Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 12+PEGI Bad Language

Hvis der er en ting UbiSoft virkelig mestrer, så er det den ædle konverterings-kunst. En lang række af deres top-titler er konverteret til både Nintendo Wii og PlayStation 3 fra f.eks. Xbox 360. Blazing Angels er et af disse spil - læs med her og se hvordan det er sluppet igennem konverteringen.

På overarbejde for fred og frihed!

Hvorfor forsøge at lave et flyspil i en anderledes setting - f.eks. Koreakrigen, Falklandskrigen eller måske Seksdageskrigen, når man nu bare kan køre videre i samme Anden Verdenskrigs-rille, som alle andre spil også lader til at sidde fast i? Under alle omstændigheder er du en relativt anonym amerikansk pilot, der igennem 20 missioner skal kæmpe imod undertrykkelse og tyranni, så hele verden igen kan ånde lettet op og leve et liv i frihed, fred og fedme (i USA i hvert fald).

De tyve missioner, der inkluderer to helt nye missioner, der ikke var med i tidligere versioner af Blazing Angels, flyver du sammen med dine wingmen i kamp mod overmagten på forskellige missioner under krigen. Forvent dog ingen storslåede og episke fortællinger om hvordan drenge bliver til mænd eller hvordan mænd danner venskaber under stressende kampsituationer - Blazing Angels er nemlig blottet for plot eller karakterudvikling, så du har fred til at fokusere på at skyde fjender ned - uden at blive forstyrret af så forvirrende ting som karakterudvikling og plot.

Missionerne spænder vidt og bredt og har næsten altid mere end et objektiv, som du skal opnå. Der er missioner lige fra krigens start over slaget om England, kampene i Afrika, den allierede landgang i Frankrig og hele vejen til aksemagternes overgivelse. De fleste indeholder naturligvis rigelige mængder af luftkamp, men du kommer også til at foretage rekognosceringer, eskorte, angreb af mål på jorden og så videre. Alt sammen blandet sammen i en stor actionpakket pærevælling. Dog kan de meget lange missioner, med hvad der nærmest virker som endeløse luftkampe mod ensformige fjender godt trække lidt i langdrag og blive enssporede i længden. Nogle af objektiverne skal løses på tid, hvilket giver nogle kampe en stressfaktor, vi helt ærlige godt kunne have været foruden.

I PlayStation 3-versionen udnytter Blazing Angels konsollens SixAxis bevægelsessensitive controller. Det betyder kort og godt, at du kan vælge at droppe de analoge sticks til fordel for den bevægelsessensitive kontrol, så du i stedet for at styre flyet med sticken kan sidde og vippe med controllere. Helt ærligt, så er dette mest af alt en sjov gimmick, for det fungerer langt fra så godt som den analoge stick. Det er en sjov feature, som de fleste sikkert vil bruge en mission eller tre, men derefter falder man tilbage til den analoge kontrol, der giver meget større finkontrol og præcision, der altså er påkrævet, når man skal have fjenderne på kornet.

Spillet er et actionspil og meget lang fra en regulær flysimulation. Så forvent ingen lange fredelige missioner eller korrekt simulerede fysiske og tekniske forhold. I Blazing Angels smides du og dine kammerater op imod hele eskadriller af fjendtlige jagere på en gang. Det er en flot oplevelse at se hele eskadriller gå i flæsket på hinanden på en gang - røgspor, eksplosioner og fly i voldsomme nærkampe fylder skærmen, når det går rigtig hårdt for sig og det tærer desværre temmelig meget på PlayStation 3-konsollens kræfter. Resultatet er et fald i framerate, der får spillet til at hoste og hakke - noget eg bestemt ikke havde troet jeg skulle opleve på en spritny konsol.

Grafisk set holder spillet sig ellers i den positive ende af skalaen. Omgivelserne er til tider bjergtagende smukke - især når man flyver over bebyggede områder eller lavt over vand. Dette skyldes et væld af detaljer på landjorden og en episk lyssætning. Flyene er pænt detaljerede og ser man bort fra de nævnte problemer, der opstår, når der er for mange fly, for megen røg og for mange eksplosioner på skærmen af gangen, så er Blazing Angels helt igennem et nydeligt spil.

På lydsiden består spillet primært af motorstøj og våbenlarm, der begge dele lyder ganske godt. Musikken i spillet er episk orkestermusik af den slags, som man (læs: mig) godt kan gå hen og blive en smule træt af i længden. Udover kampstøjen, er der er del radiokommunikation under missionerne. Talen er sådan set udmærket og den er naturligvis med til at give en rigtig fed stemning.

Udover den centrale kampagne (og to små ekstra kampagner, som man kan låse op for ved at gennemføre den lange kampagne) byder Blazing Angels på en række ganske glimrende ekstra spilmodes - blandt andet multiplayer-spil fra op til 16 spillere online, en arcade mode og en Ace duel mode. Det er helt klart online, der er den mode, der har den bedste levetid, men som situationen er lige nu, er det begrænset hvor mange spillere, der spiller Blazing Angels online. Det kan naturligvis ændre sig med tiden - og det håber vi da det gør.

Nu ville det jo være let at påstå, at Blazing Angels er det bedste flyspil til PlayStation 3. Dette skyldes dog, at det samtidig er det eneste flyspil til PlayStation 3. Spillets SixAxis-kontrol virker en smule påklistret og det er skuffende at opleve hvordan konsollen nærmest giver op, når der sker for meget på skærmen. Kombinerer man dette med den ensformige og til tider lidt frustrerende action ender man med et spil, der næppe vil imponere. Dog kan spillet stadig underholde en regnvåd weekend eller to - men heller ikke meget mere end det.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).