Halo 2

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Jeg har engang hørt, at spil til Microsofts Xbox-konsol var superlette at udvikle for firmaer med erfaring med udvikling af spil til PC-mediet. Om dette virkelig er sandt ved jeg ikke, men taget i betragtning, at det har taget tæt på tre år at få Halo 2 fra Xbox til PC kan det være, at der blot er tale om en myte.

Flot konvertering

De fleste konsolspillere vil sikkert skrive under på, at Halo-spillene er noget af det ypperste, som man kan opleve i first-person shooter genren til en konsol. Ligeledes vil de fleste hardcore PC-spillere sikkert skrive under på, at Halo dybest set er et enkelt og ret simpelt spil sammenlignet med de store PC-spil i genren - f.eks. Far Cry. Her på GameSector står vi midt imellem de to lejre. Vi indrømmer gerne, at Halo er et simpelt skydespil efter PC-standarder, men vi mener samtidig at det er et helt fantastisk underholdede og tempofyldt actionspil.

Halo 2 til PC er en relativt direkte konvertering af Halo 2 til Xbox. Master Chief er kommet tilbage til Jorden som en sejrrig helt, men direkte i hælene på ham kommer en invasionsflåde af The Covenant, der er omtrent lige så dårlige tabere, som jeg selv er. Hvis de ikke kan vinde på hjemmebane, kan de da bare forsøge på udebane og invadere Jorden. Så er banen igen kridtet op for action med den ukuelige Master Chief i hovedrollen, der denne gang skal forsvare sin egen hjemmebane.

Det er ikke rå action det hele - selvom det er tæt på. Der er blevet plads til en historie om hævntørst, religiøs fanatisme og ikke mindst til endnu et storslået action-eventyr, der skal bringe Master Chief lidt tættere på sandheden om The Covenant og Halo. Det hele er som man oplevede det i Xbox-versionen, som du kan læse vores anmeldelse af her.

Kampene i Halo har altid været semi-taktiske og "små og intime", set i forhold til de fleste andre skydespil til PC. Det er en del af spillets charme og de intense og tætte nærkampe er heldigvis bibeholdt i PC-versionen. Faktisk er alting i PC-versionen mere eller mindre taget direkte med fra Xbox-versionen, på nær nogle småting.

Det nye i PC-udgaven af Halo 2 beløber sig til noget så sparsomt, som et par bonus-baner til brug i spillets multiplayer (de to nye baner hedder District og Uplift) samt en ganske glimrende level-editor. En anden nyhed, hvis man ellers kan kalde det for det, er at spillet kun kan køre under Windows Vista. Mængden af nyheder i PC versionen af Halo 2, eller manglen på samme, begrunder efter min mening slet ikke en investering i et nyt styresystem (og slet ikke i en eventuel nødvendig opgradering af hardware). En konvertering af et snart tre år gammelt spil er næppe det bedste salgsargument for Vista, jeg har oplevet - men det skal ikke holdes imod Halo 2, der i sin egen ret er ganske underholdende. Som en sidenote kan oplyses, at der findes programmer fra uafhængige udviklere, der efter sigende lader spillet køre under Windows XP - dog er disse ikke testet her på redaktionen og hvordan de kører, er ukendt.

Spillet er blevet en smule lettere på PC-versionen - nok primært fordi jeg synes det er lettere at styre Master Chief og ikke mindst hans sigtekort med en mus og et tastatur. Jeg havde troet at jeg ville savne Xbox-controlleren, men det er faktisk ikke tilfældet... så længe Master Chief er til fods. I samme sekund du erhverver dig et køretøj begynder du med det samme at savne den præcise konsol, som du havde i Xbox-versionen. Her falder kontrollen i PC-versionen til jorden - men det mere end opvejes af resten af kontrollen, der, især når man bruger en sniperrifle, er blevet meget meget bedre end den var på Xbox.

Der er sjovt nok ikke sket det vilde med grafikken heller. Selvom Halo 2 virkelig var et gennemført smukt og visuelt imponerende spil tilbage i 2004, så begynder det at knibe med den visuelle side i PC-versionen. Dog kan man hente en smule hjælp i PC'ens højere opløsning og betydeligt bedre anti-aliasing, men Halo 2 er altså begyndt at se en kende gammeldags ud. Når det er sagt, så har spillet stadig muskler hvor det tæller, og grafikken er bestemt ikke grim - den er bare ikke så kæberaslende, som den var tilbage i Halo 2's guldalder. På den anden side kan Halo 2 stadig bryste sig af et af de bedste soundtracks og noget af det bedste stemmeskuespil nogensinde i et computerspil. Det helt sublime lydspor i spillet er stadig med til at løfte spiloplevelse en hel del og her har alderen heldigvis ikke påvirket kvaliteten. Generelt kan man sige at det er heldigt for Halo 2 at solidt spildesign ikke ældes synderligt hurtigt.

Det er naturligvis muligt, at spille Halo 2 via "Games for Windows - Live" netværk - Microsofts forsøg på at binde Xbox-spillere og PC-spillere sammen i et samlet online netværk. Onlinespillet fungerer glimrende (spillet kommer med en måneds gratis Gold Live) og det er både let og hurtigt at finde spillere at dyste med og imod. Når det er sagt, så må jeg indrømme, at Halo 2 ikke har helt sammen levetid i sin multiplayer, som andre PC first-person shooters på markedet har. Det mangler simpelthen muligheder og variation i gameplayet for at spillets multiplayer holder i længden.

Har man boet i et kosteskab de sidste tre år eller har man bare aldrig rørt en Xbox, så kan man roligt investere i Halo 2 til PC og finde ud af hvad alt hysteriet handler om. Det er stadig et solidt spil og det er stadig en fantastisk god spiloplevelse også selvom det er skiftet til PC. Det er måske ikke helt så skinnende og imponerende, som det var da det tog verden med storm til Xbox, men det har stadig masser at byde på for den first-person shooter elskende computerspiller. Har man derimod spillet det igennem på Xbox skal man seriøst overveje om Halo 2 og Vista er pengene værd.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).