Dark Sector fra Digital Extremes har været undervejs i mere end 4 år og er nu endelig faldet i vores hænder. I første omgang skulle det have foregået i rummet, men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, og efterdønninger fra den Kolde Krig danner nu rammen om historien i spillet. Hvorvidt denne actionprægede thriller har været værd at vente på, finder du ud af om lidt.
Dark Sector
I Dark Sector indtager du rollen som Hayden Tenno, en agent, der efter en fejlslagen mission under den kolde krig udsættes for et biologisk eksperiment, der forvandler ham til en muteret dræbermaskine med overmenneskelige evner. Jagten på en mystisk virus og ærkefjenden Mezner begynder i 1987 i den (opdigtede) sovjetiske by Lasria, og efter en prolog, som meget effektivt foregår i nuancer af sort og hvid, fortsætter historien 20 år senere, hvor Hayden Tenno, nu selv ramt af den muterende virus Technocyte, er blevet udstyret med mystiske og stærke kræfter, der skal hjælpe ham i kampen mod Mezner og hans håndlangere. Spillet foregår i third-person view, og man kan ikke lade være med straks at drage paralleller, både hvad angår bevægelser og stemning, til spil som Gears of War og til dels også The Darkness.
I starten af spillet er man udstyret med blot en pistol, men efterhånden som man kæmper sig frem i prologen, har man mulighed for at samle nedskudte fjenders våben op og bruge dem mod fjenden. Prologen introducerer spillets elementer forbilledligt men er dog forholdsvis kort og ender med en spændende men let vunden kamp mod en velbevæbnet kamphelikopter. Herfra tager historien en spændende drejning, hvor Tenno efter at være blevet udsat for Mezners virus, nu er udstyret med det specielle Glaive-våben, som rent faktisk er muteret ud fra Tennos højre hånd. I starten kan man kun bruge sin Glaive som en slags krydsning mellem en kastestjerne og en boomerang, men efterhånden som spillet skrider fremad, får Glaiven nye egenskaber. Bl.a. kan man bruge den som en slags magnet til at samle våben m.m. op fra større afstande, men det er først, når man får mulighed for at bruge aftertouch, at spillet bliver rigtig sjovt. Med aftertouch kan man nu køre i en slags slow motion og styre sin Glaive meget nøjagtigt og kan bl.a. kaste den om hjørner. Kameraet følger sin Glaive indefra, og efter lidt øvelse, er der mulighed for at gennemskære op til flere fjender med en enkelt kast. Her kan man således godt tale om en nyskabelse inden for ”moderne våbenteknologi”, og Glaiven er da også et af spillets absolut største forcer. Efter at Tenno får sin Glaive, har han stadig mulighed for at anvende mere almindelige våben, men man vender næsten altid tilbage til sin Glaive, da det er langt mere underholdende. Spillet byder på en række bosskampe, som – i hvert fald på normal sværhedsgrad – er tilpas men ikke alt for svære, undtagen naturligvis det endelige opgør med Mezner, som godt kan kræve et par forsøg.
Styringen foregår ved, at man med sin venstre stick styrer Tenno, der kan rulle rundt, kravle over mure, gemme sig osv., og med LT sigter man, mens man med enten RT eller RB fyrer hhv. en skudsalve eller sin Glaive af sted. Det virker simpelthen bare godt, og i modsætning til flere andre spil inden for action-genren, er styringen i Dark Sector også et eksempel på det gode stykke håndværk, som spillet udstråler. Spillet benytter et simpelt autosave-system, der fungerer, som det skal, og skulle man gå hen og dø efter en heftig skududveksling, starter man blot ved seneste checkpoint. Efter at et kapitel er gennemført, har man endvidere mulighed for at spille det om og om igen.
Foruden singleplayer-kampagnens 10 kapitler, der desværre er lidt for kort og med lidt snilde godt kan gennemføres på 7-8 timer, indeholder Dark Sector også to multiplayer modes, hhv. Epidemic og Infection. Multiplayer mode giver mulighed for at spille op til 10 spillere, og i Epidemic er man opdelt i 2 hold, hver med sin egen leder i skikkelse af Tenno. Formålet er da også at nedkæmpe modstandernes holdleder. I Infection er en spiller Tenno, og det gælder således for Tenno om at udslette så mange som muligt af de op til 9 modstandere. Selv om de to multiplayer modes er ganske underholdende og rimeligt velbalancerede, virker det lidt som om, det er noget, der blot er blevet presset ind i spillet. Der kunne godt være arbejdet med flere forskellige modes og baner, men dette kunne man forestille sig kom som ”downloadable content” på Marketplace. Alt i alt en lille skuffelse.
Grafisk er Dark Sector faktisk en lille perle. Flotte animationer, mellemsekvenser, lyssætning og baggrunde gør spillet til en ekstra stor oplevelse, og prologen, der som tidligere nævnt, foregår i sort/hvid er blot en af mange vellykkede detaljer. Om end spillet engang imellem mangler lidt ”sjæl” rent grafisk, er der ingen tvivl om, at det grafiske arbejde er udført af særdeles dygtige håndværkere. Lydmæssigt ligger spillet også over middel og især passer lydeffekterne godt til såvel stemningen som grafikken, hvilket jo altid er vigtigt i især denne slags spil.
Om end Dark Sectors historie kunne være hentet fra en billig knaldroman købt på en tankstation, så er der ingen besværligheder med at leve sig ind i spillet. Kampene kan til tider godt virke lidt ensformige (og lidt for nemme), men Dark Sector er et spil, man bliver draget af, og man mister aldrig lysten til at finde ud af, hvordan historien ender. Så er du til action, bør du bestemt give Dark Sector en chance. Om ikke andet, så blot for at prøve det yderst underholdende Glaive-våben!
Loading ...
