NHL 2K7

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Den skinnende is indbyder til atletiske udfoldelser, samt hård fysisk omfavnelse i kuldens isnende skær. Skøjterne glimter forførende, og danser en elegant ballade om det lille mål, energisk bevogtet af den lille dværg med benskinnerne. Ishockey er visuelt en spændende sport, og nu giver Visual Concepts mulighed for at lege med deres elskede serie på Playstation 3.

NHL 2K-serien har siden sin entre på Dreamcast i 2000, været den ishockeyserie der har fået størst anerkendelse fra anmeldere rundt i verden. Serien har også altid haft en aktiv fanbase, men har alligevel aldrig nået EA Sports' NHL-serie i popularitet. Dette er ærgerligt, for NHL 2K-serien har altid spillet fantastisk, og har specielt på den defensive side været langt foran sin direkte modstander.

Derfor er det for en stor fan af den amerikanske ishockeyliga rart at se NHL 2K7 udkomme til Playstation 3, da maskinen indtil videre har manglet ordentlige sportstitler - udover selvfølgelig NBA 2K7 fra samme udvikler. NHL 2K7 er dog en konvertering af efterårets Xbox 360 udgivelse, og nyskabelser hertil er der ikke mange af. Spillet benytter sig en smule af de nye Six-Axis muligheder, men har man spillet til Xbox 360 er det ikke noget man behøver skamme sig over at gå glip af. Udover at være en direkte konvertering af et halvt år gammelt spil, er NHL 2K7 dog uden tvivl den bedste sportstitel til Playstation 3.

Gameplaymæssigt er det desværre begrænset med nye tiltag i forhold til sidste års version til Xbox 360, og disse består grundlæggende af en række nye muligheder i kontrolskemaet. Den største nye mulighed er nok at man nu kan dirigere presset på enkeltpersoner, således at en særlig farlig spiller kan lukkes ned. Dette fungerer udmærket, men kan være svært at aktivere ordentligt i kampens hede. For at benytte sig af denne mulighed, skal man holde L1 nede og trykke den højre analoge pind i retning af den spiller man vil presse. Ved at trykke hurtigt på L1-knappen, kan man efterfølgende vælge om man blot vil have spillerne til at opdække ham, eller gå all-out med en voldsom tackling ind i sideglasset.

Ligesom de nye kontrolmuligheder i NBA 2K7 - hvor man kan styre spillere der ikke direkte har bolden - giver dette øget kontrol over holdet, og man er ikke længere så begrænset af den spiller man måtte styre i øjeblikket. Dette sker dog på bekostning af en lidt hård indlæringsperiode, men når man har fået den nye mulighed på plads føler man stor tilfredsstillelse ved udnyttelsen af denne.

Generelt er NHL 2K-seriens store force, at den lægger vægt på en mere simulationspræget form for hockey, hvor der især er brugt til at på at finpudse forsvarsspillet. Spillere reagerer godt i de forskellige situationer, og en af de absolut bedste features er den måde hvorpå hold opfører sig realistisk. Den ene kamp kan man spille mod et meget offensivt hold og næste kamp et meget defensivt hold - alt efter hvordan holdene i virkeligheden opfører sig på banen. Denne emulering er meget imponerende, og bibringer en følelse af seriøsitet til spillet.

Ellers er der ikke mange gameplaymæssige nyskabelser at komme efter, udover den tilførte udnyttelse af Playstation 3's Six-Axis funktioner. Disse består primært af to ting, at styre målmanden og ramme de andre spillere med en tackling. At styre målmanden er lidt indviklet i starten, men består primært blot i at vippe controlleren rundt. På denne måde bevæger målmanden sig, og man kan således redde de forskellige skud der måtte komme. Ikke nogen vanvittig nyttig nyskabelse, men alligevel sjovt at lege med. Lidt ligesom førsteperson-kameraet i ESPN NFL 2K5, det fungerede heller ikke rigtig som brugbart værktøj, men var sjovt at rode rundt med i 5 minutter.

At tackle spillerne ved hjælp af Six-Axis controlleren er til gengæld bare ødelagt. Nogle gange fungerer det, andre gange ikke. Som sådan skal man blot skubbe controlleren fremad for at lave en tackling, men ofte registrerer den ikke dette ordentligt - hvilket alt for ofte medfører en misset tackling. Six-Axis styring kan være sjovt når dette er udnyttet på en fornuftig måde, men desværre er dette ikke tilfældet i NHL 2K7.

Så hvad er der egentlig at komme efter i NHL 2K7?
Spillets bedste nyhed har faktisk ikke noget at gøre med gameplayet, men med hele præsentationen. Nu er det muligt at spille kampene i hvad man har valgt at kalde Cinemotion, en vanvittigt teatralsk præsentation hvor kommentatorerne er skiftet ud med orkestermusik som om man så den nye Star Wars film. Det er helt overdrevet, men virker i forhold til hensigten - at skabe en ekstremt dramatisk stemning omkring kampene. I stedet for det samme ævl man hører fra sportskommentatorer hvert eneste år, er der her mulighed for at prøve noget helt nyt. En fremragende idé, der dog egner sig bedst til enkelte kampe - ellers bliver den dramatiske musik mere irriterende end sjov.

Generelt er præsentationen i NHL 2K7 fantastisk. Man har implementeret en ny kameravinkel, der giver et fantastisk overblik samtidig med at denne viser en række små lækre detaljer. Isen er den flotteste undertegnede nogensinde har set i et ishockeyspil, og faktisk også marginalt pænere end på Xbox 360. Spillet ser faktisk ud til at være pudset lidt op i tiden der er gået siden September, og generelt har spillet et lidt renere udseende. Det er ikke enorme ændringer, men spillet kører ekstremt solidt og ser vanvittig godt ud!

Eneste kritikpunkt ved NHL 2K7, er at der ikke er mange nyskabelser i forhold til sidste års udgave. Dem der er med, er generelt velimplementerede, men ikke noget der vil ændre opfattelsen af ishockey på konsol. På Playstation 3 er der dog ikke noget der så meget som kommer i nærheden af denne titel når vi kigger på sportsspil, og endnu engang er det bevidst at amerikanske sportsgrene overføres bedst til computerspil.

Gamesector Anbefaler

Om Johannes Wørts