Vi har fået vores anmelder hjem fra en tur i Oblivions vanvidsudvidelse: Shivering Isles. Nu sidder han her, lallende og usammenhængende på redaktionen – ja, faktisk er alting som det plejer.
Følg den hvide kanin
*Pooof* … en mystisk besked hænger pludseligt og dingler i den blå luft foran næsen på dig. Den fortæller at en mystisk portal pludselig står og dingler i den blå luft i Niben-bugten. Det vil være det rene galskab at kaste sig hovedkulds ind i portalen, men galskab er hvad det hele handler om, så du kaster dig hovedkulds ind i portalen og … *Pooof*
Velkommen til Oblivion udvidelsen Shivering Isles, stedet hvor svampe ikke bare er noget man spiser, men noget man kan bo i og gemme sig under. I forhold til tidligere “udvidelser” til Oblivion, som både har kunnet downloades i smådele eller købes færdigpakket, så er det denne gang en helt ny, lang og sammenhængende historie, der er blevet tilføjet til spillet. Hele herligheden udspiller sig i to parallelle verdener, der tilsammen udgør “Shivering Isles”. Begge verdener er styret af Prinsen af Galskab, Sheogorath og består af det dystre og deprimerende “Dementia” (Demens) og det farvestrålende lallende og hippieagtige “Mania” (Vanvid).
Som galskab, der kommer snigende, installerer Shivering Isles sig ubemærket i dit Oblivion-bibliotek uden at gøre noget væsen af sig og uden, at du kan se nogen forskel, når du starter spillet. Kun portalen i Niben-bugten afslører, at noget vanvittigt er sket med dit spil. Her er altså ikke tale om nogen udvidelse af det eksisterende landkort, men blot en port til en helt ny historie helt afsondret fra resten. Fuldstændig som det var tilfældet med originalspillet, så skalerer sværhedsgraden i Shivering Isles sig til dit niveau, så der er ikke noget krav om at stort set skal have maksimeret dit niveau inden du går i gang med at spille.
Oblivion på svampe
Det første der vil slå dig når du træder over dørtrinnet til den nye vanvittige verden, er at den (forholdsvis) realistiske middelalderstemning fra Oblivion er forsvundet til fordel for en langt mere surrealistisk og farvestrålende verden, der på mange områder minder langt mere om det vi så i det forrige spil i serien; Morrowind. I al sin farvestrålende fantasi virker omgivelserne i Shivering Isles faktisk endnu smukkere og endnu mere imponerende end i Oblivion, hvor alting hurtigt gik hen og virkede lidt ensformigt og ferskt.
Shivering Isles er befolket med den sædvanlige brogede skare af mennesker, som du kan charmere, true, bestjæle eller slå ihjel fuldstændig som du er vant til det. Denne gang giver dine bekendtskaber på rejsen bare ikke samme mening som tidligere, da alle i højere eller mindre grad er blevet vanvittige og derfor ikke altid fungerer helt logisk og sammenhængende. Mest vanvittig af dem alle er Daedric-fyrsten Sheogorath, prins af Galskab, som er ansvarlig for at du overhovedet er ankommet. Med ham som protektor er dit job at sprede galskaben overalt i de to parallelle verdener, i en lang række missioner som galningen sender dig ud på.
Missionerne følger nogenlunde samme opskrift, som du er vant til fra Oblivion. Hovedvægten ligger på “simple” opgaver, hvor du skal kæmpe dig ned på bunden af en eller anden monsterbefængt grotte for at hente en eller anden dims, der uvist af hvilken grund, er enormt vigtig for prins Galskab. Men der er også en masse opgaver af mere kreativ karakter undervejs. Samlet set er der rundt regnet halvt så meget indhold i hovedhistorien i Shivering Isles, som der var i Oblivion.
Nu har spillene i Elder Scrolls-serien jo altid været kendetegnet ved deres enorme frihedsgrader, hvor det at følge historien mere var noget frivilligt end noget nødvendigt. Dette har heldigvis ikke ændret sig med Shivering Isles, hvor det er der frit for at finde på dit eget galskab i stedet for at hoppe med på det som historien lægger tilrette for dig. Men i forhold til Oblivion, virker det som om næsten alle udviklingsressourcerne er lagt netop i historien og det mere eller mindre tilfældige indhold du kan snuble over ved at udforske på egen hånd virker lidt mere tyndbenet og begrænset i denne omgang. Men fortvivl ikke, der er stadigvæk tilstrækkeligt med nye ingredienser, trylleformularer, våben, rustninger og monstre til at gøre spillet interessant og underholdende i mange, mange timer.
Den gode, den demente og den vanvittige
Alle personer i spillet er naturligvis forsynet med en imponerende mængde indtalte replikker i nøjagtigt samme kvalitet, som du er vant til. Rent manuskriptmæssigt kunne det dog have været sjovt med nogle personer, der for alvor var splitter tossede, for de personer du møder undervejs virker mere distræte og excentriske end egentligt bindegale.
Udviklerne har desværre ikke benyttet lejligheden til at friske lidt op på originalspillets kluntede interface, der stadigt er stort, klodset og uhåndterligt og stadig lugter fælt af at være en direkte konvertering af et interface beregnet til spillekonsoller. Din eneste mulighed for at få lidt mere skik på det er fortsat at downloade amatørudviklet materiale, der kan løse nogle af de mest iøjefaldende problemer.
Shivering Isles er endnu et kvalitetsprodukt fra Bethesda, der gang på gang beviser, at de mestrer kunsten at fylde et rollespil op til bristepunktet med materiale og udfordringer. Igen har de brygget en velfortalt og eventyrlig historie sammen, der denne gang er blevet tilsat en god portion humoristisk og underholdende galskab. Skal man absolut sætte fingeren på noget i Shivering Isles, må det være udviklernes manglende mod til at justere på originalspillet og Shivering Isles eksistens som noget tydeligt “påklistret” der ikke på nogen naturlig måde er flettet sammen med historie eller steder fra Oblivion. Men der er ingen tvivl om at Shivering Isles leverer lige præcis den form for underholdning som alle fansene har gået og ventet på, uden dog at tage nogen form for chancer.
Loading ...
