Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI FearPEGI Violence

Det nye NiGHTS: Journey of Dreams er en efterfølger til Sega Saturn spillet "NiGHTS Into Dreams..." og ligesom sin forgænger er Journey of Dreams en nuttet størrelse, der er både smuk og rørende - men det er samtidig næppe et spil, der vil tiltale de brede masser af computerspillere.

Pusse-nusse spil

Journey of Dreams handler om familieværdier og kærlighed. Så hvis den slags giver dig sjove trækninger i ansigtet kan du allerede nu begynde at løbe skrigende bort, for NiGHTS er og bliver et nuttet spil. Man følger de to børn Will og Helen, der skal redde drømmeverdenen "Nightopia" fra de onde Nightmaren og Wizemen og undervejs samle små dele af deres hjerte sammen. Yes - jeg havde advaret jer om at det ville blive nuttet.

Selvom de to børn, der drømmer, er centrale for spillet plot, så er spillets "rigtige" hovedperson den lilla nar NiGHTS (nar er her ment som en af den slags mennesker, der hopper rundt i sjove kostumer og underholder folk og ikke den slags personer, der snupper en parkeringsplads lige for næsen af dig). Denne narre-ting kan hoppe imellem børnenes drømme, der fungerer som spillets HUB-verdener. Fra disse kan man vælge hvilken bane man vil spille og efterhånden som man gennemfører baner låser man gradvist op for nye drømmeverdener. Dette koncept burde være velkendt for enhver der har spillet et actionadventure i nyere tid.

Spillet fungerer som en form for "rail-flyer", hvor NiGHTS flyver igennem drømmeverdener, alt imens hun samler bonusdimer op og kæmper mod fjender. Fans af det første NiGHTS-spil vil med det samme føle sig hjemme i dette gameplay, der er direkte løftet ud af det første spil og som stadig er lige så bjergtagende og underholdende, som det var dengang. Dog er konceptet ændret en smule siden det første spil, idet NiGHTS nu skal skaffe tre nøgler fra banens fjender for at gennemføre banen og komme videre til en eventuel end-of-level bosskamp. Banerne er i "løkker", så misser man noget på første gennemflyvning, kan man bare fortsætte hele vejen ruindt indtil man kommer til samme punkt igen.

Selvom NiGHTS bevæger sig af en fast rute igennem banerne, har spilleren mulighed for at manipulere sine bevægelser indenfor et begrænset område, således at man kan samle bonusdimser op eller undgå forhindringer og fjender. Dette kan gøres via et traditionelt controller set-up eller, for de mere eventyrlystne, ved hjælp af Wiimoten, der skal peges på skærmen. Begge dele fungerer ganske godt, selvom sidstnævnte absolut er spillets mest udfordrende kontrol.

NiGHTS har et relativt begrænset arsenal af angreb og special moves til sin rådighed. Udover loops og diverse specielle moves og angreb begrænser hendes udfoldelser sig til "masker", der kan forvandle hendes for til f.eks. en delfin eller en raket - disse kommer nautrligvis med deres egne egenskaber (f.eks. evnen til at svømme... duh!). Med andre ord er NiGHTS et meget simpelt spil og der er nok også et spil, der mange steder vil blive glemt og lagt til side, før det er gennemført. Men så længe det står på er det både smukt og underholdende, så længe man ikke forventer meget mere end en variant af de klassiske 2D sidescrollende platformere.

Banerne i NiGHTS: Journey of Dreams er spillets helt store højdepunkt. De er utroligt smukt skruet sammen med masser af objekter at se på, masser af smukke lyseffekter, et effektivt farvebrug og ikke mindst et humoristisk glimt i øjet. Der er glimrende variation imellem drømmenes (det vil sige banernes) tema. Både nye spillere og fans af det første vil med sikkerhed elske dette fantastiske univers som spillet foregår i og det er nok det som spillet vil blive bedst husket for.

Gameplaymæssigt er NiGHTS præcis som man kunne forvente det, hvis man har kendskab til det første spil i "serien". Har man ikke det (og det er nok kun de færreste der har det), så er NiGHTS: Journey of Dreams stadig et nærmere bekendtskab værd - så længe man husker på at spillet bestemt ikke grænseoverskridende eller nytænkende. Spillet leverer letfordøjelig og hurtig underholdning, der er glemt omtrent lige så snart spillet tages ud af maskinen - men den slags spil skal der også være plads til og de passer perfekt når man sidder og keder sig på en grå og trist søndag.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).