Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Beowulf er en storslået animeret eventyrfilm lavet af Robert Zemeckis, der blandt andet er kendt for Tilbage til Fremtiden-filmene. Beowulf er altså en lidt anden genre, end han er mest berømt for, men den blev alligevel ganske god. Hvad med spillet?

Jeg var så heldig at få et par fribilletter til Beowulf-filmen, og ellers var jeg nok ikke kommet ind at se den. Mine forventninger til filmen var nemlig meget, meget lave. Robert Zemeckis har jo lagt computergrafik ovenpå en masse kendte og dygtige skuespillere, og jeg ville egentlig hellere have set skuespillerne selv i stedet for deres animerede alter egos med stive kinder. Mine første tanker, da jeg så traileren var, at filmen ville ligne én lang cutscene fra et spil, så man hvert femte minut instinktivt ville række ud efter sin controller, for at fortsætte spillet.

Sammenligningen med en lang cutscene holder sådan set et langt stykke hen ad vejen, men filmen er faktisk ganske god og overgik helt klart mine (lave) forventninger. Cutscenes er jo også populære i spil, ellers ville Final Fantasy og hele jrpg-genren nok ikke have opnået så stor popularitet i vesten, som Final Fantasy VII skabte. Nå, men nok om filmen, for nu er det spillet, vi skal se på. Til dette var mine forventninger også lave. Og her blev de ikke overgået på nogen måde. Beowulf the Game er kort opsummeret en hjernedød button-masher, der til tider endog bliver frustrerende.

Genren er altså hack'n'slash. Det er den genre, hvor X giver et hurtigt angreb, Y et kort, A bruges til rullefald og B til at gribe fat i objeckter eller fjender. Man kommer til at trykke på knapperne rigtig mange gange... Spillet ses i tredje person, og man kan selv styre kameraet på højre styrepind, så ikke noget at klage over der. Beowulf er for én spiller, så forvent ingen ingen co-op - desværre.

Beowulf ankommer til Danmarks klippefyldte (!) kyster for at undsætte danernes konge, hvis land terroriseres af misfostret Grendel. Det meste af tiden i spillet bruger Beowulf på at slå generiske småfjender ihjel assisteret af sine trofaste mænd, men for at variere gameplayet, er der indsat to forskellige typer sekvenser, der adskiller sig fra resten af spillet. Begge fungerer som minispil. Den ene type, er et rytmespil, hvor Beowulf skal opildne sine mænd til kampsang, roning, at flytte tunge ting eller lignende. Mandekoret lyder godt, når de brøler, men jeg synes ikke selve minispillet er særlig fedt, og det føles heller ikke altid præcist nok - men det kan jo være mig. I hvert fald bryder det fuldstændig spillets pace/tempo, og man vil hellere bare fortsætte med at ihjelslå.

Det andet 'minispil' er dog meget værre. Man kan argumentere for, at det ikke er deciderede minispil, for det er sådan set boss-kampene. De følger et mønster, hvor man først skal slå lidt energi fra fjenderne på god gammeldags manér, men derefter går kampen reelt set over til at være en cutscene, hvor man undervejs hurtigt og præcist skal trykke på forskellige knapper for at komme videre til næste led. Det kan jeg ikke betegne som andet end trial'n'error, for det er så godt som umuligt at ramme rigtig de første gange.

Grafikken er ganske god og fanger de dystre scenarier fra filmen, hvis historie spillet pænt følger, ret godt. Det er set bedre på Xbox 360, men bestemt også ringere. Stemmerne er supergode - det synes man i hvert fald, hvis man kan lide dem i filmen, for de leveres af de samme skuespillere og med samme passende overdrevne 'episke' instruktion. Jeg synes den del holder.

Beowulf ligger to karakterer lavere end Conan, der ellers er i helt samme genre. Den ene karakter er trukket fordi Conan ganske enkelt er bedre og sjovere. Den anden er trukket, fordi bosskampe og rytmespil frustrerer mere, end de begejstrer. Ikke et spil, jeg kan anbefale, med mindre man voldelskede Conan og derfor vil have mere af samme skuffe og er indstillet på, at det ikke leverer samme kvalitet.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.