Drawn to Life er noget så specielt, som et adventure/platformspil, hvor man selv får lov til at præge sine omgivelser og ikke mindst hovedperson, ved at tegne på skærmen med sin stylus-pen. Selvom grundtanken måske ikke er unik, så er spillet stadig ganske glimrende fundet på.
Tegn og fortæl
Du spiller den mytiske “Creator”, som indbyggerne i den lille landsby Raposa beder om hjælp, da en ond magt truer byens eksistens. Du, værende en form for semi-guddommelig eksistens, lover at sende dem en helt, der kan forsvare byen og redde de små egern-agtige indbyggere (de har i hvert fald lange røde stritører).
Det kunne måske lyde som starten på et klassisk konsolrollespil og ser man på hvordan man navigerer rundt i landsbyen Raposa, set skråt oppefra, ledes tankerne da også hen på gamle Zelda-spil. Men der er ikke ret meget rollespil over Drawn to Life – spillet er derimod en blanding af action og platforming, med et interessant twist – et twist der naturligvis har med dine evner som tegner at gøre.
Som titlen på spillet antyder, skal du nemlig til at tegne og male med en bunke farver – ja, ligesom dengang du gik i børnehave og pædagogerne ikke gad underholde dig. Via et simpel tegneprogram, får du adgang til tre typer af pensler, cirka 25 farver, flood-fills og et par andre klassiske tegneprograms-funktioner og så er det ellers op til dig, at tegne nogle af de grafik-bidder, som spillet skal bruge. Først skal du dog designe spillets hovedperson – helten, der skal redde Raposa. Her kan du få en skabelon at male efter, eller du kan selv tegne ham fra grunden af. Man kan investere meget lang tid i at tegne en flot hovedperson eller man kan tegne en pindemand – det er op til dig selv, men der er forbløffende meget underholdningsværdi i at sidde og tegne og male på den lille skærm (vi er barnlige – we know!).
Undervejs igennem spillet styrer man denne helt igennem en række klassiske platformsbaner eller sidescrollende shoot-em-up baner. Disse er alle meget traditionelle, med den lille twist, at man med jævne mellemrum skal tegne genstande der “mangler” på banen. F.eks. en sky, som man så kan hoppe på. De objekter, som man bliver bedt om at tegne, bliver genbrugt igennem hele banen. På andre baner skal man tegne andre genstande, som man skal interagere med – f.eks. en rumraket (der skal styres i et klassisk shoot-em-up) eller et våben, som helten skal bruge.
I starten virker det meget morsomt, at man hele tiden skal tegne nye genstande til de baner, som man skal spille, men spillets gimmick falmer desværre hen af vejen, for selve plottet i Drawn to Life er ikke voldsomt ophidsende og selvom det da er meget sjovt at hoppe rundt med sin egen hjemmetegnede hovedperson, så er de enkelte baner i spillet meget simple og uden de store nyskabelser. Spillet mangler med andre ord variation i gameplayet – men heldigvis formår spillets gimmick med tegneriet, at holde spillet underholdende i relativ lang tid, selvom Drawn to Life dybest set er et meget enkelt spil.
Et lille problem med spillets kontrol er, at man i landsbyen, hvor man ser sin karakter skråt oppefra styrer med piletasterne, hvilket man også gør på de sidecrollende baner, som man konstant sendes ud på – problemet er blot, at man på de sidescrollende baner også skal klikke på noget sort slim, der er placeret rundt omkring på omgivelserne – imens man skal hoppe og undgå fjender. Ergo skal man styre med piletaster og stylus på samme tid – meget kluntet.
Visuelt fungerer Drawn to Life faktisk ganske godt. Omgivelserne på banerne er flotte og farverige og landsbyen Raposa, befolket af små nuttede væsener, er ganske nydelig (den får mig til at ønske at spillet var et rollespil i stedet for et platformspil). Derimod er de ting man selv tegner naturligvis ikke noget udviklerne hos Cell5 skal stå til regnslab for (heldigvis da, for vi fik godtnok tegnet nogle grimme ting).
Selvom Drawn to Life har et meget simpelt gameplay, så er spillets helt store redning den velfungerende tegne-gimmick. At man kan designe sin egen hovedperson og se ham komme til live (dog i meget simple animationer), er med sikkerhed noget, der vil imponere og underholde både unge og gamle spillere. Men når man engang bliver træt af at tegne – så er man med sikkerhed også færdig med at spille Drawn to Life, for hverken gameplay eller plot er værd at skrive hjem om.
Loading ...
