Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad Language

Det er nok de færreste, der ikke på et eller andet tidspunkt har drømt at kunne spille på et instrument. Måske ikke længtes efter de mængder af timers øvelse, det kræver, men i hvert fald resultatet. Guitar Hero-serien lukrerer på disse drømme og er nu nået til nummer 3.

Først lidt om min baggrund: Jeg er musiker og spiller ganske ok bas i mit band Rocky Raccoon, hvis fire første numre man kan høre på vores MySpace her og vi vil meget gerne have flere venner, så bare send en request. /Slut på skamløs men informativ reklame. Men det vil altså sige, at jeg ikke ligger i den målgruppe, der vil spille Guitar Hero III for at prøve kræfter med noget, jeg ellers ikke kan. Næh, jeg er bare på udkig efter en god oplevelse med et godt spil.

Rytmespil

Og heldigvis er Guitar Hero III: Legends of Rock et godt spil. Det fortsætter i helt samme stil som toeren med enkelte nye tiltag, men hvis man kunne lide de foregående spil i serien, vil man også kunne lide nummer tre. Skåret helt ind til benet er det nemlig mere af det samme. Og at det er det samme vil sige, at det et rytmespil - ikke et melodispil, som guitar-controlleren måske ville friste en til at tro. Vi befinder os i samme segment som Donkey Konga og dansespillene.

Nu med trådlås guitar

I forhold til Guitar Hero II, der kom med en Gibson Explorer-kopi med ledning, så fås Guitar Hero III med en trådløs Gibson Les Paul. Desværre har jeg ikke haft den nye guitar til rådighed, men jeg har i hvert fald ingen problemer haft med at anvende min Explorer fra sidste års Guitar Hero II - den er 100% kompatibel med nummer tre i serien og fungerer stadig fint, hvis man kan leve med ledningen.


Med venstre hånd trykkes fra en til tre knapper ad gangen på guitarens hals ned, og højre hånd slår så figurativt strengene an via en knap placeret ca. midt på guitarens krop. Dertil kommer en vibratorarm samt en tilt-funktion, der bevirker, at man i visse tilfælde kan vende guitaren lodret og få højere scores. Man kunne kalde det en guitar med fem bånd og én streng. Selve spillet går ud på at farvede kugler bevæger sig ned af skærmen, imens man så med venstre hånd skal trykke den matchende farvede knap ind og slå strengen an med den højre. Kuglerne passer så til riffs, melodier og soli i sangene. Det er et temmelig enkelt koncept, der fungerer godt - ikke mindst fordi det giver illusionen af at man faktisk spiller rigtig guitar. Med en normal controller (og ja, det kan også spilles med en sådan) ville jeg nok springe over. Rytmisk udfordrede bør nok også vælge en anden genre.

Guitar Hero III indeholder en imponerende lang sætliste. Ikke alle numre er lige kendte eller velvalgte, men mængden er der ikke en finger at sætte på. Her kommer listen råt for usødet, så scroll lidt ned, hvis du ikke vil kende numrene, der låses op gradvis. Tak til Wikipedia for listen, for jeg mangler stadig at låse en del op.

Single player:

1. Starting Out Small
"Slow Ride" - Foghat
"Talk Dirty to Me" - Poison
"Hit Me with Your Best Shot" - Pat Benatar
"Story of My Life" - Social Distortion
"Rock and Roll All Nite" - Kiss (Ekstranummer)

2. Your First Real Gig
"Mississippi Queen" - Mountain
"School's Out" - Alice Cooper
"Sunshine of Your Love" - Cream
"Barracuda" - Heart
Guitar Battle vs. Tom Morello (komponeret specielt til Guitar Hero III)
"Bulls on Parade" - Rage Against the Machine (Ekstranummer sammen med Tom Morello)

3. Making the Video
"When You Were Young" - The Killers
"Miss Murder" - AFI
"The Seeker" - The Who
"Lay Down" - Priestess
"Paint It, Black" - The Rolling Stones (Ekstranummer)

4. European Invasion
"Paranoid" - Black Sabbath
"Anarchy in the U.K." - The Sex Pistols
"Kool Thing" - Sonic Youth
"My Name Is Jonas" - Weezer
"Even Flow" - Pearl Jam (Ekstranummer)

