SquareEnix ved udmærket godt, at de har skudt papegøjen med deres Final Fantasy serie – så hvorfor ikke udvide konceptet og lave spin-off spil, der udbygger universet og samtidig giver mulighed for at de fattige spiludviklere hos Square kan tjene en ekstra skilling eller to? Det er lige præcis hvad man har gjort og et af resultaterne er Revenant Wings.
Et år senere…
Final Fantasy XII: Revenant Wings følger, som titlen jo så klart understreger, op på hændelserne i det originale Final Fantasy XII. Handlingen i spillet starter et lille års tid efter at begivenhederne i PlayStation 2 spillet var overstået. Vi følger igen luftpiraten Vaan, der nu har sit helt eget luftskib sammen med vennen og navigatøren Penelo. Det burde være et kærkomment gensyn med karaktererne fra Final Fantasy XII for enhver fan.
Plottet i spillet er centreret omkring en serie af svævende magiske øer, som er under angreb af diverse pirater, der ønsker at få fingre i øernes skatte – især nogle meget specielle magiske sten. Efter at have mødt en af øernes indbyggere kaster Vaan sig ind i kampen imod piraterne og undervejs får han naturligvis følgeskab af en række af de kendte figurer fra Final Fantasy XII, samt et par nye karakterer, der bringer nye interessante personligheder ind i spillets plot. Plottet i spillet er originalt, velfortalt og spændende – præcis, som man kan forvente sig af et spil i Final Fantasy-serien.
Selve spillet er en kombination imellem et real-time strategispil og et klassisk konsolrollespil, hvor man skal gennemføre missioner, der på en eller anden måde relaterer sig til spillets plot. Imellem missionerne kan man fifle rundt med sit udstyr og sin gruppes sammensætning ombord på Vann’s luftskib, der fungerer som en central base (eller “hub” om man vil). Idet Revenant Wings er en form for spirituel efterfølger til det klassiske Final Fantasy Tactics, er spillet naturligvis ikke et real-time strategispil i traditionel forstand, for man kommanderer ikke hele hære, men kun sin egen lille gruppe af karakterer og eventuelle allierede de måtte have med sig.
Selvom kampene er i real-time, så er gameplayet stadig meget lig det, som man måske kender fra Final Fantasy Tactics. Man kan klikke direkte på en enhed eller en karakter med sin stylus og så klikke på en fjende eller, der på kortet hvor man vil have at personen skal gå hen. Klikker man på en fjende angriber karakteren automatisk fjenden indtil den eller han er kreperet. Det er desuden muligt at tegne kasser rundt om flere enheder på en gang og derved samle dem i grupper, man kan flytte rundt med. Det er et velkendt system (hvis man nogensinde har spillet et RTS til PC) og det er relativt enkelt at mestre, så man kan fokusere på taktikken frem for kontrollen.
Taktikken i kampene er naturligvis hele omdrejningspunktet i spillet. Selvom systemet er basalt, med tre grundlæggende typer af tropper (dem der kan flyve, dem der er gode til afstandsangreb og dem der er gode i nærkamp), så er der masser af muligheder for at afprøve taktikker, anvende terrænet og ikke mindst krydre kampene med forskellige former for offensiv og defensiv magi. Kampsystemet er præget af en vis form for sten-saks-papir taktik (således at hver type enhed er stærk mod en anden type og svag overfor en anden), der desværre, til trods for variationsmulighederne, godt kan blive en smule trættende i længden.
Visuelt imponerer SquareEnix som altid. Revenant Wings indeholder masser af smukke mellemsekvenser, fantastiske karakterer (naturligvis designet af Ryoma Itô, der også skabte figurerne til Final Fantasy XII) og helt utroligt smukke og farverige omgivelser. Det hele hjælpes op i en højere enhed af et ganske episk og gribende soundtrack – naturligvis også skabt af en brancheveteran, nemlig Hitoshi Sakimoto, der lavede musikken til Final Fantasy XII og bl.a. også Vagrant Story og Final Fantasy Tactics.
Samlet set er Revenant Wings en fornøjelig lille pakke – omkring 40 timers underholdning er det blevet til og med muligheden for at spille op til seks spillere i multiplayer er levetiden næsten uendelig. Spillet formår at underholde og være simpelt, samtidig med at det lige akkurat har dybde nok i kampsystemet til at holde sig friskt og interessant. En sikker vinder til en regnvåd påskeferie.
Loading ...