Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

Need for Speed-franchiset er kendt for at ændre markant på settingen for deres produkt fra udgivelse til udgivelse. Hvor de seneste versioner har fokuseret på det illegale miljø, komplet med biljagter og beskidte penge, så tager Prostreet os tilbage til lovlydigheden. Der er stadig fart i dækkene, men forandringerne er til at tage at føle på.

Drej... drej... DREJ!

Der er nogle ting, der bare skal være i orden i forbindelse med et spil i bil-genren. Først og fremmest skal styringen være, om ikke decideret realistisk, så i det mindste robust og ikke mindst reagere hurtigt på din controllerbehandling. Allerede her må vi erkende, at Need for Speed: Prostreet kører lidt af sporet, for styringen virker mildest talt kejtet. Bilerne opfører sig sjældent som man forestiller sig deres virkelige modstykker gøre det. Selv en højhastighedsbil, som en Lamborghini, kræver, at man sniger sig rundt i et sving, langsommere end undertegnedes Fiat Punto, med mindre man ønsker en oplevelse, der bringer minderne tilbage til første tur på den køretekniske glatbane. Dette bliver yderligere problematisk, da spillet gør brug af Wii-controllerens motion sensor. For at dreje bilen, skal du vippe controlleren omkring en vertikal akse for at simulere bevægelse af rattet, og selvom dette virker upåklageligt det meste af tiden, hænder det, at konsollen ikke opfanger dine anstrengelser, hvilket resulterer i, at bilen fortsætter i lige linje ud i barrieren.

Rundt og rundt det går

Der er dog også en spilmode, hvor problemerne med at dreje bilen ikke har den store betydning, nemlig dragraces. Hvis nogen er ukendt med dette fænomen, så går det kort fortalt ud på, at tilbagelægge en lige strækning hurtigere end din direkte modstander. I denne mode holdes wiimoten vandret i retning mod skærmen, og man behøver kun ganske beskedne bevægelser med håndledet for at holde raceren på vejen. Her er det afgørende, at man skifter gear på de helt rigtige tidspunkter og sørger for, at dækkene er varmet op til den helt rigtige temperatur inden start. Af denne årsag lægger man ud med et kort minispil, hvor man netop skal varme dækkene op til den optimale temperatur. Selvom dette er marginalt underholdende de første gange, kommer det hurtigt til at virke som et irriterende præludium til det egentlige løb.

I karrieredelen spiller du streetraceren Ryan Cooper, der gennem mere end 50 løb prøver at tilkæmpe sig chancen for at møde mesteren Ryo, der har talt nedsættende om dine evner i det allerførst løb. Der er forskellige typer af løb du skal deltage i, men med undtagelse af de tidligere omtalte dragraces, er det kun præmissen for løbene der varierer, for banerne er i bund og grund de samme. Foruden de traditionelle løb, hvor det blot gælder om at komme først over stregen, er der også løb, hvor det gælder om at score point, ved at sætte de bedste tider på banens sektioner. Jeg vil ikke trætte med matematikken bag akkumuleringen af disse point, men blot pointere at den favoriserer de forreste kørere. Der er også løb, der gælder om at opnå den højeste topfart ved bestemte checkpoints, samt andre lignende events.

Mere Fiat end Ferrari

Bortset fra styringen, er udvalget af biler måske det vigtigste element ved et spil i denne genre. Her ligger Prostreet sig sådan cirka midt i feltet, med et relativt stort udvalg af biler, hvor hovedparten dog ligger lidt i den tunge ende. Flere biler i Lamborghini/Zonta-klassen havde været ønskeligt. Som man kunne forvente, starter du din streetracer karriere i en forholdsvis ydmyg øse. Man kan, ved at klare sig godt i løbene, åbne op for bedre og især hurtigere biler. Det kræver dog rigtig mange løb at opnå adgang til højhastighedsbilerne, som er der, hvor der virkelig er smæk for skillingen og farten er intens, faktisk så intens at Wii'ens grafikprocessor ikke altid kan følge helt med og frameraten derfor ofte falder til et niveau, der kun akkurat er acceptabelt.

Som noget nyt i denne serie, er der inkluderet muligheden for at lave justeringer på din bil, der faktisk har stor indflydelse på hvordan den opfører sig. Det er nemlig muligt at udskifte enkelte dele på en bil, og derved opnå markant anderledes køreegenskaber. For os, der ikke er født med olie under neglene, kan det virke lidt overvældende at sætte sig ind i, og det på trods af at de tilgængelige værktøjer faktisk ikke er så omfattende, som i andre spil af denne type, såsom Forza 2. Ikke desto mindre er det sjovt at prøve sig frem med forskellige indstillinger, for på denne måde at tilpasse bilen til sin egen kørestil, ligesom man aldrig går helt galt i byen med nogle visuelle tweaks i bedste 'Pimp My Ride'-stil.

En præs(en)tation på det jævne

Hvis grafikken skulle beskrives med et enkelt ord, må det være "kedelig". Da vi befinder os på lukkede baner, er omgivelserne alt andet end varierede. Bevares, der er da et utal af forskellige reklamebannere at kigge på, men mere lir for øjnene havde bestemt været på sin plads. Bilerne er generelt ganske nydelige, uden at imponere på samme niveau som i Xbox 360-udgaven. Det mest imponerende grafiske element må siges at være resultaterne af skader på bilen. Disse kan være ganske spektakulære, men desværre - eller måske meget heldigt, styringen taget i betragtning - skal der forholdsvis voldsomme kollisioner til for at forårsage mærkbare skader på bilerne. Spillets cutscenes er ligeledes en tam affære. De formår ikke at få spilleren til at leve sig ind i historien, faktisk er det mest bemærkelsesværdige element ved disse, den uhyrligt dårlige voice acting. Den øvrige lydside er derimod på et ganske fornuftigt niveau. Motorstøjen lyder overvejende realistisk og spillets soundtrack fungerer fint som stemningsskaber, hvilket er heldigt, da de mange løb man skal gennemføre i karrieredelen gør, at man kommer til at høre de samme numre igen og igen.

Om Kasper Christiansen

Kasper Christiansen har anmeldt spil på Gamesector siden 2000. Siden den spæde begyndelse med Star Wars: Galaxies tilbage i 2004, har online rollespil haft en speciel plads i hans anmelderhjerte. Ellers er det især RTS titler - fra den hedengangne Age of Empires serie til Starcraft 2 - og sportsserier som Madden NFL og Championship Manager/Football Manager, der er en del af porteføljen. Kaspers spilkauserier gæsteoptræder ind imellem på www.familiespil.dk