Super Mario Galaxy

Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Mario har hjulpet Nintendo igennem nogle hårde tider - han har altid stået, og står forresten stadig, som bannerføreren for den gode Nintendo-kvalitet, som alle, der har haft en Nintendo-konsol, kan nikke genkendende til. Med Super Mario Galaxy slår han endnu engang fast, at han også er garant for den gode underholdning. 

Galaktisk underholdning

Kan du huske hvilke følelser og hvilken mavefornemmelse du oplevede første gang du spillede Super Mario 64? Den fornemmelse af at man oplevede noget, der var så anderledes og nyt, at man bare måtte se det til ende og opleve hvert eneste lille minut, som spillet havde at byde på. Man sugede det til sig - hver en dråbe og bagefter var man klar over, at man havde været vidne til noget, der ville ændre spilbranchen for altid.

Præcis sådan har jeg det, når jeg spiller Super Mario Galaxy. Dette spil er for mig toppunktet af nytænkning her i år 2007. Her taler jeg ikke om den form for "nytænkning", som de fleste spilfirmaer praler af bag på spilæskerne - men en gennemgribende nyskabelse, der spænder over alle dele af spillet - fra grafik til banedesign til kontrol. Spillet er det absolut bedste argument for at købe en Nintendo Wii jeg endnu har oplevet og alle kritikere, der mener at en Nintendo Wii er en hvid PlayStation 2 med en sjov kontrol kan nu godt klappe i, i en sådan grad, at det kan høres helt i Vladivostok - for Super Mario Galaxy er nyt, friskt og forførende i en grad, der sjældent opleves længere.

Begynd med begyndelsen

I spillet skal Mario (igen) redde Prinsesse Peach, der (igen) er blevet kidnappet af Bowser. Denne gang har Bowser investeret alle sine lommepenge i et rumskib, der simpelthen har beamet hele Peach's slot med sig ud i rummet. Nu gemmer Bowser sig i universets midtpunkt, men for at komme dertil skal Mario rejse igennem en række forskellige tema-inspirerede galakser i søgen efter stjerner, der kan sende ham videre.

Det er sådan set ikke voldsomt essentielt hvorfor Mario skal rejse rundt imellem de mange planeter og i mangel på et bedre ord "planetoider" (det vil sige meget små objekter svævende frit i verdensrummet), for mens handlingen i Super Mario Galaxy måske nok er banal er gameplayet og spillets præsentation til topkarakter.

Mario kan hoppe eller slynge sig selv mellem de forskellige planetoider, der hver især har deres egen tyngdefelt, således at Mario kan bevæge sig rundt på dem som om de var en lille verden i sig selv. Kameraet er fastlåst, så Mario kan bevæge sig rundt med hovedet nedad, men stadig styres på samme elegante måde. I starten af spillet er de enkelte planet-objekter meget "planet-agtige", men efterhånden som spillet skrider frem bliver det mere og mere varierede objekter i alle tænkelige former og størrelser som Mario kommer til. Desuden kan planeterne have overflader, der påvirker den måde Mario skal bevæge sig rundt på dem - det gør det til en nødvendighed at man konstant er parat til omstilling i måden man skal håndtere fjender og hoppe-puzzles på og det holder spiloplevelsen frisk, lige fra man starter spillet til man redder Peach.

Nogle planeter er hule og indeholder et virvar af platforme eller andre hoppe-elementer, som man skal navigere, mens andre planeter igen har områder, hvor Mario ved et uheld kan komme til at "falde af" planeten. Variationen og opfindsomheden i designet af de mange forskellige planeter er enorm og den er absolut med til at gøre Super Mario Galaxy til et af årets absolut bedst designede spil.

