Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Guderne skal vide, at SEGA ikke er, hvad de har været, men da Xbox 360 i sin tid udkom, var deres horror-spil Condemned blandt de allerbedste spil til maskinen. Det var Henrik, der anmeldte spillet, og han lagde ud med de udødelige linier: Agent Ethan Thomas er på vej til at opleve sit livs absolut værste dag - værre end dengang han smed sit dankort væk, og naboens rottweiler bed hans venstre testikel af. Meget værre endda! Bedre kan det jo ikke formuleres, for det var en drøj omgang, Ethan Thomas var igennem, inden spillet var gennemført. Men hvis Ethan efter 1’eren troede, at han kunne trække sig tilbage, nusse om sin resterende kugle og endelig få tid til at finde det forsvundne Dankort, tog han fejl. Grueligt fejl endda.

Mr. Thomas gik hårdt psykisk ned efter etteren, og i starten af Condemned 2 er han en fordrukken sut, der sidder og bander og svovler på en bodega, mens han prygler pils. Faktisk er Ethan ikke særlig sympatisk, men hans livslede skyldes, at han ved bedre end resten af verdens ignorante tåber (dén fornemmelse kender vi vel alle), for han har ligesom oplevet hvad det er, der er galt med verden i etteren. Man kan sagtens spille Condemned 2 uden at have spillet etteren, men det vil være mest optimalt at spille dem i rigtig rækkefølge, hvis det kan lade sig gøre.

Nå, men Ethan får ikke lov at sidde i fred i baren og efter en usædvanligt voldelig afstraffelse af en anden mand i baren, bliver Ethan smidt ud i byens gader. Jeg er ikke nogen særlig stor tilhænger af rigide aldersgrænser på spil, men Condemned 2 er ikke velegnet til de yngre teenagere eller børn. Det er ganske brutalt til tider. Dertil er sproget meget grimt, men det er der vel ikke nogen, der som sådan tager skade af – det må man selv vurdere.

I store dele af spillet har Ethan kun nærkampsvåben eller de bare næver til rådighed. Der er et godt kampsystem, så selvom fps’er normalt ikke er nærkampsbaserede, fungerer spillets motor godt. Venstre trigger styrer venstre hånd, højre styrer højre og trykkes begge triggers på én gang, blokerer man. Der kan varieres mellem normale slag, uppercuts osv., og der er mange små komboer. Der er flere forskellige køllevåben, så man har forskellige nærkampsmuligheder. Fjenderne i spillet optræder måske ikke synderligt intelligent, men de giver en god udfordring, og man kommer ikke igennem spillet uden at dø. Flere gange!

Der er dog også skydevåben, og har man et sådant, er man mægtig. Man mangler altid ammunition, så de skal bruges med omhu. Her er et rigtigt lækkert touch: Når Condemned 2 er gennemført, kan man i anden omgang spille klassisk first person shooter, hvor alle skydevåben har ubegrænset ammunition. Det er meget, meget lettere og hilses sikkert især velkomment af achievement-jægere, der spiller igennem flere gange for at få alle gamerpoints. Nice touch!

De 11 missioner i spillet er helt lineære, og spillets force er ikke dynamik, men stemning og atmosfære. Heldigvis er grafikken virkelig god, og det er jo vigtigt især i sådan et horror-spil, hvor miljøerne i høj grad skal bidrage til stemningen – til gyset. Også af den grund er grafikken temmelig mørk, ganske som man husker etteren. Selv satte jeg brightness en enkelt tand i vejret, det må man jo vurdere, om man vil. Med til at skabe stemningen er en udeladelse af musik og mere fokus på stemningsmættede lyde. Det synes jeg fungerer godt – der behøver ikke for min skyld køre decideret musik i alle spil.

Et nydeligt tiltag i spillet er, at det er blevet tilsat det klassiske ’level up’-element, der næsten altid virker, og Condemned 2 er ingen undtagelse. Efter hver mission får man et antal opgraderingspoints, der giver Mr. Thomas forskellige… ja... opgraderinger. Jo bedre, man klarer sig, desto flere points får man, og det er meget motiverende. Man kan altid bruge ekstra health mv.

Spillet er på mange måder mere horror/splatter end gys sammenlignet med etteren. Der er psykopatiske fjender og overnaturlige monstre at kæmpe imod. Der er også mere stille passager, hvor det er Ethans jobfunktion som kriminaltekniker, der kommer i fokus, når et gerningssted skal undersøges. Også her kan man optjene opgraderingspoints.

Der er forskellige frivillige sidemissioner, til hvis man yderligere vil styrke Ethan, for de giver også opgraderingspoints. Det bryder spillets linearitet en smule, og Ethan kommer bl.a. til at anvende sit kamera. Spillet har også en multiplayermode, til hvis man vil forlænge oplevelsen, men der er ikke rigtig nogen online, og det er ikke på grund af den, man skal købe Condemned 2.

Condemned 2 er et rigtig godt horror-spil. Der er måske lidt mere splatter/klamhed end deciderede gys, men det appellerer til fans af den overordnede survival/horror-genre. Spillet er plotdrevet, men selve gameplayet følger godt med – om end banedesignet er lidt kedeligt. Med sidemissioner, opgraderingspoints og mulighed for shooter mode til anden gennemspilning, er der god levetid i pakken, selvom man ikke spiller spillets multiplayer overhovedet. Og så er det jo altid lækkert med horror-spil med ordentlig styring.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.