Imperium Romanum er et typisk strategi-spil, hvor det gælder om at bygge sit eget samfund og få det til at fungere, så befolkningen er tilfreds. Det har man set mange gange før, så der skal lidt mere til for at få en abefaling med fra den kritiske anmelder.
Har du spillet et af de mange spil, hvor du skal bygge en by og skabe et samfund, så vil der ikke være nogle overraskelser i Imperium Romanum. Der er tre forskellige single-player modes i spillet, men de går alle tre basalt set ud på at placere bygninger, udnytte ressourcer og gøre din befolkning glade. Det er en balance-akt, som kræver lidt omtanke for selv den mindste lille beslutning kan have store konsekvenser senere hen.
Som spillets titel antyder, så befinder vi os i det gamle romerrige. Det betyder at bygninger og ressourcer selvfølgelig er baseret på denne periode. Initielt skal der skaffes vand, føde, husly og arbejde til indbyggerne. Når de behov er opfyldt begynder befolkningen at stille nye krav, for eksempel at byen skal se pæn ud. Det skal man så sørge for uden at ødelægge de ting man allerede har fået på plads. Til forskel fra mange andre spil af denne type, er det ikke kun et spørgsmål om at få tingene bygget og så glemme alt om dem. De skal også vedligeholdes for ikke at forfalde, hvilket kræver en rimelig stabil leverance af ressourcer.
Interfacet er godt skruet sammen, og selv om din by vokser til en foruroligende størrelse, gør interfacet det nemt at finde områderne med problemer. Både gennem den mange grafer som man kan hive frem, men også blot ved at kigge på sin by og se hvad der sker rundt omkring. Når problemet er lokaliseret kan det rimelig nemt løses, forudsat man har ressourcerne og pladsen til det. Det er ikke altid man har, og så må der tænkes kreativt for ikke at forstyrre byens rytme alt for meget.
At bygge alle disse ting er selvfølgelig ikke gratis. Det kræver mange ressourcer og penge, og dermed bliver det vigtigt at din befolkning har arbejde og en god indtjening. Det er nemlig ved at beskatte dem at du får dine penge. Man kan også tjene penge på handelsruter eller ved at opfylde bestemte mål i spillet, for eksempel at opnå et vist befolkningstal, men det er skatten der er den primære indtægtskilde.
Som nævnt i indledningen er der tre måder at spille på; Historie mode er, i mine øjne, den mest interessante. Den starter i 509 Før Kristus med grundlæggelsen af byen Rom og følger så Romer-riget frem til år 120 Efter Kristus. Efterhånden som din by bliver større og tiden går, vil du opleve de fleste store historiske begivenheder som fandt sted og skal indrette dig efter dem. Det er faktisk både lærerigt og interessant.
Rome mode starter med det grundlæggende layout af byen uden de kendte historiske bygninger. Dit job er så at få bygget dem, samtidig med at du sørger for at holde befolkningen glade. Du får dem bygget ved at gennemføre bestemte mål, som bliver givet undervejs.
Den sidste måde at spille på er Scenario, hvor du vælger et stykke land i Italien og så skal du ellers opbygge din by fra bunden og få den til at blomstre. Alt efter hvor du placerer byen kan det enten være en nem eller svær opgave. Ud over tilgængeligheden af ressourcer, er der også områder som oftere bliver angrebet af barbarer, som man skal forsvare sig i mod. Dette kamp-element er meget simpelt. Du ’bygger’ nogle soldater og så sender du dem et sted hen på kortet hvor de skal slås. Det kan egentlig godt undre lidt, at dette element er så simpelt. Romer-riget var trods alt ret krigerisk og krig var en vigtig del hverdagen, men det giver sig altså ikke udslag i spillet, hvilket man så enten kan ærgre sig over eller glæde sig over. Jeg synes egentlig det er ok, da det giver mere fokus til det at bygge og vedligeholde sin by, og det er faktisk ret underholdende.
Selv om spillet kan virke ret avanceret, så undgår det helt at falde i fælden med micro-management, hvor man skal overvåge og styre en masse små elementer. Man kan koncentrere sig om de store ting, så som at få de rigtige bygninger bygget og ressourcer fordelt og så lever byen egentlig sit eget liv, hvor indbyggerne selv holder styr på detaljerne. Det er faktisk ret rart, selv om fans af micro-management nok vil finde spillet skuffende af netop denne grund. Men alle informationerne er der, så man kan stille på selv de små detaljer og tilpasse alt til hvad man vil. Så er man kontrol-freak, så har man altså værktøjerne til at styre alle detaljer i spillet. Det er bare ikke nødvendigt at gøre det.
Imperium Romanum leverer ingen nyskabelser. Heller ikke på det grafiske plan, hvor det er ganske nydeligt men alligevel kommer til at ligne så mange andre spil af denne type. Der hvor det scorer sine point er det gode interface, som gør det til en fornøjelse at spille spillet, selv efter flere timer foran skærmen. Der er masser af informationer der kan findes blot ved et enkelt eller to klik med musen. Klik for eksempel på en indbygger og du kan finde ud af hvad han laver, hvor han bor, hvem han bor med og hvor tilfreds han er, samt ikke mindst hvad han ikke er tilfreds med. Denne dybde i spillet, sammenkoblet med det intuitive interface gør, at Imperium Romanum bestemt kan anbefales. Mangler man et strategi-spil, men er man træt af at flytte rundt på tropper for at slås, så er Imperium Romanum nok det bedste bud på markedet lige nu.
Loading ...
