Finish the fight. Sådan lyder budskabet, og det har vi ventet mere end tre år på at få lov til. Microsoft og Bungie byder velkommen til et actionbrag af de helt store. Vi siger ja tak!
Halo-serien er Microsofts svar på Mario, Zelda og Final Fantasy, og hvad konkurrenterne nu har tilbage at tilbyde af platformseksklusive titler. Halo 2′s multiplayerdel er det spil, jeg har spillet mest nogensinde. Helt frem til udgivelsen af det oversete og fremragende Shadowrun, har Halo 2 været min foretrukne onlineoplevelse – ganske som den har været det for tusindvis af andre gamere. Microsoft skal levere varen 100%, når der udkommer nyt i Halo-serien.
Det gør de heldigvis også. Lad der ikke herske nogen tvivl om, at man i dén grad får fuld valuta for pengene, når man investerer dem i Halo 3. Spillet har nærmest uendelig levetid fordelt på tre oplevelser: Singleplayer, co-op og multiplayer. Dertil kommer det såkaldte “forge”, hvor man kan lege med spilmotorens mange muligheder.
Campaign
Typisk vil man nok starte med at spille spillets historie igennem. Historien afslutter storslået og episk denne første Halo-trilogi, og det vil jeg ikke afsløre detaljer om, men jeg skal love for, at der er drøn på gennem de ni baner, spillet er delt ind i – og jeg synes selve slutningen er fremragende og tilfredsstillende. Husk at se rulleteksterne helt til ende! Spillet fortsætter i øvrigt direkte, hvor Halo 2 slap. Man får den bedste oplevelse, hvis man spiller på Heroic i stedet for Normal, med mindre man er decideret begynder. Easy er så let, at den ikke engang udløser achievements. Til gengæld ligger der en pæn udfordring i spillets Legendary mode. En pæn udfordring er så også påkrævet, når man kan spille op til fire spillere sammen – både over Xboxs Live eller derhjemme i splitscreen. Faktisk kan man sidde to derhjemme i splitscreen og spille med to andre, der kobler sig til via Xbox Live – sammen eller hver for sig. Spiller 1 styrer Master Chief, spiller 2 er Arbiter mens spiller 3 og 4 styrer to andre eliter. I testperioden har jeg spillet 3-player co-op over nettet på Legendary og det er sublimt.
Halo 3 er på mange måder Halo, som vi kender og elsker det. Men i forhold til de to gamle spil, er der stadig sket en del ændringer. Der er kommet mange flere våben samt en hel del specielt udstyr, man bruger på X-knappen – reload er flyttet til den højre bumper, ganske som det er tilfældet i Gears of War, så det virker fint. Mit favorit-equipment er stadig det Bubble Shield, man har set i reklamerne og oplevet i betatesten, men der er meget forskelligt udstyr. Også mere end jeg helt kan overskue her efter en enkelt gennemspilning. Fjenderne bruger også udstyret og ofte ret godt. I Halo 2 blev Master Chief jo venner med eliterne, så de optræder desværre ikke længere som fjender. Nu er det Brutes, der er lederne i covenant-styrken, og heldigvis er de shinet vældig op i forhold til Halo 2, hvor de mest virkede som eliternes dumme bersærkerfætre. Sådan forholder det sig ikke længere. Nu går bruterne i dækning og bruger udstyr. Halo-serien står altså stadig for noget af det bedste AI, computerspil i dag tilbyder. Bruternes kæmpestore hammer er i øvrigt et fedt alternativ til det velkendte plasmasværd.
Hvis man har spillet Halo 1 og 2 vil man straks føle sige hjemme, hvad kontrollen angår, selvom den ikke er helt magen til forgængernes. Der er mindre auto aim og aim assist end i Halo 2, men det er heldigvis ikke fjernet helt, som det eksempelvis er tilfældet i Perfect Dark Zero. Man spawner med forskellige våben afhængig af, hvilken bane, man spiller og om man er Master Chief eller en af eliterne, men den typiske spawn-kombination er Battle Rifle samt Assault Rifle, der vender tilbage fra Halo 1 (dog kun med 32 skud per magasin). Da ingen af disse to våben kan dual-wieldes, spiller dual-wielding naturligt en noget mindre rolle end i Halo 2, men det eksisterer skam stadig og fungerer fint.
Der er også mange nye køretøjer i spillet og de kan med fordel benyttes til at komme hurtigt rundt på spillets store, åbne baner. Level-designet er oftest tættest på Halo 1, hvilket betyder masser af plads at boltre sig på. Områderne er flotte og stemningsfulde og passer perfekt ind i seriens tema. Der sker rigtig meget ad gangen, og man har meget langt udsyn. Jeg synes Halo 3 lægger sig i toppen af 360′ens grafikskala sammen med Bioshock og Gears of War – men Halo 3s grafik adskiller sig fra de to andres ved at være mere lys og “åben”. Bemærk at Halo 3s cutscenes på ingen måde er polerede, men kører ren spilmotor – sådan ser det i hvert fald ud for mit øje, og mig generer det ikke det fjerneste. Lyden er til et rent tital. Musikken er simpelthen uovertruffen, og skuespillerne gør det fremragende. Jeg bemærkede Terrence Stamp og Ron Pearlman på rollelisten, men ellers er det ikke stjerner, Bungies budget er gået til, hvilket er ligegyldigt, for alle leverer det, de skal.
