Bioshock

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI GamblingPEGI Violence

Nogle titler ser man lidt mere frem til end andre. Bioshock er helt klart en af disse. Og selv om der ligger et tungt forventningspres, så skuffer spillet på ingen måde. Læs en superanmeldelse af en supertitel.

Bioshock er den efterhånden ret længe ventede efterfølger til System Shock 1+2, selvom spillet ikke er en decideret 3'er. Selv har jeg ikke spillet de to næsten-forgængere, så jeg vurderer Bioshock isoleret set og ikke i forhold til, hvad Irrationel Games tidligere har leveret. Heldigvis står Bioshock under alle omstændigheder glimrende på egne ben. Hvis man leder efter en stærk og medrivende historiedrevet singleplayer-oplevelse får man den ikke meget bedre end her. Og så medfølger der endda ægte gameplay, da spillet har first person shooter-styring.

Bioshock er et af de ambitiøse spil, der skiller sig tydeligt ud fra mængden - både grundet en helt unik visuel stil og et detaljeret gameplay. Det voksne udtryk i spillet er en væsentlig grund til, at jeg er helt oppe at give 9 til spillet. Der bliver ganske enkelt lavet for få spil, der ligesom dette taler direkte til voksne. Den fremragende visuelle stil leder mine tanker hen i retning ad den meget flotte V for Vendetta-film. Af spil tænker jeg mere på Half-Life 2, selvom det er helt anderledes.

Bioshock foregår under vandet. Den gale/geniale Andrew Ryan har med undervandsbyen 'Rapture' forsøgt at bygge sit helt eget utopia. Ikke den slags utopia, hvor der er plads til alle, men den slags, hvor der er plads til alle dygtige, rige, smukke mennesker. Med andre ord kunne Rapture også være skabt af selveste Dolph, hvis han havde haft hjerne og udseende til det. Men Rapture bliver selvfølgelig et fejlslagent projekt af de helt store - meget større end den såkaldte 'metro' i København f.eks, ja endnu større end DSBs sommerkøreplan sågar. Sådan er det jo typisk, når James Bond-skurke med storhedsvanvid får fingrene i noget.

Hvem du spiller, er ligegyldigt, men du ankommer til Rapture, da et fly, du er ombord på, styrter ned i havet. Pludselig befinder du dig i byen Rapture, der er ved at gå helt i fisk (sorry) mens en skotsk stemme kører i hovedet på dig, og beder dig hjælpe med at redde ham selv og hans kære fra Ryan og Raptures kløer. Selve historien fortælles ikke primært via cutscenes, som man så ofte ser det, men gennem små dagbogsbidder, man finder overalt. Så mange rent faktisk, at jeg hurtigt begyndte at fokusere mindre på historien og mere på rent gameplay, men nu er jeg også typen, der ikke længere orker rpg'er og i det hele taget helst ser historie holdt på et minimum i spil. For folk med hang til historie er det dog smart og finurligt skruet sammen, at man på denne måde selv kan gå og stykke det hele sammen (denne fortællestil var også at finde i System Shock 2 -Red.).

Heldigvis er der også masser af godt gameplay til de mere utålmodige typer som mig. Helt i starten af spillet bliver man genmodificeret, så man kan benytte sig af diverse af Raptures fortræffeligheder. Det minder om at traditionelt magisystem, hvor man kan skyde med ild, lyn osv. Der er et større våbenarsenal og alle våben kan opgraderes på udvalgte steder i spillet. Tillige har alle disse våbentyper flere typer ammunition, således at variationsmulighederne er store. Ved diverse automater opstillet overalt i Rapture kan man købe diverse udstyr for penge man samler rundt omkring - bl.a. fra dræbte fjender. Ved hjælp af et velfungerende hacking-minispil kan man opnå rabat på alle varer.

Fjenderne er typisk Raptures indbyggere, der er som taget direkte ud af et mareridt, og der er pæn variation. En af grundene til at fjenderne ser så groteske ud forklares i en blandt mange små historier, spillet fortæller. Den omhandler en plastikkirurg. En kort cutscene, hvor han er ulykkelig over at endnu en operation mislykkedes står forholdsvis stærkt hos mig. Jeg vil godt understrege, at der er en grund til at spillet er mærket 18 år. Det her er horror, når det er bedst, for det går ikke ud over gameplayet - som i f.eks. Resident Evil-serien, hvor styringen er elendig for at gøre spillet kunstigt sværere. Apropos sværhedsgrad, så er Bioshock uhyre veldesignet her. Man kommer simpelthen igennem alle typer ammunition og våben, fordi det er nødvendigt. Hele tiden lurer frygten for, om man nu har nok ressourcer til at klare skærene (Så! Ikke flere nautiske ordspil, Lasse! -Red).

En anden sekvens, der står stærkt, omhandler Raptures kunstner, som man hjælper med at færdiggøre et vanvittigt kunstværk. Denne del af spillet involverer ens kamera, der i det hele taget spiller en stor rolle, for jo mere man fotograferer fjenderne, desto lettere kan man besejre (til en vis grænse heldigvis, man skal ikke blive ved i det uendelige).

Selvom spillet handling overordnet er strengt lineær: hent det, åbn det, dræb ham osv., så er byen designet således, at lineariteten camoufleres, da man hele tiden har masser at udforske og flere valgfri ting at finde. Og Rapture er ikke kun designet med gameplay for øje. Æstetikken har også vejet tungt. Det er det flotteste spil, jeg har spillet, siden Gears of War. Helt eminent fremstår denne undervandsby i klar high definition. Der er forskellige områder, dog alle i en varierende grad af forfald - og forvent ikke at se klar blå himmel nogetsteds. Inden for de begrænsede muligheder, der ligger i en undervandsby, har grafikerne udført et imponerende stykke arbejde. Skuespillerne har på ingen måde sjusket heller. Der er ægte desperation at spore i fjendernes stemmer og fortællerne gør det fremragende.

Lækkert achievement-system

Spillet har et virkelig godt achievement-system, hvilket jo interesserer flere og flere. Hver gang man føler, det er lang tid siden, man har fået en, dukker en ny op på skærmen. De historiebaserede achievements står som "Secret Achievement", så man ikke får afsløret historien, der indeholder visse twists...

Bioshock er en toptitel, lad der ikke herske nogen tvivl om det. Der er ingen mulighed for co-op eller multiplayer, men som singleplayer-spil bliver det ikke meget bedre. Der ligger i øvrigt en fremragende demo på Xbox Live, som jeg kun kan anbefale, at man prøver, for spillets særprægede visuelle stil skal helst opleves. Bioshock anbefales klart - også til fuld pris. Køb det før din friends list.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.