maltepe escort kartal escort pendik escort bostanci escort paykasa bozum porno izle
nivo slider image nivo slider image
Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Vi går den mørke tid i møde, og da det ikke er os alle, der har råd til en tur sydpå, må vi nøjes med at finde lys og glæde i andre ting. F.eks. Crash of the Titans, hvor vi for få penge kan komme til et tropisk paradis med sandstrand, aber og superskurken Neo Cortex.

Crash tilbage i fin stil

På en fredelig ø midt i sydhavet ligger Crash Bandicoot i sin hængekøje - lige indtil Neo Cortex endnu en gang har udtænkt en ondskabsfuld plan. Med hjælp fra masken Aka Aka skal Crash ud på eventyr for at stoppe Neo Cortex, der har bygget en superrobot og har sat sin niece Nina Cortex til at forvandle alle søde nuttede dyr til farlige monstre. I det lille øhav skal Crash besøge øerne for dels at samle Mojo-kugler, som Cortex skal bruge til robotten og dels smadre monstre, før han til sidst når frem til Cortex.

Historien er udmærket og meningsfuld i forhold til genren. Dialogen og figurerne er en stor drivkraft i historien, den er ganske morsom og tager ikke sig selv for højtideligt. Spillet starter med at Cortex siger "åh nej, endnu en tutorial" - hvilket denne anmelder vil give ham ret i. Har man brug for hjælp, kan man selv kigge i menuen.

Halvdelen af banerne rundt på øerne foregår som platformbaner i 3D, hvor der skal smadres monstre og indsamles forskellige ting. Monstrene smadres med slag eller spark. Men Crash får hjælp af Aka Aka, så når monsteret er slået bevidstløs, kan man overtage dets krop og derved få dennes egenskaber. Monstrene er både spækhuggere på to ben, papegøjer, aber mv. De har forskellig størrelse og elegance, hvilket påvirker styringen og varierer gameplay'et godt. Ofte er det en fordel at tage masken på, for at man ikke selv mister energi i kamp mod de andre monstre. Det giver et godt strategisk element i spillet.

Ellers foregår spillet i højt tempo, når Crash suser af sted, men skal alle Mojo-kuglerne samles op, må man være tålmodig og give sig god tid. Det samme gælder også, når man skal hoppe over platforme eller når der kommer sidevind - det kan være ganske svært, særligt da det ind imellem kan være svært at se, hvor man skal hoppe hen. Om det skyldes dårligt kamera eller det er et bevidst valg for at øge sværhedsgraden er ikke til at sige, men det fører til nogle frustrationer.

De øvrige baner foregår enten, hvor man triller Crash på en kugle, eller kører på en glidebane. De er udmærkede, men det er platformbanerne, der bærer spillet. Banerne kan dog bruges i forbindelse med at komme level op. Med de indsamlede Mojo-kugler kan man købe sig til at komme level op på forskellige områder - spilleren kan selv bestemme hvilke områder, der skal styres, modsat Wii-spillet hvor level op sker automatisk. Det er en god idé og motivation for at bruge tid på indsamling af kugler.

Crash skal sejle rundt på de forskellige små-øer, og det foregår helt Zelda-inspireret ved, at spilleren tegner sejlruten - måske lidt overflødigt, men også en udmærket detalje. Generelt viser Crash of the Titans virkelig, hvad den lille DS-maskine kan bruges til. Monstrenes specialangreb udføres via touchskærmen gennem pennen eller mikrofonen, ligesom alle knapper er i brug, og selvom det måske er lidt forvirrende eller udfordrende at skifte rundt, så fungerer det overordnet godt. Styringen er god, den er måske ikke perfekt, men når man lærer den at kende, kører spillet upåklageligt.

Spillet foregår, modsat Wii-spillet, ikke på dansk, hvad der naturligvis skuffende - omvendt skal man have en vis alder for at spille det, da det er ganske udfordrende.
Bortset fra dette er stemmerne gode og særlig lydeffekterne er rigtig stemningsfulde. Junglebanen bør fremhæves, hvor man langt væk i baggrunden hele tiden hører vilde abeskrig.

Grafisk er spillet noget af det bedste på DS'en. Selvom det er 3D, som ellers ikke plejer at være så kønt på den konsol, så er der masser af flotte detaljer og effekter. Stilen er farverig og levende, og animationen af både Crash og fjenderne er rigtig god. Det hele kører desuden meget flydende og gør spillet til en nydelse at se på.

Spillet kan gennemføres på en håndfuld timer, men her slutter det bestemt ikke, for det er bestemt værd at gennemføre banerne flere gange. Crash of the Titans er et godt køb, og det er detaljer som lidt problemer med styringen og kameraet få steder, ligesom den manglende danske tale, der betyder at karakteren ikke er helt i top. Du kan i øvrigt roligt købe både DS og Wii-udgave (eller DS og Xbox 360 eller PlayStation 2-udgave), da banerne er vidt forskellige, styringen helt anderledes og historien ændret en smule.

Gamesector Anbefaler

Om Mette Munk Heilesen

Ingen kommentarer

Sæt gang i diskussion ved at lægge en kommentar til denne artikel!

Skriv et svar

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Den hyperaktive punggrævling Crash er tilbage i topform. Spillet hedder Crash of the Titans, og som titlen måske antyder, så skal Crash kæmpe mod monstre mange gange sin egen størrelse. Nogle vil nu sikkert tænke på Shadow of the Colossus, men Crash er såmænd blot et ret traditionelt platform-spil, med en håndfuld gode idéer og en høj produktionskvalitet.

