Det er efterhånden fire år siden, at det fantastiske Disgaea: Hour of Darkness i al ubemærkethed blev sneget ind på butikkernes bedst skjulte hylder og forrige år anmeldte vi det mindst lige så anonyme, men rigtig gode, Disgaea 2: Cursed Memories. Nu forsøger Koei så igen – platformen er ny, men spillet er næsten det samme som de to forgængere.
Fantastisk rollespil fra Koei
Underverdenen – hjemsted for dæmoner og andet godtfolk – er i en tilstand af rent anarki, efter at det lykkedes den diktatoriske konge at kvæle sig selv i en saltkringle. Sønnen Laharl er den naturlige arvtager, men han har sovet de sidste to år. I stedet kæmper overambitiøse dæmoner om tronen, mens underverdenen forfalder i krig og fordærv. Vi kommer ind i historien netop som det lykkedes tjenerinden Etna at vække Laharl, og inden længe har han skabt sig et farverigt følge der inkluderer både engle, dæmoner og superhelte fra menneskenes verden. Sammen søger de at få Laharl til tronen – eller det er i det mindste hvad Laharl tror de gør, for selvom Laharl er lederen har alle deres egne planer og bagtanker.
Personerne i Disgaea er blandt de mest elskværdige spilfigurer i noget spil – nogensinde. Det følge Laharl får skabt sig er fyldt med stærke personligheder med modsætninger så kraftige, at de fleste dialoger bliver hylende morsomme. Det forstærkes kun af de stærke manga-portrætter som følger dialogen, og de sjove mellemsekvenser hvor Etna forestiller sig hvad der vil ske i næste kapitel. Et eksempel på spillets humor er den kærlighedselskende engel Flonne, der nær kommer til at dræbe Laharl blot ved at sige “evig kærlighed”. Den efterfølgende kamp må Laharl kæmpe med nedsat fysisk formåen.
Netop kampene udgør naturligvis spillets kerne. Disgaea er et strategisk rollespil i stil med eksempelvis Final Fantasy Tactics, men er på mange punkter også anderledes. Målet er med få undtagelser altid at udrydde alle fjender, og det gøres ved at flytte Laharl og hans følge rundt mellem de kvadratiske felter som alle baner er inddelt i, for så at vælge de rigtige angreb når en modstander er indenfor rækkevidde. Belønningen for at vinde en mission er avancement i historien og erfaringspoint til figurerne som på den måde bliver stærkere efter hver kamp.
Det er umiddelbart et simpelt koncept, men flere detaljer er med til at gøre spillet både dybt og udfordrende. I selve kampene er en af de vigtige og anderledes detaljer at figurerne kan kaste med hinanden. På den måde kan de forcere større afstande og endda dybe afgrunde, hvad der ofte er nødvendigt. Hertil er der et utal af forskellige magiske og fysiske angreb, mulighed for når som helst at forlade og indtræde på banen gennem en portal, og en masse forskelligt udstyr der kan bruges til at tilpasse og styrke figurerne.
Udstyret kan også tilpasses individuelt, gennem den såkaldte “Item World”. Et koncept der tillader Laharl med følge at gå ind i udstyrets indre verden og banke de monstre der bebor det for på den måde at forøge dets styrke. Der er også gode beboere som bidrager med særlige evner, og som kan flyttes fra et udstyrsstykke til et andet. Alt dette er med til at give spillets udstyrsdel en enorm dybde, som kun få spil kan matche. Det kan dog hurtigt virke uoverskueligt og omstændelige at styrke sit udstyr på denne måde, og i starten af spillet kan det slet ikke betale sig. Det er en dybde som hovedsageligt tilgodeser de som vil gennemføre spillet flere gange.
I PSP-udgaven er der da også tilføjet ekstra incitament for at gennemføre spillet flere gange, ligesom at der stadig er flere forskellige afslutninger på spillet. Så selvom spillet er langt, så er værd at gennemføre mange gange. En yderligere nyhed i PSP-udgaven er muligheden for multiplay. Kender du andre som ejer spillet, kan du spille mod dem gennem en lokal trådløs forbindelse – altså ikke over Internettet. Det er en fin tilføjelse, men desværre har denne anmelder ikke haft mulighed for at teste det.
Det til trods, så er alt andet blevet testet og fundet værdigt til en topkarakter. Disgaea: Afternoon of Darkness er stadig er fantastisk spil, og det fungerer faktisk endnu bedre på PSP hvor den nogle gange lidt simple grafiske stil kun er en fordel. Strategisk rollespil er også en genre der sjældent fejler på en håndholdt konsol, fordi den turbaserede stil ikke stiller nogle krav til ens omgivelser. Disgaea: Afternoon of Darkness er et af de spil du er nødt til at eje – især hvis du aldrig fik spillet originaludgaven.
Loading ...
