Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Dragon Ball Z: Shin Budokai 2... Erhm, hvad? Da jeg først så denne UMD var dumpet ind ad brevsprækken, var jeg ret forbløffet. Dette var et spil, jeg aldrig havde hørt om - og titlen var så kryptisk, at jeg ikke anede, om der var tale om et bilspil, shooter eller måske strategi? Efter lidt research på Google, er jeg nu en smule klogere, og spillet med det kryptiske navn giver pludselig lidt mere mening.

Drage Kugle?

Dragon Ball er åbenbart en eller anden japansk tegnefilm (og tegneserie -Red.), som sikkert bliver sendt herhjemme på Jetix eller en af alle de andre, mystiske kanaler, som mit kabel-TV gemmer på. Jeg har aldrig stiftet bekendtskab med hverken film eller spil før, men det plejer tit at være en fordel.

I dette tilfælde er det dog helt klart en fordel at kende bare en smule til Dragon Ball-universet, inden man begynder at spille, for ellers vil man mere eller mindre blot sidde som ét stort spørgsmålstegn. For at hjælpe fremtidige ejere af spillet, kan jeg fortælle, at historien går ud på at komme af med den onde, onde Dabura - hvilket sker igennem en masse slagsmål. Dragon Ball er et kampspil, hvilket tegnefilmene i høj grad også understreger - så det er ikke så underligt.

Der er dog også lidt adventure blandet ind i gameplayet, da man fra tid til anden kan gå på opdagelse i spillets verden. Dog ender denne opdagelse altid med en eller anden ny kamp, så derfor er spillets først og fremmest et kampspil og man skal næppe forvente de store armbevægelser udenfor denne genre i spillet.

I spillet skal man først vælge en figur. Hver figur har naturligvis forskellige attributter inden for de forskellige måder at kæmpe på, og man kan ikke undgå at skulle vælge om et par gange, før man finder den rette figur. Hver attribut kan udbygges vha. et meget simpelt rollespils-system, og det er absolut nødvendigt, hvis man vil gøre sig bare lidt håb om at komme videre end de to-tre første kampe. Der er omkring 40-50 nye moves at fyre af på fjenden, og det kan godt være en lidt uoverskuelig opgave, da man tit er prisgivet, hvis man vælger forkert.

Udover spillets story mode er der en række andre, ret simple modes, f.eks. time trials m.m., hvor man kan låse op for et væld af nye ting og dimser i spillet. Multiplay klares via ad-hoc for 2 spillere, og det fungerer ligeså nemt som vi er vant til.

Grafisk er spillet lidt kedeligt. Frameraten er fantastisk flydende hele tiden og spillets figurer er ganske godt repræsenteret. Desværre er omgivelserne statiske og tomme, og det er lidt en skam, at spillets verden skal være så visuelt uinteressant, som den desværre er endt med at være.

En anden bitter pille er de evindelige loadskærme, der har det med at poppe op igen og igen. Det skæmmer indtrykket af spillet en smule, at man stort set ikke kan foretage sig noget uden at vente på at spille har loadet færdigt imens man glor på en trist loadskærm.

Dragon Ball er lidt mærkeligt produkt. Er man fan af serien er det et sikkert køb, mens de fleste andre vil klø sig i hovedbunden, imens de desperat prøver at finde hoved og hale på spillet. Er man klar på at sætte sig mere ind i spillet, end man nok er vant til at skulle med spil af denne type, så vil man finde et middelmådigt kampspil med skuffende grafik og en høj indlæringskurve. Kort sagt: Dragon Ball fans bør kigge nærmere på denne udgivelse, mens alle andre nok bør holde sig lidt væk.

Om Nicklas Teisner