde sine gokkejern - dejligt!

De mange små detaljer
Samlet set så er det de mange bække små, der gør Grand Theft Auto IV til en mother f*****g stor å. Der er et hav af fantastiske små detaljer og forbedringer i spillet - lige fra måden hvorpå du nu skal huske at kigge dig for før du vader ud på vejen (med mindre du vil pløjes ned) til den forbedrede politi-AI, som det nu er muligt at snyde på mere realistisk basis (kan politiet ikke se dig, jagter de dig ikke længere). Kombinér det med et hav af ekstra spilmuligheder såsom bowling, tv-kiggeri, muligheden for at købe nyt tøj, tage et spil pool og ikke mindst den meget omdiskuterede multiplayer.

Multiplayer, som så meget andet i spillet, tilgås via mobiltelefonen. Man kan finde andre spillere at lave hold med og der er en række forskellige modes - lige fra klassiske team deathmatch, hvor det stort set bare gælder om at snuppe de bedste våben og så ellers gøre de andre spilleres dag elendig til mere komplicerede spilmodes såsom røvere og politi. Vil man have fri action er der en free mode, hvor alle kan gå i flæsket på alle, mens de mere fartgale kan fornøje sig med forskellige typer af races (komplet med et dødbringende arsenal af våben, der krydrer begivenhederne).

Visuelt er Grand Theft Auto IV ganske nydeligt - i hvert fald når man studerer spillet på afstand. Mellemsekvenserne er blevet helt fantastisk flotte med masser af gennemført ansigtsmimik. Studerer man enkelte objekter meget tæt på, er det tydeligt at de er lidt firkantede og gnidrede og der er da også en ret stor mængde popup-grafik - men det er stort set ligegyldigt, for spillet er så fantastisk stort og underholdende at det aldrig vil kunne ødelægge en ellers nær perfekt spiloplevelse som Grand Theft Auto IV.

På lydsiden er der masser af talent. Udover den sædvanlige smøre af radiostationer med masser af kendte hits, så er der en lang stribe af berømte radio-DJ's, såsom modemanden Karl Lagerfeld, Iggy Pop og Juliette Lewis. Stemmeskuespillet er leveret af talentfulde folk - men der er ikke helt samme Hollywood-parade på rollelisten, som der ellers har været i nogle af de tidligere spil.

Grand Theft Auto IV opfylder alle vores drømme om et nyt Grand Theft Auto spil - spillet er mere intenst, mere interaktivt og mere strømlinet end sine forgængere. Det er helt fantastisk sjovt at spille og skulle man køre død i missionerne er der så fantastisk meget ekstraindhold at man sagtens kan underholde sig selv i dagevis uden at røre ved spillets centrale missioner. Der er ikke mange spil, der kan prale af at have så bred en vifte af underholdningsmuligheder og samtidig ose så meget af velovervejet design og kvalitet som Grand Theft Auto IV. Har du ikke forstået pointen endnu, så lad mig kort ridse den op: du må og skal eje dette spil til enten Xbox 360 eller PlayStation 3 - se så at få det købt. NU!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).