5. Bighouse Blues
"Holiday in Cambodia" - Dead Kennedys
"Rock You Like a Hurricane" - Scorpions
"Same Old Song and Dance" - Aerosmith
"La Grange" - ZZ Top
Guitar Battle vs. Slash (komponeret specielt til Guitar Hero III)
"Welcome to the Jungle" - Guns N' Roses (Ekstranummer sammen med Slash)

6. The Hottest Band on Earth
"Black Magic Woman" - Santana
"Cherub Rock" - The Smashing Pumpkins
"Black Sunshine" - White Zombie
"The Metal" - Tenacious D
"Pride and Joy" - Stevie Ray Vaughan (Ekstranummer)

7. Live in Japan
"Before I Forget" - Slipknot
"Stricken" - Disturbed
"3's & 7's" - Queens of the Stone Age
"Knights of Cydonia" - Muse
"Cult of Personality" - Living Colour (Ekstranummer)

8. Battle for Your Soul
"Raining Blood" - Slayer
"Cliffs of Dover" - Eric Johnson
"The Number of the Beast" - Iron Maiden
"One" - Metallica
Guitar Battle vs. Lou (The Devil Went Down to Georgia - Steve Ouimette)

Co-op:

1. Getting a Band Together
"Barracuda" - Heart
"When You Were Young" - The Killers
"Bulls on Parade" - Rage Against the Machine
"Slow Ride" - Foghat
"Sabotage" - Beastie Boys (Ekstranummer)

2. We Just Wanna Be Famous
"School's Out" - Alice Cooper
"Kool Thing" - Sonic Youth
"Miss Murder" - AFI
"The Seeker" - The Who
"Reptilia" - The Strokes (Ekstranummer)

3. Overnight Success
"Paranoid" - Black Sabbath
"Welcome to the Jungle" - Guns N' Roses
"Anarchy in the U.K." - The Sex Pistols
"Lay Down" - Priestess
"Suck My Kiss" - Red Hot Chili Peppers (Ekstranummer)

4. Getting the Band Back Together
"Holiday in Cambodia" - Dead Kennedys
"Black Magic Woman" - Santana
"Same Old Song and Dance" - Aerosmith
"Cherub Rock" - The Smashing Pumpkins
"Cities on Flame with Rock & Roll" - Blue Öyster Cult (Ekstranummer)

5. Jailhouse Rock
"My Name Is Jonas" - Weezer
"Black Sunshine" - White Zombie
"3's & 7's" - Queens of the Stone Age
"The Metal" - Tenacious D
"Helicopter" - Bloc Party (Encore)

6. Battle for Your Souls
"Knights of Cydonia" - Muse
"One" - Metallica
"The Number of the Beast" - Iron Maiden
"Cult of Personality" - Living Colour
"Monsters" - Matchbook Romance (Encore)

Bonus tracks

"Avalancha" - Héroes del Silencio
"In the Belly of a Shark" - Gallows
"Can't Be Saved" - Senses Fail
"Closer" - Lacuna Coil
"Don't Hold Back" - The Sleeping
"Down 'N Dirty" - LA Slum Lords
"F.C.P.R.E.M.I.X." - The Fall of Troy
"Generation Rock" - revolverheld
"Go That Far" - Bret Michaels Band
"Hier Kommt Alex" - Die Toten Hosen
"I'm in the Band" - The Hellacopters
"Impulse" - An Endless Sporadic
"In Love" - Scouts of St. Sebastian
"Mauvais Garçon" - Naast
"Metal Heavy Lady" - Lions
"Minus Celsius" - Backyard Babies
"My Curse" - Killswitch Engage
"Nothing for Me Here" - Dope
"Prayer of the Refugee" - Rise Against
"Radio Song" - Superbus
"Ruby" - Kaiser Chiefs
"She Bangs the Drums" - The Stone Roses
"Take This Life" - In Flames
"The Way It Ends" - Prototype
"Through the Fire and Flames" - DragonForce

Numrene er en blanding af kopier og originaler, hvor de sidste gang udelukkende var kopier. Originalerne er jo fedest, men kopibandet gør det stadig godt. Skægt er det, at både Living Color og Sex Pistols har været i studiet her i 2007 at nyindspille deres numre. Sex Pistols kan sgu stadig spille/ikke spille - afhængig af, hvordan man ser på den sag. Mindre overraskende er det, at Living Color kan.