Sikkert jule-hit

Crash er en energisk punggrævling med en lille hjerne og et stort gå-på-mod. Da den onde Dr. Neo Cortex kidnapper Crash' søster, er der derfor ingen tvivl om, hvad historien drejer sig om. Frem mod målet tager historien et par små sving, men i det store hele er der ingen særlige overraskelser. Var det ikke for humoren, ville historien nok endda være kedelig. Heldigvis er både venner og fjender er fyldt med sjove verbale indfald, og de taler endda dansk. De danske stemmer er på niveau med de fleste tv-tegnefilm, og altså ikke overvældende gode, men alene det er der er gjort et hæderligt forsøg, gør at karakteren må hæves en enkelt grad fra, hvad den ellers ville have været. For de børn spillet er lavet til, vil de danske stemmer være et stort plus. Dermed ikke sagt, at det kun er for børn - Crash of the Titans er måske nok barnligt og simpelt i sin historie, men selve spillet vil kunne underholde de fleste.

Crash of the Titans er som nævnt et 3D platform-spil, og endda et meget lineært et af slagsen - hvis "rail-platformer" var en genre-betegnelse, ville den passe godt til spillet. Man er aldrig i tvivl om hvad vej man skal, og spillet har ikke mange rolige øjeblikke. De udfordringer man møder består dels af almindelige platforme, der skal hoppes mellem, tov, der skal svinges i og glidebaner, der skal køres stærkt ned ad, men primært er det kampene der udfordrer. Crash kan slå, sparke, lave sit karakteristiske snurreangreb og flere andre angreb låses op, når man samler diamanter, men det er noget helt andet, der gør kampene til noget særligt.

Med sig har Crash nemlig en talende maske kaldet Aka Aka, der også er hans ven og rådgiver. Aka Aka har den særlige evne, at han kan lade Crash kontrollere et monster; Crash skal blot banke løs på monstret, indtil det ser stjerner, og derefter montere Aka Aka på dets hoved. Så kan Crash ride på monstret og bruge dets angreb. Det sjove er så, er nogle monstre er for store til, at Crash selv kan få dem til at se stjerner - i stedet må han kæmpe sig op igennem fødekæden af monstre, ved gradvist at overtage kontrollen med større og større monstre. Det er et sjovt koncept, der dog godt kunne være taget endnu længere i løbet af spillet. På de sidste baner ønsker man sig nogle endnu større monstre, men desværre topper monstrenes størrelse omkring bane 15 ud af 20. I det store hele gør det heldigvis ikke så meget, for banerne underholder alligevel og udfordringen stiger også på andre måder.

Der er tre sværhedsgrader i spillet, og vælger du den der matcher dine evner, vil det tage omkring syv timer at gennemføre spillet. Det er en fin længde, og der kan sagtens trækkes flere timer ud af spillet, hvis der skal vindes guldpokaler i alle banerne. Det kræver, at man nedkæmper samtlige fjender, bruger nogle særlige angreb og finder tre skjulte robotter. Udover guldpokaler, får man også adgang til billedgallerier og andet ekstramateriale, hvis man er omhyggelig med at gennemføre banerne.

Det næste store plus ved spillet er dets grafik, der er blandt det flotteste på Wii'en. Selvom det måske ikke siger så meget, så er det altid en fornøjelse at bevæge sig igennem de flotte og farverige baner og se på Crash's sjove animationer. Læg f.eks. mærke til de små spjæt han giver, når han går langsomt - den slags detaljer ses ikke så tit. Omgivelser er bragt til live af små dyr, der render omkring, og af flotte effekter. Det er en verden, der er spændende at løbe igennem, og en verden der fænger.

Indlevelse giver spillets kontrol, der udnytter Wiimoten'en godt. Når Crash hopper kan man ryste Wiimote'en for at få ham til at svæve, men det er, når han sidder på et monster, at den rigtigt kommer i brug. Nogle monstre kan skyde, og man skal dermed sigte med Wiimoten'en, andre kan lave vilde angreb, når den rystes på bestemte måder. Eksempelvis er der et gorilla-lignende monster, som bygger kraft op ved at slå sig på brystet når spilleren gør det med Wiimote'en, derefter skal Wiimote'en svinges nedad for at gå gorillaen til at banke hårdt i jorden. Det er rigtigt sjovt at styre spillet sådan. I det hele taget er der ingen problemer med styringen. En sjov detalje, er, at man sagtens kan være to om at styre spillet ved at lade den ene styre Wiimote og den anden Nunchuck. Endnu bedre er det naturligvis, at spillet har en ægte co-op del. To spillere, med hver deres Wiimote og Nunchuck, kan hjælpes ad med at gennemføre banerne. Den ene spiller kan tilmed ride på den anden, hvis der f.eks. er nogle svære hop, som kun den ene spiller dygtig nok til. Det er fantastisk sjovt.

Crash of the Titans er i det hele taget et virkeligt godt spil, der med sin danske tale også bliver en tand sjovere for danske børn. Wii-udgaven er pga. sin styring særligt sjov, og kan derfor anbefales over de andre udgaver (minus DS-udgaven som er helt anderledes). Køb Crash of the Titans, hvis du vil en omgang let opvarmning til Super Mario Galaxy, eller køb Crash of the Titans hvis du har børn der mangler et virkelig godt platformspil.

Gamesector Anbefaler

Om Jimmy Marcus Larsen

Ingen kommentarer

Sæt gang i diskussion ved at lægge en kommentar til denne artikel!

Skriv et svar