Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Burnout-serien får endnu et medlem af familien i form af free-roameren Burnout Paradise. Efter mere end 30 timers spilletid er spillet ikke blevet det mindste kedeligt, og jeg skal da også liiiige finde bare ét mere af de 120 Billboards - forklaring følger i anmeldelsen.

Paradis-racer

Til tonerne af Guns'n Roses-hittet Paradise City i den lækre intro til spillet bliver man ved første øjekast klar over, at man har med noget stort at gøre. Burnout Paradise er spillet, som mange Xbox 360-ejere har ventet på; en (næsten) perfekt arcade-racer! Burnout Revenge var et fantastisk spil, med faste løb på baner, man ikke selv kunne bestemme over. I Paradise, den 5. titel i Burnout-serien og nr. 2 på Xbox 360, er der free roaming, og du bestemmer selv hvorhen og hvornår du kører!

Grundlaget for den store spilleglæde i Burnout Paradise er den fabelagtige fartfornemmelse, som udviklerne, Criterion Games, endnu engang har formået at bringe ind i spillet. Det føles simpelthen helt rigtigt, og hver af spillets 75 biler giver en meget forskellig fart- og køreoplevelse. I Burnout Paradise starter du med et beskedent køretøj og et kørekort på C-niveau, og ved at vinde en masse forskellige løb, stiger du i graderne, hvor det ultimative mål er det såkaldte "Burnout Elite License". Af løbstyper er der det velkendte Race, hvor det gælder om at komme først i mål. Fornyelsen er, at man selv vælger sin rute. Det gælder simpelthen blot om at passere målstregen som den første, så har man gennemskuet en kortere men farligere rute med farlige hop og ad smalle stræder, belønnes hukommelse og gode køreegenskaber med det samme - og dog. Spillets AI er nemlig elastisk, dvs. at jo bedre, du selv kører, jo bedre bliver computermodstanderne, og skulle du køre galt, sagtner de for en stund farten, så du stadig har en chance for at vinde løbet. Det er smag og behag, hvorvidt elastisk eller non-elastisk AI er at foretrække, men i Burnout Paradise fungerer det godt og giver ingen videre problemer. I Stunt gælder det om at lave de vildeste stunts, og jo vildere man kan gøre det, desto flere points belønnes man med. En given score inden for en given tidsramme er kravet for at klare denne udfordring. I Road Rage gælder det om på tid at lave takedowns, dvs. køre ind i din modstander og tvinge denne til at køre galt. I starten er kravene små, og efterhånden som man avancerer, bliver kravene større men aldrig uoverkommelige. En anden løbstype er Marked Man, hvor man skal bringe sit køretøj fra A til B, og hvor en række AI-modstandere forsøger at gøre livet surt for dig med en konstant sværm af takedown-forsøg. Her betaler det sig ofte at skifte rute og variere sin kørsel mest muligt. Også en glimrende og vellykket game mode.

Alle disse løbstyper er der ikke så meget nyt i, og for de, som har spillet Burnout Revenge vil det naturlige spørgsmål så være: "Hvad med Crash Events?". I Burnout Paradise er de fra forgængeren velkendte Crash Events erstattet med det såkaldte Showtime Mode, hvor man, hvor som helst i Paradise City, kan aktivere denne game mode ved at trykke LB+RB. Nu skifter spillets hastighed til slow motion, og det gælder så om at hoppe ind i så mange biler som muligt. Med A-knappen hopper man, og med venstre stick samt LB og RB bevæger man sin bil rundt. For hver gang man bruger sin A-knap, mister man lidt af sin opsparede boost, og hver gang man rammer en bil optjener man mere boost. Rammer du en bus, ændres din score mulitplier med +1, og showtime er ovre, når din boost er opbrugt. Denne mode er radikalt anderledes end Crash og underholdende på en helt anden men bestemt lige så sjov måde.
Herudover indeholder spillet også en speciel udfordring for hver eneste af spillets 75 biltyper. Her gælder det om at komme fra A til B inden for en tidsramme, som ofte kan være svær at overholde, men disse krævende udfordringer giver blot endnu mere valuta for pengene.