Smag varierer, men ganske som med Guitar Hero II, mener jeg, at der i alt for mange tilfælde er valgt det nummer, der ligger lige ved siden af det hit, man helst ville spille. Det bliver selvfølgelig ikke bedre end 'Sunshine of Your Love' med Cream og 'Paranoid' med Black Sabbath, men i rigtig mange andre tilfælde sidder man og undrer sig over, hvorfor de ikke har valgt andre numre. Jeg savner rent personligt noget Steve Morse Band/Dixie Dregs med. Der kan de fleste andre guitarister rent teknisk godt lægge sig - og det ville også være fint for os musikere, at de inkluderede noget, der er så svært, at man ikke selv kan spille det uden en treårs træningslejr, så der er en pointe i det for os også.

Der er sket en lidt småændringer i forhold til Guitar Hero II. Vigtigst er online co-op og boss-kampe. Online co-op giver mulighed for at spille nogle af numrene over Xbox Live, og det kan vi jo kun bifalde. Man skal samarbejde, således at den ene spiller bas eller rytmeguitar og den anden leadguitar. Boss-kampene er mere en blandet fornøjelse. Nogle gange skal man slå en boss som eksempelvis Tom Morello eller Slash for at komme videre i spillets karrieredel. De er noget sværere end de andre numre og kan således komme til at virke som en kunstig stopklods.

Spillet kan spilles på fire sværhedsgrader, og hvis man ikke er vant til at spille Guitar Hero overhovedet anbefaler jeg, at man starter blødt ud, så man kan få låst lidt sange op og vænne sig til den uvante controller. På Easy bruger man kun de første tre knapper, og det gør det meget overskueligt at komme i gang. Flere numre og baggrunde, guitarer mv. kan låses op efterhånden, som man avancerer i karrieredelen, men det er altså bare baggrund. Ganske som i dansespillene, er det gameplayet, det drejer sig om. På medium bruges fire knapper. Det er lige en til hver finger på venstre hånd, og for mig er det her, spillet er sjovest. Hardcore-spillere kan gå videre og få den sidste knap med, så man ikke bare kan lade en finger være fast allokeret en knap, men skal til at skifte position, som det ville hedde i rigtig musikjargon.

Grafisk er der ikke noget pænt at se på, men det er også ligegyldigt. Der står et band på forskellige scener og giver lidt stemning, og det fungerer fint, men mere er heller ikke påkrævet. Faktisk har man slet ikke overskud til at se på baggrundsgrafikken ret meget. Man skal simpelthen følge med i gameplayet i stedet. Guitarerne ligner meget godt, men der måtte godt have været et lidt større udvalg af mærker. Næsten det hele er Gibson eller datterselskaber, de ejer, såsom Epiphone og Tobias. Tydeligst savner man Fender - de fleste ved hvad en Stratocaster er, og et utal af rockguitarister har spillet på sådan en. Men altså, der er helt sikkert lukrative product placement aftaler på spil her, og det er jo fair nok, men diskret er det ikke. Andre mærker, der optræder, er: Guitar Center Audio-Technica, Crate, Ernie Ball, Krank, Line 6, Mackie og Zildjian.

Fungerer som spil

Guitar Hero III fungerer grundlæggende som spil, og det er derfor, at denne franchise er blevet så kolossalt stor for Activision. Styringen fungerer. Man føler ikke, at man bliver snydt, når man ikke rammer tonerne. Med et par øl eller en enkelt lille Sambuca på bordet, bliver Guitar Hero III med ét et fortræffeligt partyspil. Det er en fordel, for en Xbox 360 har ikke så meget i den retning (og tak Gud for det, egentlig). Guitar Hero III er stadig et køb værd, hvad enten man planlægger at spille med sin gamle controller eller at købe den store pakke, der er lidt dyrere, men har trådløs guitar med.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.