Myst

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Spillenes svar på Holger Danske vågner for at puste nyt liv i en forlængst uddød genre, i en speciel revitaliseret udgave til Nintendo DS. Har spillet, der i fordums tid tryllebandt millioner af spillere verden over, stadig noget at byde på, eller er der blot tale om en nostalgisk digital anekdote, som bør forblive i historiebøgerne?

A Stroll Down Memory Lane...

1985. Året denne anmelder blev født, og groft frarøvet muligheden for at stifte et forståeligt bekendtskab med en af spilhistoriens allerstørste titler: Myst. Selvom jeg måske kunne have fået en smule ud af spillet i en alder af otte år, må jeg indrømme, at jeg var langt mere interesseret i hvilke udskejelser James Pond, og Commander Keen havde at tilbyde. Myst satte med sin udgivelse i 1993 præg på computerspillets udvikling, men også en standard for mediet som helhed. Siden er der løbet meget vand under broen, og spilmediet ser i dag markant anderledes ud, end det gjorde for 15 år siden - heldigvis, tør man næsten sige. Inden jeg bliver mere rørstrømsk, end hvad godt er, må vi hellere tage et nærmere kig på denne konvertering af Myst til Nintendo DS.

Myst kan bedst beskrives som et point-and-click adventure set fra et første persons perspektiv, tilsat en symfoni af puzzles af varierende sværhedsgrad. Denne konvertering af det oprindelige spil, fraviger ikke fra formlen på nogen måde, men bygger blot videre på den, ved at addere endnu et kapitel til de fem originale. Sværhedsgraden af de enkelte puzzles er ikke decideret høj, de er blot svære at fange, ikke kun fordi teknologien er forældet, men især fordi brugervenligheden i den grad har fået et nøk opad, siden Myst blev skabt for halvandet årti siden.

Der stilles store krav til spilleren, der skal igennem en udholdenhedsprøve på ca. et minuts firmalogoer, inden han får lov til at se spillets introsekvens. Dette er al den hjælp man får stillet til rådighed i Mysts takkede univers. Kender man ikke Myst, eller et af spillets efterkommere, kan det være svært at begribe hvad man helt præcist bør foretage sig, eller i hvilken retning man bør gå. Forbavset sendte jeg tanker tilbage til en simplere tid, hvor man ikke fik forklaringer proppet ned i halsen, men var mere eller mindre overladt til sig selv. Myst gør denne norm til en dyd, og efterlever det gennem hele spillet, hvilket vil give de fleste spillere mange grå hår i hovedet. Får man eksempelvis ikke spillets første sekvens med, en fejl jeg begik i min første gennemspilning, vil resten af spillet synes usammenhængende.

Stylus min bare...

Usammenhængende er desværre et ord, der dukker op mange gange i forbindelse med denne konvertering, som ellers burde være hygge på niveau med en god roman tilsat en lækker ostemad. Der hvor Myst stadig holder hovedet højt, er nemlig gennem den interessante historie. Mysteriet om Mysts forskellige tidsaldre, de to brødre Sirrus og Achenar, og hvad spillerens rolle i historien er, driver ham frem på jagt efter sandheden. Nydelsen kommer dog ofte i karambolage med konverteringens kvalitet. Bag på æsken står der blandet andet, at spillet er gen-udviklet specielt til Nintendo DS for at ramme konsollens performance og gameplay. Havde udvikleren dog bare undladt dette. Både lyd og billedkvalitet gør den oplevelse, Myst oprindeligt var udviklet til at være, til skamme. Grafikken er gnidret og al skrift stort set ulæselig. Det er muligt at se en forstørret udgave af grafikken på konsollens øverste skærm, hvilket som regel bare gør ondt værre. Myst til Nintendo DS må siges at være en af de dårligste konverteringer, denne anmelder har været vidne til.

Det stopper dog ikke her. Spillet kan udelukkende styres med stylus - et oplagt valg, da denne styreform nemt kan emulere musens bevægelser fra PC-udgaven. Konsollens lave skærmopløsning og billedekonverteringens dårlige kvalitet, gør dog stylus-styring til en prøvelse, der svarer til at gå barfodet hen over et par kilometer brandvarme kul. Ofte kan man begive sig videre fra et sted, i den tro at man har forsøgt at trykke på alt på skærmen, blot for at opdage at softwaren ikke har registreret, at man trykkede det rigtige sted.

Myst har mange år på bagen, og det kan mærkes, især på grund af den ringe konvertering. Spillets høje sværhedsgrad er ikke så meget et udtryk for ondsindede puzzles, som det er et udtryk for en ekstrem høj indlæringskurve, som dog hurtigt flader ud, så snart spilleren er blevet fortrolig med spillets miljø. Om ikke andet kan dette stykke spilhistorie gennemføres med en walkthrough på et par timer, hvilket et tilbudskøb godt kan retfærdiggøre, hvis man er spil-aficionado. Til fuld pris kan denne fejlbehæftede konvertering ikke snige sig op til meget mere end midten af karakterskalaen.

Om Morten Vestergård From