Mass Effect er en af de titler, der virkelig skal levere varen for ikke at få et hak over snuden. Det er fordi, det er en af de titler, der er blevet hypet mere end godt er. Sådanne titler kan næsten kun skuffe. Men Mass Effect er lavet af BioWare…
Mass Effect har vi hørt en del om gennem et længere stykke tid. Og vi har kun hørt lutter gode ting, så jeg skal ikke påstå andet, end at mine forventninger var ganske store, da jeg satte spillet i. Heldigvis er jeg ikke blevet skuffet – tværtimod. Rollespil er ikke normalt min genre, men Mass Effect formår at appellere til mig, fordi det på bedste vis blander to genrer: Shooter og rpg.
Oblivion i rummet
Mit første indtryk af Mass Effect var, at det fungerer som et Oblivion i rummet. Det er det egentlig stadigvæk her ti timer inde i spillet, hvis jeg skal beskrive det kort. Men der er nu mere i det end det. Meget mere…
I Mass Effect tager du rollen som Commander Shepard. Fornavn vælger du selv, og køn vælger du faktisk også. Der er også forskellige baggrunde at vælge imellem, og endelig kan ens ansigt justeres i detaljer. Alle disse ting påvirker spillet. Ikke i en grad, så man kommer til at spille et helt andet spil, hvis man vælger en given baggrund, men dog så meget at der bliver der refereret til den i spillet, og ens køn påvirker ens muligheder ud i romance. Det er på samme måde med dialogen i spillet påvirker handlingen. I store træk spiller alle den samme hovedhistorie, men ikke desto mindre har ens dialogvalg en eller anden form for betydning for videre dialog, og for hvordan spillets figurer reagerer på dig.
Rpg blandet med shooter
Hvis man havde forventet et traditionelt rpg-kampsystem, så får man hurtigt en brat opvågnen. Væk er det døde (efter min smag) system, hvor venner og fjender står over for hinanden i to mere eller mindre statiske rækker og slår på hinanden på skift. Det er erstattet af et system, der på overfladen ligner en ren third person shooter, men faktisk på subtil vis blander shooter- og rpg-kampmekanik.
Ud over Shepard har man til hver tid to medlemmer i sin gruppe. Man styrer selv Shepard og ens allierede passer sig selv. På d-pad’en kan man dog give dem ordrer, hvis man vil have mere indflydelse på, hvor de placerer sig. De er de grundlæggende squad-shooter ordrer: Frem, tilbage, handl frit – og det virker fint. Man kan også pause spillet ved at trykke på højre bumper. Mens den holdes nede kommer et hjul op, der viser alle party’ets evner. Ved at klikke på en evne, sætter man sin holdkammerat eller sig selv til at udføre denne – evt. med et specifikt valgt target. Det vil altså sige, at spillet pauses i ny og næ, når man skal bruge evner ud over normale angreb. Sammenlignet med traditionelt rpg minder det om, når man er inde i menuerne og finde kampevner, og spillet så venter på en imens. Men når der ikke er brug for evner ud over vold, så kan man altså spille spillet som en third person shooter, hvor man ikke hele tiden afbrydes af pauser. Til mit temperament er dette et perfekt kompromis til rollespil. Når det er sagt, så er det også et system, der kan forbedres i forhold til Mass Effect.
I en fjern, fjern galakse
Mass Effect foregår i en fremtid, hvor man kan rejse mellem galakser og planeter, og hvor menneskene ikke længere er de mest intelligente væsener. Derfor har der heller aldrig været et menneskeligt medlem af de såkaldte Spectres – en form for specialagent/diplomat-styrke. Ret kort inde i spillet opnår du denne status, og din første og primære opgave er at redde menneskeracen fra udslettelse. Altså en enkel og klassisk, men velfungerende historie. Den vil jeg ikke sige mere om her, men den indeholder et varieret persongalleri og fortælles ganske interessant. På samme måde som i Oblivion er der et stort udforskende element ved siden af hovedhistorien. Der er masser af små subquests og planeter at udforske. Disse giver kontant afregning i form af erfaringspoint, der kan bruges til at købe evner til dit party, når man stiger level. Her er som sædvanlig valg mellem elektronisk, gode gammeldags våben og noget moderne magiagtigt. Menusystemet er ok, men heller ikke bedre end det.
Alt i alt er der masser at nørkle med for rpg-fans. Man kan dog også sætte nogle ting til at foregå automatisk. Men når der er mange ting at rode med, så kan det også gå lidt ud over tempoet. Mass Effect er ikke et MTV-tempo spil, hvor alting går hurtigt. Pacet kan flere gange være lidt langsomt. Både fordi man bevæger sig rundt i store områder, og fordi menuerne og loadetiderne kan forsinke ting en smule… dog ikke alvorligt. Jeg bliver også nødt til at nævne, at der i ny og næ sker småfejl. Altså tekniske fejl, hvor man sidder fast i grafikken, og eksempelvis kun kan komme videre, hvis man croucher – selvom man egentlig ikke sidder fast i noget (ikke i noget synligt i hvert fald). Hverken venners ellers fjenders AI er særlig god heller, men selvfølgelig lige så god som (eller bedre end) typisk rpg-AI. Man må være indstillet på at se igennem fingre med nogle tåbeligheder. Den slags er næsten umuligt at undgå i disse kæmpestore og temmelig frie spil, hvor Oblivion og Two Worlds er de eneste konkurrenter på Xbox 360. Det må man bare erkende.
Grafikken er spillet er rigtig, rigtig god. Ikke på samme måde som det langt mindre BioShock, hvor der er kælet for hver eneste detalje, men god på den måde, at spillet virkelig ligner en sci-fi tv-serie. Battlestar Galactica kommer jeg i hvert fald til at tænke på og også til dels Firefly (ok, lidt pænere end Firefly er det dog). Faktisk ligger spillet vel inden for den genre, der kaldes “space opera”. De forskellige racer har flotte og unikke særpræg og ansigterne er flot animeret under tale – læberne bevæger sig godt. Igen kan man se, at det her er et spil, der har fået et højt budget og udnyttet det på bedste vis.
De mange skuespillere gør det fortræffeligt. Uanset om der er tale om Lance “Bishop” Henriksen og Seth Green eller nogle af de mere ukendte navne, så bliver linierne leveret mindst kompetent og oftest decideret godt for genren. Jeg synes også at sci-fi musikken holder. Grafik og lyd er begge dele i top, men lyden adskiller sig nok mere fra konkurrenternes titler end grafikken. Der er meget dialog!
En kanontitel
Man kan argumentere for, at Mass Effect sætter sig mellem to stole, og således hverken vil appellere til shooter-fans eler rpg-fans. Men man kan også argumentere for, at Mass Effect netop formår det vanskelige at sætte sig på to stole og på den måde appellere til både shooter-fans og rpg-fans. Jeg tror på, at det er lykkedes. Hvis man går til spillet med et åbent sind og er indstillet på, at det adskiller sig fra de andre spil på hylden, så venter der en fremragende oplevelse. Personligt håber jeg, at fremtidens rpg’er vil tage udgangspunkt i Mass Effects gameplay i stedet for det traditionelle turbaserede. Og det er vel så stor en anbefaling, det er muligt at give et spil. En af de titler der skiller sig ud, selvom vi i den grad er blevet forkælet med gode spil i dette efterår.
Loading ...