Vanen tro er der også blevet plads til diverse typer af fjender på de planeter som Mario besøger og som sædvanligt kan disse ekspederes hinsides på et væld af måder. Slår man dem ihjel smider de "star bits", som man kan samle op ved at pege på dem med wiimoten, hvorefter de kan anvendes som kasteskyts. "Star bits" kan også findes skjult på planeternes overflader eller liggende frit fremme - ergo masser af ting at lede efter og samle ind. Udover sine klassiske hop og spring (det gode gamle trippel-spring er tilbage) kan Mario snurre rundt om sig selv, hvis man ryster med wiimoten - dette er et effektivt angreb til at banke fjender, men det kan også bruges til at knuse objekter på en planets overflade. Der er naturligvis også blevet plads til bosskampe, men det er nu selve planeterne, der efter min mening er stjernen i gameplayet.

Masser af variation

Naturligvis er der tusinde småting i gameplayet, der hele tiden holder spilleren på tæerne og som konstant ændrer spiloplevelsen nok til at man får en fornemmelse af noget nyt og spændende. Dette kunne være Marios dragter (Bee Mario, Spring Mario, Ice Mario og så videre), der giver Mario nye kræfter og muligheder eller det kunne være de planeter, hvor man kan ændre på tyngekraften for at løse platform-puzzles. Det kunne også være de forskellige Prankster Comets, der påvirker planeterne eller det kunne være de små minispil, hvor Mario skal balancere på en kugle eller ride på ryggen af en djævlerokke.

Og det er endda kun nogle få af de mange mange elementer, som Super Mario Galaxy er opbygget af. Spillet er en syndflod af veldesignede elementer, der virkelig viser, at Nintendo stadig er et af de mest innovative spilfirmaer i verden. Hele spillets feel oser af at udviklerne gerne vil give spilleren en ny og spændende oplevelse om hvert eneste hjørne - og det er et lykkedes for dem i en overvældende grad.

Vi er også nødt til at snakke lidt om kontrollen, for Super Mario Galaxy demonstrerer hvordan kontrollen burde være i alle Nintendo Wii-spil - kontrollen er nemlig så integreret i spiloplevelsen, at det ikke føles som en gimmick at man f.eks. skal ryste med wiimoten for at få Mario til at snurre. Kontrollen bruges også på sjove og kreative måder i de nævnte minispil - især turen på ryggen af en djævlerokke er virkelig imponerende for et minispil og det sætter straks gang i fantasien om hvor fedt et nyt Wave Race til Nintendo Wii kunne være.

Som en sidebemærkning skal nævnes at spillet faktisk har en co-op mode. En såkaldt "Co-Star" mode, lader en spiller styre sigtekornet på skærmen, mens den anden spiller styrer Mario. Ergo er det ikke "klassisk" co-op, men det virker meget sjovt og giver plads til at en ven kan være med i løjerne.

Grafisk sparker Super Mario Galaxy Nintendo Wii-konsollen op i en helt anden liga. Du har aldrig set så smuk grafik på din Wii før - det vil jeg godt garantere. Spillet byder på fantastiske effekter (især vandet skal fremhæves), et væld af farver og detaljer, bump mappede overflader og dynamisk lyssætning. Mario har aldrig set så godt ud før (nej, ikke på den måde - I ved hvad jeg mener - han ser godt ud grafisk). Hvem ville have troet, at verdensrummet faktisk er den perfekte setting for en kvabset italiensk blikkenslager? Men det er det faktisk!

Skal du kun have et Nintendo Wii-spil til jul i år, så skal det være Super Mario Galaxy og skal du kun have en konsol til jul i år, så skal det være en Ninendo Wii. Det kan godt være Nintendo ikke er de mest produktive mennesker i verden, men når de udgiver ting, så ved man, at det er kvalitet - og kvalitet er lige præcis hvad Super Mario Galaxy er fra ende til anden. Det er det bedste argument jeg kan komme i tanker om for at købe en Nintendo Wii. Selv hvis du ikke er den store fan af action-platformere eller tidligere Mario spil, så vil Super Mario Galaxy omvende dig på stedet.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).