Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Hvis du tænder på at bruge vores stakkels jordklode som legeplads for den totale krig mellem tre fremmede racer af rumvæsener (og hvem gør ikke det?), så kan det være du skal tage et kig på Universe at War: Earth Assault.

Hvorfor går det ud over os hver gang?

Jorden er under angreb fra en avanceret fremmed race og menneskehedens eksistens er truet. Jordens regeringer samler sit forsvar og går til kamp mod overmagten imod overvældende odds. Og …. ”splat”, hurtigere end du kan stave til ”tutorial” Er Jordens forsvar tværet ud og forvandlet til brændende skrot. Heldigvis dukker en anden avanceret race op som en slags inter-galaktisk USA og kommer vores mørbankede planet til udsætning. Kampene raser på vores planets hærgede overflade, hvilket vækker en helt tredje fremmed race op, som har ligget og slumret i jordens indre i uendeligheder. I morgensur stil af allerværste skuffe, beslutter de sig for også at melde sig ind i kampen.

Scenen er sat for ”Universe at War: Earth Assault”, hvor du har hovedrollen og på skift skal forsøge at mestre tre stridende parters, mildest talt, forskellige tilgangsvinkel til fremtidig og fremmedartet krigsførelse. Et spil der anvender stort set hver eneste gennemtygget science fiction kliche uden den mindste antydning af humor, hvilket får UaW til at virke lige så ufrivilligt komisk som en genudsendelse af Månebase Alpha ville gøre det i dag. Men under sit tåbelige ydre, gemmer der sig et fremragende real-time strategispil i UaW, med tre af de mest unikke racer vi længe har set i denne type spil. Først og fremmest er der ”The Hierarchy”, Jordens onde angribere, som primært består af gigantiske ”walker” enheder der både fungerer som ressourcesamlere, mobile baseenheder og som formidable kampmaskiner. Med The Hierarchy får du både muligheden for at flytte hele din base ind i fjendens lejr og trampe alt ned på din vej. Som modpol har du Jordens noble forsvarere, high-tech racen Novus, som i stedet bygger hele sværme af lettere enheder, men som også har evnen til at bygge et netværk af energitårne forbundet af energifelter, der gør dem i stand til at flytte hele deres hær fra et sted til et andet i løbet af et split sekund. Er du træt af at skulle dele din hær op for at forsvare forskellige nøglepositioner? Så er Novus svaret. Endelig er der de netop opvågnede Masari, der er eksperter i den ældgamle real-time strategi kunstart; at forskanse sig og opbygge et næsten uigennemtrængeligt forsvar og som har evnen til at kunne skifte hele sin hærs evner fra ”mørk” til ”lys” kraft med et enkelt klik med musen.

Kampagne iført spændetrøje
Oven i de tre racers unikke særegne egenskaber har du desuden kommandoen over en lang række forskningsmuligheder der gør dig i stand til at tilpasse din hærs evner efter situationen, samt efter din fornemmelse af i hvilken retning modstanderen er ved at udvikle sine tropper. Desværre har man valgt at udelade de fleste forskningsmuligheder i spillets kampagnedel, der i stedet vælger at trække dig ved næsen gennem en lang række missioner. Missioner der alle benhårdt kører på skinner efter et manuskript, der skal lede dig gennem kommandoen over spillets tre racer, efterhånden som historien skrider frem. Hvis du ønsker at opleve at have fuld kontrol over alle spillets mange muligheder, er der ingen anden udvej end at kaste dig over spillets ”skirmish” missioner eller kaste dig ud i at spille mod andre på nettet.

Hvor der stort set kun er positivt at sige om spillets designmæssige side, så er den tekniske side mere af en blandet pose bolsjer. Selvom grafik og lyd på ingen måde er grænsebrydende, så lever begge dele fint op til lignende spil på markedet og så er der en hel masse fede effekter når du tager dine våben i brug. Men besynderligt nok, er spillet ikke forsynet med en zoom funktion der gør dig i stand til at få et overblik over slagmarken og med et par gigantiske Hierarchy walkers på skærmen af gangen, bliver det næsten umuligt at danne sig et overblik over noget som helst. Der er også voldsomme problemer med styringen af spillets enheder, hvor det virker nærmest tilfældigt om spillet overhovedet gider reagere på dine forsøg på at kommandere rundt med tropperne.

Klart bedst online
Med en skuffende historie og en kampagnedel der voldsomt begrænser din strategiske handlefrihed, så ender multiplayer delen med at være spillets klart stærkeste punkt. Her stråler UaW for alvor som et spil der kræver kreativitet og strategisk snilde for at mestre de tre racers styrker og svagheder i forhold til hinanden. Men (og det er et STORT men), så kræver spillet at du har en ”Games for Windows – Live gold” konto for at få fuld adgang til spillets multiplayerdel. En investering der virker urimelig i betragtning af at man allerede har betalt fuld pris for spillet. Spillere der har en ”Live gold” konto får dels eksklusiv adgang til spillets erobringsspil, hvor der kæmpes om virtuelle territorier på Jorden og dels får de mulighed for at opnå forskellige bonuser som giver dem en kæmpe fordel i forhold til os almindelige dødelige.

Blandede bolsjer
Universe at War: Earth Assault ender med at give et samlet indtryk der er noget blandet. På den ene side har spillet nogle af de mest unikke og interessante enheder vi længe har set i denne type spil. Men spillet virker desværre også ufærdigt og ugennemtænkt på en række områder lige som beslutningen om at reservere den bedste del at multiplayerspillet til spillere med en guldkonto hos Games for Windows virker yderst tvivlsom. Med lidt finpudsning og en anden salgsstrategi ville vi have anbefalet spillet til enhver med en lille streteg gemt i maven. Som det er nu vil vi primært anbefale det til dem der allerede er så heldige at de har en Xbox live eller Games for Windows guldkonto.

Om Jesper Søtofte