Boogie

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

Syng og dans dig til berømmelse i EA's Boogie, som tager konkurrencen op med de populære Singstar-spil. Det lykkedes ikke helt, men det har bestemt sin egen charme, som gør det værd at overveje hvis man har lyst til at motionere stemme-båndet og PS2-joypaddet.

Blame it on the Boogie!

Singstar-spillenes popularitet er ikke blevet overset hos EA, som nu er kommet med Boogie, der helt klart forsøger at tage konkurrencen op med de populære sing-along spil. Ganske som Singstar-spillene, så betyder musikken meget og EA har bestemt lagt sig i selen for at levere musik, der spænder vidt og kan få hele familien samlet foran PS2'en med mikrofonerne i hånden. Så den del er bestemt i orden, med gamle hit som Karma Chameleon, YMCA og Mambo No. 5, samt nye hits som Fergalicious, Slave to U og Don't Cha i en skøn blanding. Det trækker dog lidt ned at det er genindspilninger og ikke de originale kunstnere, der leverer musikken. Genindspilningerne er i de fleste tilfælde ganske gode, men man kan godt undre sig over at EA har valgt at gøre det på den måde.

Ud over at synge, så er dans også en vigtig del af underholdningen. Måden man danser på er egentlig ganske godt skruet sammen. Man skal følge en rytme, og på hvert taktslag udføre et dansetrin ved at trykke på 'kryds', 'cirkel' eller 'firkant' samtidig med at man vælger en retning med det venstre joypad. Så gælder det om at kombinere så mange dansetrin som muligt i takt til musikken. På den måde opbygger man Boogie Power, som kan bruges til at udføre ekstra blærede dansekombinationer, som scorer store point. Når de skal udføres, vises der nogle pile på skærmen. Stadig i takt med musikken, skal man så bevæge både højre og venstre joypad i den retning som pilen viser. Et simpelt koncept som kan give nogle imponerende danse.

Der er en Story mode i Boogie, hvor man kan følge de forskellige karakterer igennem fem udfordringer (enten at synge eller danse), hvor man låser op for ekstra udstyr, sange eller scener, som man så kan bruge i de andre dele af spillet. Historierne er noget fjollede og ikke spor sjove eller interessante, men de er heldigvis korte og hurtigt overstået. De andre måder man kan spille på er: Dance, Karaoke, Party og Video. I Dance mode vælger man en sang, som man så skal danse til. I Karaoke mode vælger man også en sang, men her skal der synges. I Party mode kan man udfordre en ven til en lille danse-konkurrence. I Video mode kan man lave sin egen musikvideo ved at optage sang og dans og tilføre det forskellige effekter. Den kan så gemmes og afspilles senere.

Det kan godt undre at der ikke er en konkurrence mode for sang. Man kan altså ikke konkurrere i skønsang (noget denne anmelders familie er lidt kede af, da de havde set frem til at ydmyge undertegnede), men blot konkurrere på dans, hvor det gælder om at ramme knapper på rigtige tidspunkter.

Grafisk er spillet holdt i en tegneseriestil, som faktisk passer rigtig godt. Det er ikke imponerende flot, men dansene ser meget levende ud og man har faktisk en fornemmelse af at man har god kontrol med sin danser, som bevæger sig rundt på scenen. Jeg synes at mange af numrene var lige lovlig hurtige, hvilket gav nogle lidt underlige danse, hvor nogle trin blev udført meget hurtigt for at danseren kunne være klar til et nyt dansetrin på næste rytmeslag. Det gør at dansen ikke ser så flydende ud og det er lidt synd. Men det skal også siges, at når man konkurrerer så har man ikke tid til at beundre dansene, men skal bruge hele sin opmærksomhed på at score point og ramme takt-slaget, så noget stort problem er det ikke.

Der er som sagt stor variation i musikken og masser af numre at danse og synge til. Det tager ikke lang tid at komme igennem Story Mode, et par timer højst, men der er underholdning til lang tid i Party mode, hvis man har nogle gode venner eller noget familie at konkurrere med. Video mode kan man sikkert også fornøje sig med i et stykke tid, men her er det en kæmpe ulempe at de producerede videoer ikke kan eksporteres på nogen måde, men kun kan vises på en PS2 med Boogie i drevet.

Der er lagt meget vægt på dans og sang i Boogie, og dermed adskiller det sig fra andre karaoke-spil på markedet, som koncentrerer sig om sangen. Det er desværre også det det gør, at er man ude efter et rendyrket karaoke-spil, så findes der bedre alternativer man kan investere i. Boogie er bestemt underholdende, men er lidt for kort og ensformigt til at hæve sig over mængden. Men der er potentiale i spillet og det er forhåbentlig ikke sidste gang EA prøver kræfter med denne genre.

Om Frank F. Pedersen

Frank har anmeldt spil i mange år og må nok betegnes som en veteran i branchen. Har anmeldt for Jubii Games og Spilzonen inden han kom til Gamesector. Han kaster sig gerne over alle typer spil og på alle formater, hvis han kan få fingre i det. Det er dog rollespil og mmorpg's der er hans foretrukne.