De populære The Spiderwick Chronicles-bøger er en af de mange Harry Potter-afløsere, som vi for tiden ser overstrømme det lukrative børnebogsmarked. Spillet, der bygger på filmen, der bygger på bøgerne, er nu endelig kommet i vores hænder, og vi har set nærmere på, om det mon for første gang siden The Goonies til Commodore 64 er lykkedes at lave en succesfuld film-til-spil konvertering.
The Spiderwick Chronicles (Spiderwick Fortællingerne) er historien om 3 søskende, tvillingebrødrene Simon og Jared og deres storesøster Mallory, der sammen med deres mor Helen flytter ud til familiens gamle hus på landet, og herefter tager de magiske løjer så fat. Filmen, der netop har fået dansk biografpremiere, skal naturligvis spilmatiseres, og bag spillet står Stormfront Studios, der også stod for spilmatiseringen af Eragon i 2006. Spillets historie lægger sig tæt op af filmen og de 5 romaner og i korte træk handler den om, at vores venner finder en magisk bog, The Field Guide, som den onde troldkonge Mulgarath og hans hær af gobliner gerne vil have fingrene i. Herefter sker der en masse spændende begivenheder, som ikke skal afsløres her, og hele eventyret ender naturligvis med den endelige konfrontation med Mulgarath.
I spillet styrer man de 3 ovennævnte søskende samt den lille ”brownie” Thimbletack, som man møder som noget af det første i spillet. Styringen er ganske god men kameravinklen kan godt drille engang imellem, og det er engang imellem svært at orientere sig ordentligt. En zoom-funktion ville have hjulpet!
I spillet støder man på alverdens monstre – trolde, gobliner og det, der er værrre – og til at forsvare sig med, er vores 3 søskende udstyret med hvert sit specialvåben; Simon skyder med en slags vandkanon, der anvender hjemmebrygget, monsterdræbende væske, Jared har et baseballbat og en slangebøsse og søster Mallory er familiens fægtemester og er således bevæbnet med et mægtigt sværd. Angreb udføres med A-knappen, og selv om man undervejs får udvidet sine angrebsmuligheder, klarer man sig fint igennem hele spillet ved blot at anvende det simple A-angreb. Kampenes sværhedsgrad befinder sig derfor på nulpunktet og er blot en af flere indikationer af, at spillet først og fremmest henvender sig til den yngre befolkning. Som i alle klassiske adventurespil skal der naturligvis også samles ting, som skal sættes sammen for at lave nye ting. Denne del fungerer nogenlunde tilfredsstillende, men der er dog kun mulighed for at samle de ting op, man skal bruge til den aktuelle mission, så den klassiske gåde med at finde ud af, hvilke ting, der skal sættes sammen hvor og hvornår, er man desværre stort set forskånet for. Efterhånden bliver disse ”puzzles” færre og færre og til sidst går spillet stort set udelukkende ud på at nedkæmpe fjender og løbe frem og tilbage mellem vigtige steder i spillet. Der er også en del platformhopperi i spillet, men igen ser man med al tydelighed, at spillet sigter mod den yngre målgruppe. Man skal ikke engang trykke på en hoppe-knap – den karakter, man styrer, hopper simpelthen selv, når man nærmer sig kanten, og igen er et af platformspillets grundlæggende udfordringer, timing, helt fjernet fra spillet. Ærgerligt!
Det er gennem hele spillet også muligt at opsamle power-ups i form af eks. hurtighed, styrke og andre ting, der gør kampene lidt lettere. Indsamlingen af disse power-ups foregår dog på en meget speciel måde. Ved hjælp af et specielt net skal man indfange feer eller sprites og derefter tegne dem på papir ved hjælp af venstre stick og A-knappen. I starten er det meget sjovt og lettere udfordrende, men efterhånden bliver også dette rutine og temmelig kedeligt.
Spillet er ikke specielt langt og kan vel gennemføres på en 4-8 timer. Det indeholder i alt 8 kapitler, der tilsammen dækker Holly Black og Tony DiTerlizzis 5 eventyrlige og særdeles populære romaner, og selv om spillet i sig selv ikke tilhører de bedre af slagsen, får man alligevel lyst til at stifte bekendtskab med det litterære forlæg. Ud over selve hovedspillet, er der endvidere mulighed for at spille multiplayer i form af et par små mini-games, hvor man enten skal samle sprites og feer eller nedkæmpe fjender. Spillene kan spilles af enten 1 eller 2 personer men er desværre ikke noget særligt og kan heller ikke spilles online.
Grafisk set er spillet et godt stykke under middel. Spillet udnytter langt fra, hvad Xbox 360 kan tilbyde, om end den grafiske stil er meget tro mod både film og DiTerlizzis bogillustrationer. Mellemsekvenser består af en blanding af in-game sekvenser samt klip fra biograffilmen og virker egentligt ganske godt. Lyden er holdt i en meget mystisk stil med lettere dystert klokkespil og fungerer fint. Man oplever ofte spil, hvor der er gjort meget lidt ud af de indtalte kommentarer, men i The Spiderwick Chronicles er stemmeskuespillet et godt stykke over middel og et af spillets bedre punkter.
Alt i alt har vi at gøre med et spil, der både vil være actionspil, adventurespil og også lidt platformspil og som desværre har mangler på alle områder. Dog skal det siges, at spillet er særdeles velegnet til børn, og har den yngre del af familien brug for lidt god digital underholdning på en trist regnvejrsdag, kan spillet absolut anbefales.
Loading ...