Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Dragon Ball Z: Budokai Tenkaichi 3 er det tredje og sidste spil i serien og et spil med super flot grafik og mange forskellige gamemodes. Det største minus ved spillet er, at det mangler en storymode. Spillet er alene bygget op på kampe, og hvis man ikke er inde i Dragon Ball-universet, mister man stort set lysten med det samme, da der ikke er noget man kan sætte sig ind i.

Mulighederne

I Dragon Ball Z: Budokai Tenkaichi 3 er der over 150 karakterer at spille med og over 20 baner at spille med dem på. Det betyder, at man ikke bliver træt af hele tiden at spille med den samme karakter, for der er nok at vælge imellem. Farten i spillet er super fed og som sædvanligt er det et stort plus at man kan flyve. Der er seks forskellige modes i spillet, men de er alle sammen bygget op omkring kamp. Fem ud af de seks er kampe kendt fra Dragon Ball-bøgerne og den sidste mode er en duel mode, hvor man kan udfordre vennerne.

Gameplayet

Det mest uoverskuelige i spillet er, hvordan man laver sine tricks. For de "knap-komboer", der kræves for hvert trick, er næsten umulige at huske. Derfor ender det som oftest med at man bruger det samme trick hele tiden. Dét ødelægger gameplayet og gør det meget ensformigt at spille. Det er synd, når man er i nærkamp, at det er svært at komme væk, da farten bliver sænket og bevægelsesknapperne ændrer sig. Jeg synes i det hele taget, at det er svært at sætte sig ind i hvordan man laver de forskellige tricks.

Udviklerne har lavet en mode, der hedder Dragon History, som er det tætteste de kommer på en regulær storymode. Man vælger et hold, som man vil kæmpe med, og derefter skal man kæmpe nogle specielle kampe kendt fra Dragon Ball-bøgerne. Bl.a. slaget mod Raditz på øen tæt ved Kame Sennins hus. Efter hver kamp får man tildelt nogle Z-points, som man kan bruge i "Customize Character". Der kan man opgradere forskellige skills, så ens karakter bliver hurtigere, stærkere eller får kraftigere energiladninger. Det er rigtig fedt, at man selv kan pille ved figurerne, da man kan gøre dem meget personlige og give dem, de egenskaber og kræfter de har brug for.

Grafik og lyd

Grafikken er super fed og flot lavet. Det er et stort plus. Det er en form for cellshading/comicshading blandet med 3D-grafik, og det fungerer rigtig godt. Kampene er flotte og alle de forskellige slag og kame-hame-ha's er også rigtig fede. Det er den mest gennemførte grafik, jeg har set i et Dragon Ball-spil til dato - og dem er der efterhånden kommet en del af! Der er masser af detaljer på hver enkelt karakter og landskaberne er smukke. Lyden er også af ganske høj kvalitet. Musikken er lidt rocket og det synes jeg passer godt til de vilde og aggressive kampe. Figurerne i spillet snakker en smule, når man ruller rundt i menuerne, og det hele foregår på engelsk.

Alt i alt er spillet flot visuelt og lydmæssigt, men der mangler en historie, så nye spillere også kan få glæde af og lære Dragon Ball-universet at kende. For dette spil egner sig slet ikke til folk, der ikke kender Dragon Ball rigtig godt. Spillet er lavet til trofaste fans, som virkelig elsker universet og som kender hele historien bag alle figurerne. Og de kan roligt købe det, til trods for spillets åbenlyse mangler (hvilket de sikkert allerede har gjort).

Om Andreas Hjortkjær