Shrek den Tredje

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Dreamworks er på banen igen med den tredje film i Shrek-serien og dertil hører selvfølgeligt - sammen med alt det andet merchandise - et Shrek spil. Det er ude til både PC og PS2, men her kigger vi på Wii-versionen, og ser om konsollens innovative controllere kan give lidt ekstra.

Shrekkeligt

Selve spillet bygger på historien fra filmen, hvor Shrek, for at undgå at blive konge, må afsted for at hente den eneste, der kan aftage hans plads; Fionas fætter Arthur. Han tager afsted sammen med Donkey og Puss-in-Boots, som man styrer på skift for at udnytte deres forskellige styrker. Efter Arthur er hentet hjælper han til - omend temmeligt modvilligt - mens Fiona og Sleeping Beauty må slippe ud af fænglset og få situationen under kontrol hjemme på slottet.

Grafikken er udemærket uden på noget tidspunkt at brillere, men lider under fastlåste kameravinkler. Når spillet til tider involverer god gammeldags jump n´ run bliver det uudholdeligt, at man ikke kan bedømme afstande og vinkler pga. kameraets placering. Det kan også blive meget frustrerende, at lede efter noget i et rum man kun kan se fra en vinkel. Spillets "kollision-detection" virker også meget følsom og når man skal hoppe op og have fat i en genstand over jordhøjde kræver det ofte mange forsøg. Sådanne ting peger lidt i retning af lavbudgetshylde-spil og der er ingen tvivl om at fokus er på kommerciel udnyttelse af filmens potentiale. Det kommer dog aldrig i vejen for gennemførelse af spillet idet niveauet synes at være sat til børn. Er man teenager eller ældre og iøvrigt vant til at spille computerspil finder man meget lidt udfordring i Shrek den Tredje.

Mens det kommercielle potentiale således har været i centrum er Wii konsollens ditto blevet slemt ignoreret. Der findes spil, der er som skabt for Wii og omvendt også spil for hvilke Wii konsollen synes at være skabt, men desværre er Shrek den Tredje et af de spil, der bare er overført så det findes på alle platforme. Det betyder at Wiimotens unikke egenskaber aldrig bliver udnyttet og man er begrænset til nogle irrelevante rystebevægelser, der skal gøre det ud for at slås. Styringen indvolverer både Nunchuk og Wiimote, men er forholdsvis simpel. Der kunne have været forskellige slag, som følge af forskellige bevægelser eller i det mindste mere fægte-agtige bevægelser, men det drejer sig bare om at ryste Wiimoten. Der kan samles festøv, som kan bruges til specielle angreb, der er unikke for de forskellige personer i spillet og der findes guldmønter, som kan bruges til at åbne ekstra features af tvivlsom kvalitet. For eksempel kan man få ekstra lydspor til banerne, som så desværre viser sig at være irrelevant vrøvl fra et af spillets karakter.

Netop gengivelsen af karaktererne er jo ekstremt vigtig, når spillet er så tæt knyttet til filmen, og selvom de grafisk set kommer tæt nok på, så mangler der desværre en hel del på lydsiden. Om det skyldes et snævert budget eller at skuespillerne, som står bag stemmerne til filmen, har haft for travlt vides ikke, men der er i hvert fald brugt andre stemmer til spillet end til filmen. Stemmerne spiller en stor rolle, når animerede karakterer skal gengives og derfor står personerne i spillet også meget vagt i forhold til filmen. Havde de haft deres eget unikke islæt havde det måske været bedre, men istedet ender det i uengagerede efterligninger som slet ikke fænger. Resten af lydsiden fungerer uden problemer men uden bemærkelsesværdige elementer.

Humoren i spillet er slet ikke på højde med filmen, men der er dog højdepunkter som f.eks. midtvejs i spillet hvor Shrek skal have ryddet nogle dansene pirater, som bliver inspireret af selveste Hook på klaver. Generelt er samtalerne og vittighederne dog begrænset til en forholdsvis lav standard, som også lider under den dårlige indtaling.

Der findes en lille multiplayerdel som består i at to spillere skal skyde hinandens borge ned med belejringsmaskiner - noget som også er en lille opgave i selve singleplayerdelen - men langt rækker det ikke. Derudover findes der en række såkaldte minigames, som kan spilles af en eller to spillere. I Catacombs Leap skal man hoppe fra sten til sten over afgrunden, Ships Ahoy er et simpelt skydespil hvor man med Wiimoten skal sigte og skyde med kanon efter skibe, i Frog Herder gælder det om at genne frøer tilbage til søen og her er det faktisk ganske underholdende at spille to, da man så skal slås om de samme frøer, men få dem tilbage til hver sin sø. Shooting Gallery er nøjagtigt som titlen siger: bare endnu et simpelt skydespil og Shrekleboard er en blanding mellem bowling og airhockey.

Er man fan a filmen, kan Shrek den tredje til Wii måske være pengene værd, men selv fans - eller måske især fans - vil nok blive skuffet over mangelen på kvalitet i næsten alle afdelinger. Selvom spillets sværhedsgrad kan varieres er den alligevel hovedsageligt indrettet til børn, og voksne vil nok ikke få udfordring nok, ligesom spillet kan gennemføres på omkring 10 - 12 timer afhængigt af hvor garvet computerspiller man er. De medfølgene minispil giver lidt ekstra at kigge på, men holder ikke i længden. Er man to, kan Frog Herder dog godt fremtvinge et smil og måske endda en halvhøj puls.

Om Ulrik Nissen