Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Hold på hat og briller og husk at spænde sikkerhedsselen, for et besøg i Thrillville indbyder til vilde turer i rutsjebanen og i katapulten. Spørgsmålet er blot, om spillet svarer til lidt kilden i maven eller om det er hele kroppen, der skal udsættes for G-påvirkning og vilde loops.

Tivoli-light

Thrillville, som nu næsten kan kaldes en serie efter der er udkommet to spil med navnet, er skabt af folkene bag RollerCoaster Tycoon 3. I Thrillville skal de mennesketomme forlystelsesparker opbygges, så man kan komme til at tjene penge. Det er ikke så svært - i al fald ikke i starten. Til en rigtig forlystelsespark hører karruseller, pariserhjul, burgerbarer, spillehaller og rutsjebaner. Der er også en masse forlystelser af typer, som denne anmelder aldrig har set før. Men heldigvis kan jeg få lov at prøve dem, for med et par klik sætter figurerne sig op i forlystelsen og tager et par ture. Det giver ganske vist ikke den helt rigtige oplevelse, men det ser sjovt ud og så er der heldigvis aldrig kø. Hele parken skal blot fyldes op med disse forlystelser, men eneste problem er, at der ikke altid er plads til dem på de tomme arealer. Så må man finde et andet sted.

Der er en smule mere frihed, når det gælder rutsjebanerne, men ikke som i RollerCoaster Tycoon. Først skal man tegne rutsjebanen oven på den eksisterende skitse, herefter er der udvalgte steder, hvor man som spiller får lov til at bestemme hvordan den skal se ud. Dette gøres ved at tegne en af de tre eller fire mulige skitser på skærmen. Herefter er der ikke andet tilbage end at teste rutsjebanen. Man kunne godt have ønsket lidt mere variation.

Det er ikke svært at gøre publikum tilfredse, hvis man sørger for at bygge forlystelser (og det behøver ikke at gå stærkt), snakke lidt med publikum og sørge for at forlystelserne er rene og i funktion. Derfor har udvikleren skabt en lille historie, hvor konkurrenten Globo Joy og hans kumpaner går og saboterer forlystelsesparkerne.

I denne del foregår der en lille dialog, ligesom i f.eks. Hannah Montana, hvor man skal svare noget bestemt ved at tegne symboler, for at løse problemerne. Det fungerer fint i dette spil, men det er ofte frustrerende, da det er svært at se, hvad man skal svare og derfor skal man prøve mange gange før man kan komme videre. Historien virker noget obskur, og er bestemt ikke særlig dyb og ikke nogen stor motivationsfaktor. Men kombineret med det strategiske element fungerer det okay.

Er man ikke så meget til det strategiske i at styre en forlystelsespark, og synes man heller ikke at historien er særlig interessant, så er der minispillene. I forlystelsesparken bygger man nogle spillehaller, og her er alverdens spil lige fra hestevæddeløb, hvor hestens tempo afgøres af hvor mange bolde man kaster i point-hullerne, til fiskespil, basketball og air hockey. En del af spillene er rigtig sjove i kortere tid, mens f.eks. minigolf-spillet aldrig fænger. Særlig fordi det skiller sig ud fra resten af spillet med en elendig grafik.

For generelt er grafikken god med små karakteristiske figurer, som lidt minder om Wii'ens Miis. Til gengæld volder kameraet problemer, ligesom styringen simpelthen svinger for meget. Når spilleren går rundt i parken er styringen så dårlig, at man hurtig dropper det. Personen er for svær at styre og tosser rundt. Heldigvis kan man trykke på en af skulderknapperne (i øvrigt meget upraktisk og det føles ikke naturligt) for via et kort at komme derhen hvor man ønsker. Når der skal tegnes symboler og spilles minispil er styringen til gengæld god, og det kræver ikke så stor præsicion, hvilket gør, at de ældre spillere, som ryster på hånden og de yngste sagtens kan spille det.

Spillet er på en gang både let og svært. Minispillene kan godt blive ret svære, men samtidig er den lette udgave af historie, forlystelserne mv. helt klart henvendt til det yngste publikum. Som dansker skal man særlig være opmærksom på at spillet kun er på engelsk, hvilket er et problem for de yngste spillere.

Lydsiden er ganske god, musikken er til at holde ud at høre på i længere tid, og lydeffekterne skaber den hel rette stemning, f.eks. når man hjælper rengøringsfolkene med at sprøjte vand på stierne.

Overordnet set er der en del udmærkede, men lette elementer i Thrillville: Off The Rails. Spillet er både for dem, som bare gerne vil bygge lidt forlystelser og dem som vil have lidt mere udfordring. Men da styringen er så ringe, kan karakteren ikke blive højere.

Om Mette Munk Heilesen