For at påbegynde en af ovennævnte game modes, kører man blot hen til et vejkryds, hvor der på de fleste befinder sig en udfordring. Her trykker man blot LT og RT og vupti er man i gang. En god egenskab er, at loadetider for disse game modes er meget små, og man føler ingen unødig venten - en væsentlig forbedring fra forgængeren! Da man bevæger sig i et free-roaming-miljø er der dog ingen mulighed for at genstarte et løb, så er man halvvejs i løbet og indser, at man ikke har skyggen af en chance for at vinde, er der desværre ingen mulighed for at vælge "restart race", som tilfældet var i Burnout Revenge. Dog opleves det sjældent som et problem, da der altid befinder sig en ny udfordring i nærheden.

Har man lyst til at slappe lidt af uden at deltage i de forskellige løb, er der heldigvis en stor fornøjelse blot at køre rundt i Paradise City, som foruden selve byen, også tager dig en tur ned på stranden eller op i bjergene. Grafikken er noget af det bedste, der er set på Xbox 360 med en fantastisk flot lyssætning, flotte biler, landskaber og en by, der er så detaljeret, at man lige må knibe sig selv i armen en ekstra gang. Helt uden hakken kører man af sted, og uden for selve løbene er der ingen loadetid overhovedet. Meget imponerende! En af de flotteste grafiske detaljer er, når man kører galt. Her bliver der zoomet ind på bilen i slow motion, og man kan se, hvorledes hele bilen krymper sig sammen og hver eneste del af bilen bliver foldet og bukket - virkelig lækkert og uhyre godt lavet!

Der er således virkelig kælet for detaljerne i opbygningen af Paradise City, og er man ude på at jagte achievements, kan man da eksempelvis også "lige" finde alle 50 Super Jumps (flyvehop, hvor man kan komme ekstra højt op i luften), smadre alle 120 Billboards (store vejskilte med Burnout-logoet på) eller ramme alle 400(!) gule Indkørsel Forbudt-porte. Især kræver en række af de 120 Billboards, der er fordelt i Paradise City og omegn, en kreativ tankegang. Ofte skal man køre op på et af byens mange parkeringshuse, hvorfra man med den helt rigtige bil med den helt rigtige boost skal sætte af fra en rampe med den helt rigtige hastighed for lige præcist at kunne ramme skiltet. En dejlig udfordring, som giver utroligt mange timers ekstra spilletid!

Lyden i Burnout Revenge er helt i top. Fantastiske lydeffekter passer perfekt ind i spillet, og soundtracket byder på en masse velkendte klassikere, hvoraf et remix af Depeche Mode-nummere Route 66 skal nævnes som et af de numre, der giver køreglæden et ekstra hak i den rigtige retning, når det toner ud af bilens højttaleranlæg. I indstillingerne har man mulighed for at slå de sange fra, man ikke bryder sig om, hvilket reducerede mit eget soundtrack til en 10-15 numre.

Når man taler Burnout siger man også online, og her er der ligeledes endnu engang fuld valuta for pengene. Op til 8 spillere kan spille online, og det foregår på den simple måde, at man mens man spiller off-line, blot via spillets menu vælger at gå online. Nu kører man stadig frit rundt i Paradise City og har således mulighed for at invitere sine venner til en gang gaderæs. Op til 8 spillere kan deltage i forskellige løb, og online-delen er suppleret med en ganske væsentlig nyskabelse - de såkaldte challenges. Hvorvidt man er 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8 spillere sammen online, er der for hver af disse antal 50 forskellige challenges. Disse challenges kan sammenlignes med co-op mode i diverse andre spil, og en challenge kan eks. gå ud på, at spillerne tilsammen skal drifte 2000 yards eller smadre 10 Billboards. Andre challenges er endnu mere gennemtænkte og krævende, og eks. er der en challenge, hvor 2 spillere skal køre op på en bro fra hver sin side og på midten foretage et flyvehop og ramme hinanden i luften. Totalt er der således 350(!) online challenges, og det er simpelthen fantastisk god underholdning!

Alt i alt byder Burnout Paradise på alt, hvad man kan forlange af en arcade-racer. Fartfornemmelsen, som er det allervæsentligste punkt i denne type spil, er sjældent set bedre, og krydret med en grafisk uforlignelig og uhyre veldesignet by, er der simpelthen hundredevis af timers god underholdning i dette spil. Eneste lille hanke ved spillet er, at der godt kunne være lidt flere løbstyper i spillet - og måske et lidt bedre soundtrack, men når dette er sagt, er det svært at sætte en finger på, hvorledes Burnout Paradise kan forbedres. Det kan det kreative team hos Criterion Games sikkert også sagtens selv finde ud af - når de forhåbentlig engang udsender næste titel i serien!

Gamesector Anbefaler

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.