Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Det første Grand Theft Auto "Stories" spil vi testede til PlayStation 2 var vi ikke jublende begejstrede for. Det var et okay spil, men "okay" er ikke just det vi forbinder med Grand Theft Auto. Det andet Stories PSP spil er nu konverteret til PlayStation 2 og denne gang er det lidt mere end bare "okay".

Kriminalitet i 80'er pastel

Der er næppe nogen PlayStation 2 ejere, der ikke har stiftet bekendtskab med et af de helt suveræne Grand Theft Auto-spil. Faktisk var spillene så populære, at udviklernes syntes det ville være en fiks idé at "genskabe" dem helt eller delvist til Sony PSP, så folk, der kørte meget med bussen eller sad meget på toilettet på arbejde, også kunne få en chance for at spille dem. Det første spil, der blev genskabt til PSP, var Grand Theft Auto 3, der blev til Grand Theft Auto: Liberty City Stories i PSP-udgaven. Det specielle ved denne udgave var, at der ikke var tale om en direkte konvertering, men derimod et spil med nye missioner og nyt plot, blot i samme omgivelser og miljø som det originale spil. Det der gør historien endnu mærkeligere er, at man så besluttede, at spillet (det vil sige PSP versionen) sikkert også ville være et hit, hvis man konverterede det direkte til PlayStation 2. Sådan er det nu også gået med Grand Theft Auto: Vice City Stories.

Vice City Stories gør som Liberty City Stories, idet spillet vælger at lade spilleren være en af bipersonerne fra det første spil. Denne gang er det Vic Vance, der er bror til Lance Vance, som gamle kendere af det originale Grand Theft Auto: Vice City måske (eller måske ikke) husker. Det er nok fordi Vic ikke overlever mange sekunder i det originale spil, Men nu skruer vi tiden lidt tilbage i Liberty City Stories, hvor vi nogle år før den tragiske begivenhed finder Vic Vance, som soldat på en militærbase i Vice City. For at gøre en lang historie relativ kort, så bliver Vic smidt på porten af militæret, så den eneste levevej han kan finde, er den sædvanlige omgang kriminalitet, der efterhånden er blevet Grand Theft Auto-seriens varemærke.

Ved at gennemføre mission efter mission for alskens gangstere, mafiabosser, fuskere, banditter og andre mystiske typer i Vice City, arbejder Vic sig op igennem det kriminelle miljø og sædvanen tro er det din opgave, at placere ham på tronen over byens underverden. Det mest interessante ved spillet er sådan set Vics egen udvikling, der er ny set i forhold til tidligere hovedpersoner i Grand Theft Auto spil - Vic er nemlig ikke en ærketypisk forbryder. Faktisk er han slet ikke kriminel ved spillets start, men en desperat mangel på penge, et sygt familiemedlem og en stadig voksende stak af regninger tvinger ham til at handle og derved startes hans kriminelle løbebane. Plottet omkring Vics forvandling fra lovlydig soldat til hårdkogt forbryder er glimrende skrevet og godt fortalt igennem spillet og forvandlingen gør plottet og Vic meget vedkommende for spilleren.

Selve gameplayet og missionerne i Vice City Stories bør være velkendt for enhver, der har spillet nogle af de tidligere Grand Theft Auto-spil på PlayStation 2 eller PSP. Der skal skydes, tæskes og køres og stjæles biler til den helt store guldmedalje. Der er stort set intet nyt under solen i denne del af spillet, men det gør ikke så meget, for som alle andre Grand Theft Auto-spil byder Vice City Stories på masser af frihed til at udforske bymiljøet og de velkendte muligheder for at hugge biler, lave stunts, køre taxi, politibil, ambulance og så videre. Det er alt sammen med og det er som det skal være.

Musikken, der under spillet vælter ud af bilradioen, er som altid af højeste kvalitet. Ligesom i andre Grand Theft Auto-spil er der forskellige kanaler at lytte til og disse kommer komplet med snakkesalige DJ's, mystiske interviews og hysterisk morsomme radioreklamer. Musikken er præcis lige så god i Vice City Stories, som den var i de første par Grand Theft Auto-inkarnationer. Der er masser af forskellige numre og nogle rigtige klassikere, som f.eks. Rock You Like A Hurricane (Scorpions), Easy Lover (Phil Collins), Love Is a Battlefield (Pat Benatar) og It's Like That (Run DMC) for blot at nævne nogle få. Det er naturligvis en fordel, hvis man (som undertegnede) kan lide 80'er musik, men kan man det, så er der masser af fede sange i Vice City Stories.

Det originale Vice City var en kende for svært for mange af de mere afslappede spillere, hvilket der delvist er blevet taget hånd om i Vice City Stories. Nogle missioner er meget lette og nogle enkelte ret svære, men langt de fleste er til at danse med og de skulle næppe volde dig så mange problemer at du stopper med at spille.

Der hvor det går galt for Vice City Stories er når snakken falder på den grafiske side af spillet. Spillets grafikmotor har efterhånden en del år på bagen og det kan ses i stort set alle elementer af spillet. På samme måde som i Grand Theft Auto: Liberty City Stories hjælper det heller ikke på grafikken at spillet originalt er blevet udviklet med visning på den lille PSP skærm i tankerne - det ser måske okay på en skærm på størrelse med en... ja, en PSP-skærm, men blæst op på et stort fjernsyn bliver det altså endnu mere gnidret end man er vant til. Grafikken er gnidret, omgivelser og karaktererne er firkantede og hele den grafiske pakke kan næppe kaldes mere end "middelmådig".

På bundlinjen er Grand Theft Auto: Vice City Stories lige det vi havde brug for, for at holde ventetiden til Grand Theft Auto IV ud. Spillet vil næppe rokke ved nogens opfattelse af serien, men det vil levere meget mere af samme solide underholdning og fantastiske humor, som de tidligere spil. Kan man leve med den lidt gammeldags udseende grafik, vil fans ikke blive skuffet over gameplayet eller mængden af mulige gøremål i spillet - præcis som vi kender det fra alle de tidligere Grand Theft Auto-spil!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).