Som ekstra udfordring har Bungie gemt en række skulls rundt omkring i spillet, der påvirker spillets sværhedsgrad ved diverse tiltag. Når man har fundet en skull, kan den sidenhen aktiveres, når man starter på et spil, og man får mulighed for at få ændret gameplayet. “Meta-campaign” kan også slås til, så man optjener points for kills, og der er achievements, hvis man scorer nok points. Igen forlænger dette levetiden, og med den lækre engine og de lækre områder, får man virkelig lyst til at gå på jagt. Det giver en meget mere at lave i spillets kampagne end man havde i de foregående spil.
Bungie beskrev selv den klassiske Halo-oplevelse som “30 seconds of fun repeated”, og det er netop tilfældet. Halo 3 besidder den egenskab, at det hele er sjovt. Hvis man skal spille et stykke af en bane igennem igen, fordi man er død, ja så er det også sjovt anden og tredie gang. Straks man er færdig med spillet, får man lyst til at prøve kræfter med næste sværhedsgrad. Eller gå i gang med:
Multiplayer
Multiplayeroplevelsen er igen spillets primære del, hvad angår levetid, selvom der altså er nye tiltag, der virkelig forlænger den tid, man kan bruge på kampagnen. Multiplayer låner fra både Halo 1 og Halo 2 og tilsætter samtidig nye ingredienser, der er med til at videreudvikle serien uden at få den til at føles forkert på nogen måde. Som noget helt nyt kan man gemme sine kampe (det gælder i øvrigt også for campaign), så man kan gense, hvor hårdt man pwner og dele det med sine venner. Systemet er lavet så smart, at spillet ikke gemmer som film, men som rå spildata, hvilket fylder markant mindre, men til gengæld skal modtageren have spillet for at kunne se filmen. Det er en meget velkommen feature, og jeg gætter på, at Bungie også her kommer til at sætte standard for kommende fps’er. Samtidig må man sige, at Bungies eget system stadig har plads til forbedring: Man kan ikke hoppe i film, kun spole – og kun med dobbelt tempo.
Der er som sædvanlig en række flotte og gennemarbejde maps, der nok skal tilfredsstille de fleste, der køber spillet. Ganske som i betaen vil konkurrencespillere savne flere små baner. De er dog et fåtal, men det er stadig trist, at der ikke er nogle baner på størrelse med Warlock, Midship, Lockout og Beaver Creek. Alle spillets baner ligger fra medium til store. Det er umiddelbart mit største kritikpunkt til spillet, men en multiplayer-mode kan reelt set kun bedømmes reelt over tid. Jeg har derfor valgt ikke at trække en karakter for det, da jeg er sikker på, at oplevelsen nok skal blive perfekt med tiden. Man kan eksempelvis også sagtens mærke, at playlisterne ikke er optimale endnu, men med det nye system, hvor man kan veto en bane, indsamler Bungie lynhurtigt data, så de kan se, hvad folk ikke gider spille. Og misforstå mig nu ikke: Allerede her fra dag et kan jeg kun komme i tanke om Shadowrun (som jeg uretfærdigt gav 8; det viste sig at være til 9 i løbet af sommeren) og Halo 2, i samme klasse, når det komme til multiplayer.
Halo 2′s SMG som startvåben er erstattet af en Assault Rifle som nævnt med 32 skud per magasin. Denne Assault Rifle har en klar fordel i forhold til SMG’en: Den kan skyde noget længere. Man får stadig høvl, hvis man duellerer mod en fjende med Battle Rifle eller Carbine, men det er fremskridt, og man føler sig knap så ubevæbnet, når man spawner. Battle Rifle er stort set uændret om end en smule mere upræcis over distancen, mens Carbine tiltrængt har fået både dobbelt så mange skud og dobbelt så stort magasin. Den ustabile shotgun er blevet en del mere voldsom og fungerer mere som i Halo 1 end Halo 2. Ganske som i kampagnen bliver dual-wielding brugt mindre end i Halo 2, fordi man ikke spawner med et våben, der kan dual-wieldes. De bedre dual-wield våben (eksempelvis den nye Spiker – bruternes svar på de danske håndværkeres sømpistol) ligger gerne parvis, så man ikke skal to steder hen for at samle et sæt.
Finish the fight
Det er svært at sætte fingeren på hvad præcis, der gør Halo 3 til et tital, men hvis man sammenligner den samlede pakke, man får her, med stort set alt andet, der udkommer, så kan man bare mærke, at Halo 3 er bedre, hvad angår kontrol, dynamik, stemning og setting. Det er altså ikke uden grund, at Bungie og Halo har fået skabt et kæmpestort online community. Alting oser af kvalitet, og det fremgår tydeligt, at der er brugt tre år på at udvikle spillet. Halo 3 er det bedste spil, jeg har prøvet siden Halo 2, som vi også tildelte et tital her på redaktionen. Just nu leverer amerikanske Bungie noget af det bedste elektroniske underholdning, der kan købes for penge. Halo 3 vil blive spillet af folk alene, sammen med andre og mod andre. Og folk vil nyde at afslutte kampen – sammen eller alene. Halo 3 beviser i dén grad den originale Xboxs slogan: It’s good to play together.
Loading ...
